Williamstown (Victoria): Forstad ved Hobson's Bay i Melbourne
Williamstown — charmerende havneforstad ved Hobson's Bay, kun 8 km fra Melbourne. Historie, færgeforbindelser, kystliv og nem adgang med tog, bil og færge.
Williamstown er en forstad i Melbourne, Victoria, Australien, kun 8 km sydvest for det centrale erhvervskvarter. I 2006 boede der 12.733 mennesker i Williamstown. Den ligger ved Hobson's Bay, en del af Port Phillip Bay, ved Yarra-flodens udmunding.
Williamstown ligger ca. 15 minutter i bil fra Melbourne via West Gate Freeway eller 30 minutters togrejse fra Flinders Street Station. Færger på Yarra-floden fra Melbournes Southbank tager ca. 1 time. Der går også en færge over bugten fra St.Kilda i weekender og på helligdage.
Historie
Williamstown er en af Melbournes ældste forstæder og har en stærk maritim historie som tidligt anker- og havneområde for skibe, der ankom til Port Phillip Bay. I løbet af det 19. århundrede udviklede området sig med værfter, handelspier og forsvarsanlæg, og mange af de oprindelige bygninger fra denne periode er bevaret som del af bydelens historiske profil.
Seværdigheder og kulturarv
Williamstown har flere velbevarede historiske og maritime seværdigheder:
- Gem Pier og promenaden "The Strand" med caféer og restauranter langs vandet.
- HMAS Castlemaine – et bevaret krigsskib og museumsskib, der ligger ved pieren.
- Point Gellibrand med Timeball Tower og kystfortificeringer, som vidner om områdets rolle i kystforsvaret.
- Williamstown Botanic Gardens – en gammel botanisk have, velegnet til gåture og rekreation.
- Et velbevaret bymiljø i Nelson Place og omkringliggende gader med 1800-tals villaer, butikker og historiske offentlige bygninger.
Transport
Ud over bilforbindelsen via West Gate Freeway og den nævnte togforbindelse til Flinders Street Station betjenes Williamstown af lokal togdrift på Williamstown-linjen, og området har regelmæssig busbetjening. Færgeforbindelser tilbyder en alternativ og naturskøn rute til centrum og til andre kystområder, især i weekender og på helligdage.
Lokalt liv, butikker og arrangementer
Williamstown har et levende lokalmiljø med specialbutikker, gallerier, caféer og spisesteder især omkring Ferguson Street og Nelson Place. Området afholder årligt kulturelle begivenheder og festivaler, der fejrer musik, mad, kunst og lokal historie, og den maritime arv spiller ofte en central rolle i arrangementerne.
Fritid og natur
Strandpromenader, små strande langs Hobson's Bay og grønne områder som botanisk have giver gode muligheder for udendørsaktiviteter: gåture, cykling, sejlads og fuglekiggeri. Nærheden til vandet gør Williamstown populær blandt både lokale og besøgende, der ønsker en kombination af historie, kultur og rekreation tæt på Melbourne.
Demografi og byudvikling
Williamstown har historisk haft en stabil befolkning og er attraktiv for både familier og pendlere, der arbejder i Melbourne. Området gennemgår løbende fornyelse, hvor restaurering af historiske bygninger og nye boligprojekter sameksisterer, hvilket bevarer den historiske karakter samtidig med moderne faciliteter.
Praktisk råd: For besøgende er det nemt at kombinere en tur til Williamstown med sightseeing i Melbourne. Tog- og færgeforbindelser gør området tilgængeligt uden bil, og den korte afstand fra centrum gør Williamstown til et bekvemt og stemningsfuldt udflugtsmål.
Williamstowns historie
Indfødte folks historie
De første mennesker, der boede i Williamstown-området, var Yaluki-willam-klanen fra Kulin-folket, et oprindeligt australsk folk. De boede og jagede langs kysten fra Werribee til Williamstown. Yalukit-willam-folket var en del af Bunurong-folket, en sproggruppe bestående af seks klaner langs kysten fra Werribee-floden til Mornington-halvøen, Western Port Bay og Wilsons Promontory. De spiste skaldyr, fugle, fisk, ål, æg, slanger, kænguruer og pungrotter, som fandtes overalt i deres landområder. De kaldte Williamstown for "koort-boork-boork-boork" ("She-oak, She-oak, many"), hvilket betyder "mange she-oaks", et indfødt træ. Lederen af Yalikut-willam-stammen på det tidspunkt, hvor de første hvide bosættere ankom, var Benbow. Han blev guide for John Batman, den første europæer, der bosatte sig i Melbourne.
Antallet af indfødte faldt hurtigt efter 1835 på grund af sygdomme som tyfus. Med racisme og tab af jagtmarker var det umuligt for dem at opretholde deres traditionelle levevis.
Udforskning og bosætning
Den første europæer, der ankom til Williamstown, var fungerende løjtnant Robbins, som udforskede Point Gellibrand i 1803. Yarra-flodens udmunding blev senere udforsket i maj og juni 1835 af John Batman. Han mente, at det område, der nu hedder Melbourne, ville være et godt bosættelsessted. Stedet Williamstown kaldte han Port Harwood, efter kaptajnen på et af hans skibe.
I november 1835 sejlede kaptajn Robson Coltish på barken Norval fra Launceston med en last på 500 får og 50 Herefordkvæg. Kaptajn Coltish valgte det område, der nu er kendt som Port Gellibrand, som et godt sted at losse sin last. I løbet af få uger begyndte mange skibe at sejle over Bass Strait. På grund af den beskyttede havn besluttede mange mennesker at bosætte sig i det nærmeste område.
Guvernør Richard Bourke og kaptajn William Lonsdale besøgte den nye bosættelse ved Port Phillip Bay i 1837. De troede begge, at hovedbygden skulle ligge ved flodmundingen. De omdøbte den til William's Town efter kongen, William IV. Det var Melbournes første havn og havn for Port Phillip-distriktet indtil slutningen af det 19. århundrede.
William's Town blev opkaldt efter kongen, og Melbourne blev opkaldt efter den britiske premierminister Lord Melbourne. Dette fik folk til at tro, at William's Town skulle være hovedstad i den nye koloni. De første gader i den gamle William's Town blev anlagt i 1837 med dette for øje. Men mangel på ferskvand i William's Town betød, at det blev nødvendigt at flytte byens centrum til Melbourne, der ligger inde i landet.
Det første salg af jord fandt sted i 1837. Fangerne byggede en 30 meter lang stenmole i 1838. Det er her, hvor Gem Pier nu ligger. Samme år blev der startet en færgeforbindelse mellem Melbourne og Williamstown. Dampskibet "Fire Fly" transporterede passagerer, får og kvæg fra Tasmanien. I 1839 havde Williamstown en mole og offentlige butikker, som var bygget af straffefanger. Hovedparten af byen var centreret omkring Nelson Place. Der blev opført omkring 100 bygninger, herunder to hoteller, Ship Inn og Woolpack. Den første kirkegård i Victoria blev anlagt ved Point Gellibrand.
Det første fyrtårn, der var lavet af træ med et oliefyr i toppen, blev bygget ved Point Gellibrand i 1840. Samme år blev der udnævnt en vandpolitiinspektør i Williamstown (og Williamstown er i dag hjemsted for det victorianske vandpoliti).
I 1841 sagde folketællingen, at der boede omkring 259 mennesker i Williamstown. Det menes, at der var mange flere. Der var tre hoteller i Williamstown i 1841, og de fleste af mændene arbejdede på havnen. Da det var en travl havn, var der mange logerende huse og en konstant skiftende befolkning. I årene 1842 og 1843 var der en økonomisk recession, og Williamstowns befolkningstal faldt.
I 1842 kastede ankomsten af skibet Manilus den lille koloni ud i en hektisk uro. Femogfyrre af skibets 243 passagerer var døde af gul feber under rejsen fra Skotlands kyster. De syge blev bragt til en hurtigt opbygget karantænelejr. De døde blev begravet på en improviseret kirkegård.
I 1842 blev St Mary's School (den ældste katolske skole i Victoria, der stadig er i drift) også startet i et lille trækapel med et tag af træskifer. John Wilson var den første lærer/rektor. De tidligste optegnelser viser, at der var seks drenge og otte piger i juli 1844.
I 1847 blev Steamboat Pier bygget, og der blev oprettet et permanent toldhus. Vandpolitiet og tolderne forblev her, indtil Melbourne Harbour Trust i 1890'erne byggede flodkanaler tættere på Melbourne CBD.
I 1849-50 blev der bygget et fyrtårn af blåsten til erstatning for det tidligere træfyrtårn. Det fungerede kun som fyrtårn indtil 1860, hvor der blev bygget et pælefyr, som blev ankeret ud for Shelly Beach. Det blev derefter brugt som et tidboldtårn.
Williamstown blev opkaldt efter William IV
Fyrtøjet (det senere timeballtårn) blev bygget i 1849-50
Søge