En bushranger var en tyv, der levede i den australske bush. Bushrangers stjal ofte dyre ting fra banker eller busser. Der var mere end 2000 bushrangers i Australiens fortid. De fleste var simpelthen kriminelle og tyve. Nogle få bushrangers blev berømte og blev set som helte. De er en del af en lang historie, der har mænd som Robin Hood og Dick Turpin i England eller Jesse James og Billy the Kid i USA.

Oprindelse og årsager

Bushranger-fænomenet opstod i kolonitiden. Mange tidlige bushrangers var undslupne fanger fra de britiske straffekolonier, men fra midten af 1800-tallet tiltrak bushrangeriet også andre typer: fattige mænd, småkriminelle og dem, der søgte hurtige penge under guldfeberen. Især i og efter 1850'erne, da der blev fundet guld på østkysten, steg antallet af rejsende og værdier på vejene — et oplagt mål for røverier.

Arbejdsmetode og levevis

Bushrangers levede ofte af kortvarige overfald: hold-ups af kurerer, postvogne, bankfilialer og rejsende. De brugte heste til hurtig flugt, gemte sig i tyk bush og benyttede sig af lokalkendskab. Mange opererede i små grupper, men nogle var enkeltpersoner. Våben og ammunition var nødvendige, og vold kunne forekomme, men ikke alle bushrangers var blodtørstige — nogle forsøgte at undgå drab og kun tage penge eller værdigenstande.

Berømte eksempler

  • Ned Kelly — Den måske mest kendte bushranger. Kendt for sit metalhjelms- og brystpanser, Jerilderie-brevet og det dramatiske sammenstød ved Glenrowan i 1880, hvor han blev arresteret og senere henrettet.
  • Ben Hall — Aktiv i New South Wales i 1860'erne; blev set som både brutal og karismatisk, og hans gruppe stod bag flere spektakulære røverier.
  • Captain Thunderbolt (Frederick Ward) — Kaldt en af de længst overlevende bushrangers; kendt for sine hestequiz og mange overfald uden at dræbe.
  • Frank Gardiner — Ledede en række store overfald under guldfeberen; blev senere deporteret til USA efter løsladelse.

Reaktioner og fald

Kolonimagterne reagerede med forstærket politiindsats, belønninger for fangst og særlige love, som gjorde det lettere at stoppe oulaws. Bedre veje, telegraf og organiseret politi svækkede bushrangers mulighed for at overleve længe i bushen. Fra slutningen af 1800-tallet aftog fænomenet, og i begyndelsen af 1900-tallet var den klassiske bushranger-tid stort set forbi.

Kulturel betydning

Bushrangers har en stærk plads i australsk kultur og folkeminde. Nogle blev idealiserede figurer i sange, ballader, bøger og senere film — ofte fremstillet som oprørere mod kolonimagtens uretfærdighed. Samtidig skal man huske, at de fleste bushrangers var kriminelle, og at ofrene for røverier kunne blive hårdt ramt.

Sammenfatning

Bushrangers var en blandet gruppe: fra undslupne fanger til organiserede røverbander. De var produkter af deres tid — social nød, guldfeber, tyndt befolkede områder og svage politistyrker gav grobund for røverier i bushen. I dag lever legenderne videre, men historien rummer både romantisering og rå kriminalitet.