Den australske dollar (ISO-kode AUD) er den officielle valuta i Commonwealth of Australia og har været i brug siden den 14. februar 1966, da man indførte decimalvaluta og afløste det tidligere australske pund. I Australien anvendes normalt dollarsymbolet $, mens tegnene A$ eller AU$ ofte bruges internationalt for at vise, at der er tale om den australske dollar. Den er underinddelt i 100 cent.

Udbredelse og anvendelse

Udover på det australske fastland anvendes den australske dollar også i flere territorier og øer, herunder Christmas Island, Cocos (Keeling) Islands, Norfolk Island samt i nogle uafhængige Stillehavsøer som Kiribati, Nauru og Tuvalu. I disse områder fungerer AUD ofte som de facto officiel valuta eller som almindeligt betalingsmiddel.

Betydning på de internationale valutamarkeder

I 2011 var den australske dollar den femte mest handlede valuta i verden, efter den amerikanske dollar, euroen, yen og det britiske pund. Siden da har AUD fortsat været en af verdens mest handlede valutaer og er populær blandt valutahandlere.

Der er flere grunde til AUD's popularitet:

  • Australiens relativt høje rentesatser sammenlignet med mange andre udviklede økonomier har gjort AUD attraktiv i såkaldte carry trades.
  • Der er begrænset statslig kontrol med valutahandel i Australien, hvilket gør markedet likvidt og tilgængeligt.
  • Australiens økonomi og politiske system anses generelt for at være stabile, hvilket øger tilliden til valutaen.
  • AUD betragtes ofte som en råvarevaluta, da dens kurs i høj grad påvirkes af priserne på råvarer, især jernmalm, kul og guld — vigtige australske eksportvarer.

Udstedelse, politik og økonomiske drivkræfter

Den australske dollar udstedes af Reserve Bank of Australia (RBA), som også fører pengepolitikken. RBA fastsætter den officielle kontorente (cash rate) med henblik på at styre inflationen og understøtte økonomisk vækst. Bankens inflationsmål ligger typisk omkring 2–3 % over en konjunkturcyklus.

AUD's kurs påvirkes af en række faktorer, herunder:

  • Råvarepriser (især jernmalm, kul, naturgas og guld).
  • Globale vækstudsigter og efterspørgsel fra storimportører som Kina.
  • Rente- og pengepolitik i Australien sammenlignet med andre lande.
  • Kapitalbevægelser og investorernes risikovillighed.

Sedler og mønter

Australien var pioner i udviklingen af polymer-sedler. Den første polymer-seddel blev indført i 1988, og i dag er de fleste australske sedler fremstillet i polymermateriale med avancerede sikkerhedselementer. De gængse seddel- og mønttyper er:

  • Banknoter: $5, $10, $20, $50 og $100 (alle i polymer med forskellige farver og sikkerhedstræk).
  • Mønter: 5c, 10c, 20c, 50c, $1 og $2. Mindre mønter på 1c og 2c blev udfaset efter decimaliseringen og er ikke længere i almindelig cirkulation.

Sikkerhedstræk på sedlerne omfatter bl.a. klare vinduer, mikroskrift, farveskiftende elementer og komplekse trykte mønstre for at forhindre forfalskning.

Praktiske tips for rejsende og handlende

  • Kontanter, kredit- og betalingskort accepteres bredt i Australien, men på mere fjerntliggende øer og i mindre forretninger kan kash være nødvendig.
  • Bankautomater (ATM) er almindelige i byområder; kontrolér gebyrer for internationale hævninger hos din bank.
  • Ved valutaveksling kan det betale sig at sammenligne kurser og gebyrer — luftvogne på lufthavne tilbyder ofte mindre gunstige vekselkurser.
  • Hold øje med RBA's renteudmeldinger og globale råvaremarkeder, hvis du handler med AUD på de finansielle markeder.

Sammenfatning

Den australske dollar er en globalt betydende valuta med stærke forbindelser til råvaremarkederne og tiltrækker handelsmæssig interesse på grund af likviditet og relativt høje renter. Den bruges både i Australien og i flere tilknyttede øer og stater i Stillehavet. Reserve Bank of Australia står for udstedelse og pengepolitik, og moderne polymer-sedler med avancerede sikkerhedsfunktioner kendetegner den moderne australske kontantøkonomi.