Edward "Ned" Kelly (3. juni 1855 - 11. november 1880) var en australsk bushranger og en af Australiens mest omdiskuterede historiske skikkelser. Hans liv og gerninger er blevet stærkt mytologiseret i folklore, litteratur, kunst og film, og han optræder ofte som både folkehelt og lovløs i populærkulturen. Som et nationalt ikon blev hans image blandt andet brugt under åbningsceremonien ved de olympiske sommerlege i Sydney i 2000. Han huskes også i udtrykket "... as game as Ned Kelly", hvor ordet game her betyder modig.

Tidligt liv og baggrund

Ned Kelly blev født i den lille landsby Beveridge i staten Victoria. Hans forældre var irske katolikker, og familien oplevede fattigdom, hyppig konflikt med myndighederne og gentagne problemer med politiet. Denne sociale og økonomiske baggrund, kombineret med spændinger mellem irsk-avlede bosættere og de britiske kolonimyndigheder, er central for mange forklaringer på, hvorfor Kelly og hans omgangskreds endte i konflikt med loven.

Konflikt med myndighederne og flugten i bushen

I 1878 eskalerede konflikten, da en episode i Kelly-familiens hjem førte til anklager mod Ned. Efter denne hændelse gik han ud i bushen for at undgå anholdelse. Samme år blev tre politimænd dræbt ved Stringybark Creek under en eftersøgning i området, og efterfølgende blev Kelly, hans bror og to venner erklæret fredløse. Bemærk, at der stadig eksisterer forskellige fortolkninger og uoverensstemmelser om detaljerne i disse begivenheder; de er genstand for både historisk forskning og populær debat.

Røverier, breve og image

Efter at være gået i skjul dannede Kelly-banden en løs gruppe og begik en række voldsomme røverier, herunder overfald på banker og bankeretter i flere byer. Banden gennemførte også det, der ofte beskrives som indtagelsen af en hel by, hvor de på kort tid tog kontrol over lokal infrastruktur og postvæsen. Under sit ophold i bushen skrev Ned Kelly blandt andet det berømte "Jerilderie Letter", hvor han forsøgte at forklare og retfærdiggøre sine handlinger og fremføre klager over social uretfærdighed og politiets behandling af hans familie.

Rustningen og den sidste konfrontation ved Glenrowan

Kelly-banden udbyggede sin mytologi med dramatiske planer og spektakulære fremtoninger. Til deres endelige opgør fremstillede Ned en helt særlig beskyttelse: et hjemmelavet metalpanser og hjelm lavet af udformede plovjern og jernplader. Rustningen dækkede hans torso og hoved, men var tung og begrænsede hans bevægelighed. Den sidste store konfrontation fandt sted ved Glenrowan, hvor banden forsøgte at sabotere en togforbindelse og møde det politi, som var kommet for at fange dem. Under belejringen blev Kelly såret, hans rustning reddede ham fra dødelige skud til overkroppen, men han blev alligevel fanget efter intens ildkamp i juni 1880.

Retssag, dom og henrettelse

Ned Kelly blev stillet for retten i Melbourne, fundet skyldig i mord og andre anklager og dømt til døden. Hans appel og offentlige anmodninger om nåde blev afvist, og han blev henrettet ved galge i Melbourne Gaol den 11. november 1880. Retssagen og dommen vakte stærke reaktioner — både afsky og sympati — og bidrog til den efterfølgende mytologisering af hans person.

Eftermæle og kulturarv

Ned Kellys eftermæle er komplekst. For nogle er han en brutal kriminel, der myrdede politifolk og terroriserede lokalsamfund; for andre er han et symbol på modstand mod undertrykkelse og på fattiges kamp mod en udemokratisk magtstruktur i kolonitiden. Han har inspireret utallige bøger, skuespil, sange, film og kunstværker. Et af de mest berømte kunstneriske portrætter er malerier af den australske kunstner Sidney Nolan; et sådant maleri blev i 2010 solgt for 5,4 millioner australske dollars, den højeste pris, der indtil da var betalt for et australsk maleri.

I dag er Kelly genstand for både historisk forskning og turistinteresse: hans historie omtales i museer, historiske ture og populærkulturelle fremstillinger. Debatten om, hvad han repræsenterer — lovløshed eller social retfærdighed — fortsætter, og hans figur bliver løbende genfortolket i lyset af skiftende samfundsopfattelser.