Tattoo

Historie

Bevarede tatoveringer på gamle mumificerede menneskelige rester afslører, at tatovering har været praktiseret i hele verden i mange århundreder. I 2015 identificerede en videnskabelig revurdering af alderen på de to ældste kendte tatoverede mumier Ötzi som det ældste kendte eksempel. Dette lig med 61 tatoveringer blev fundet indlejret i isen fra en istid i Alperne og blev dateret til 3250 f.Kr. I 2018 blev de ældste figurative tatoveringer i verden opdaget på to mumier fra Egypten, som er dateret mellem 3351 og 3017 f.Kr.

Tatoveringer er en ældgammel kunst. Ötzi the Iceman, en mand, der levede omkring 3300 f.Kr., og hvis mumie blev fundet i 1991, havde 61 tatoveringer bestående af 19 grupper af enkle prikker og linjer på hans nedre rygsøjle, venstre håndled, bag hans højre knæ og på hans ankler. Disse tatoveringer, som var lavet af sod, var muligvis en del af en tidlig form for akupunktur. Tatoveringer er også blevet fundet på mumier fra gamle civilisationer over hele verden, herunder Egypten, Nubien, Pazyryk-kulturen i Rusland og flere kulturer i Sydamerika.

Tatoveringer blev populære i den vestlige verden, efter at vesterlændinge først kom i kontakt med indianere og polynesere i 1700-tallet. James Cook, en berømt britisk opdagelsesrejsende, rapporterede, at han havde set tatoveringer blive udført, da han var på Tahiti i 1769. Ordet "tatovering" stammer fra det tahitianske ord "tatau".

I nogle kulturer har tatoveringer en særlig betydning og betydning. F.eks. har polynesiske folk som Māori i New Zealand tradition for ansigtstatoveringer (kaldet moko), som er hellige og har en særlig betydning i forbindelse med status og stammens historie.

I andre kulturer er tatoveringer forbudt. For eksempel er tatoveringer forbudt i jødisk lov. I det gamle testamente i Bibelen står der i 3. Mosebog 19:28: "Du må ikke lave nogen snit på din krop for de døde eller tatovere dig selv."

Tatoveringer begyndte at blive populære i USA og England i løbet af 1860'erne og 1870'erne. I begyndelsen blev tatoveringer oftest givet til soldater og søfolk. Den første kendte professionelle tatovør i USA var Martin Hildebrandt, en tysk immigrant, som ankom til Boston i 1846. Mellem 1861 og 1865 tatoverede han soldater på begge sider i den amerikanske borgerkrig. Den første kendte professionelle tatovør i Storbritannien arbejdede i havnen i Liverpool i 1870'erne og tatoverede hovedsagelig søfolk. I 1870'erne var tatoveringer imidlertid blevet moderne blandt nogle medlemmer af overklassen, herunder de kongelige.

Siden 1970'erne er tatoveringer blevet en fast del af den vestlige mode, og de er almindelige blandt både mænd og kvinder, i alle økonomiske klasser og i aldersgrupper fra teenageårene til den midaldrende alder. For mange unge amerikanere har tatoveringer en helt anden betydning, end de havde for tidligere generationer. Tidligere blev tatoveringer betragtet som en form for afvigelse - en måde at bryde sociale regler og standarder på. I dag er det blevet en acceptabel udtryksform.

I historisk tid er folk blevet tvunget til at få tatoveringer for at markere dem som slaver, kriminelle eller fremmede. For eksempel tatoverede de gamle romere kriminelle og slaver. I det 19. århundrede tatoverede USA straffefanger, før de blev løsladt fra fængslet, og den britiske hær tatoverede desertører med tatoveringer. I det 20. århundrede blev fanger i sibiriske og nazistiske koncentrationslejre tatoveret med identifikationsnumre.

Et billede af en Māori-høvding med traditionelle tatoveringer.

Typer af tatoveringer

Amatør og professionelle tatoveringer

I dag vælger folk at blive tatoveret af mange forskellige årsager. Tatoveringer kan også bruges til at vise, at en person tilhører en bestemt gruppe. Bandetatoveringer kan f.eks. vise, at en person tilhører en bestemt kriminel bande. Kriminelle tatoveringer kan også vise en persons kriminelle bedrifter (f.eks. antallet af år, de har siddet i fængsel, eller antallet af mennesker, de har dræbt). Tatoveringer, herunder helkropstatoveringer, er populære blandt Yakuza (den japanske mafia).

Kosmetiske tatoveringer

Tatoveringer kan bruges af kosmetiske årsager. Kosmetiske tatoveringer omfatter "permanent makeup", hvor man bruger tatovering til at lave motiver, der ligner ægte makeup. Kosmetiske tatovører kan f.eks. lave tatoverede øjenbryn til personer, der har mistet deres øjenbryn på grund af alderdom, sygdomme, der forårsager hårtab (f.eks. alopeci), eller medicin, der får håret til at falde ud (f.eks. kemoterapi). Kosmetiske tatoveringer kan også dække modermærker eller skjule hud, der er misfarvet på grund af sygdomme som f.eks. vitiligo.

Kosmetiske tatoveringer kan også bruges til at dække kirurgiske ar, f.eks. ar efter mastektomi (kirurgisk fjernelse af brystet). Brugen af kunstneriske tatoveringer til at dække ar efter mastektomi er ved at blive mere populær i USA og Storbritannien. Kosmetisk tatovering bruges også til at tatovere brystvorter på rekonstruerede bryster efter brystrekonstruktionskirurgi (hvor det bryst, der blev fjernet ved mastektomi, genskabes ved hjælp af fedt fra en anden del af kroppen).

Medicinske tatoveringer

Tatoveringer kan også bruges af medicinske årsager. En person kan f.eks. få en tatovering med medicinsk advarsel, som advarer om, at vedkommende har en bestemt sygdom (f.eks. diabetes eller en alvorlig allergi). Når folk får strålebehandling for kræft, kan tatoveringer bruges til at markere præcis, hvor strålestrålen skal rettes hen. Dette er med til at sikre, at personen får den samme behandling på det rigtige sted, hver gang han/hun får strålebehandling.

Genital

Tatovering af kønsorganer er en praksis, hvor der anbringes permanente mærker under huden på kønsorganerne i form af tatoveringer. Næsten hele kønsregionen kan tatoveres, herunder penisens skaft og hoved, pungens hud, skamlæberne og de ydre skamlæber.

Medicinsk tatovering: blodtype.

Sundhedsrisici

Tatoveringer er forbundet med sundhedsrisici, fordi de bryder huden, og derfor er de forbundet med sundhedsrisici. Disse risici omfatter infektion og allergiske reaktioner på tatoveringsfarver. Disse problemer kan ofte undgås, hvis tatovøren følger reglerne om renlighed, kun bruger visse redskaber på én person og steriliserer sit udstyr efter hver brug (rengøring på en særlig måde, der dræber bakterier).

Mange steder skal tatovører have en uddannelse i blodbårne sygdomme (sygdomme, der kan spredes gennem blodet, som f.eks. hiv og hepatitis). I USA er der i 2009 ikke rapporteret om tilfælde, hvor en person har fået HIV fra en professionel tatovering.

Ved amatørtatoveringer (som f.eks. tatoveringer i fængsler) er der imidlertid en meget større risiko for smitte. Usteriliseret (urent) tatoveringsudstyr eller forurenet blæk kan sprede infektioner på hudens overflade, svampeinfektioner, visse former for hepatitis, herpes simplex-virus, HIV, stafylokokker, stivkrampe og tuberkulose.

De fleste mennesker er ikke allergiske over for tatoveringsblæk. Der har dog været tilfælde af allergiske reaktioner over for tatoveringsblæk, især over for visse farver. Nogle gange sker det, fordi blækket indeholder nikkel, hvilket udløser en almindelig metalallergi.

Nogle gange kan der opstå et blå mærke, hvis tatoveringen går igennem et blodkar.

Fjernelse

Tatoveringsfjernelse udføres oftest ved hjælp af lasere, der nedbryder blækpartiklerne i tatoveringen til mindre partikler. Dermale makrofager er en del af immunsystemet, som har til opgave at indsamle og fordøje celleaffald. I tilfælde af tatoveringspigmenter indsamler makrofager blækpigmenter, men har svært ved at nedbryde dem. I stedet lagrer de blækpigmenterne. Hvis en makrofage beskadiges, frigiver den sit indfangede blæk, som optages af andre makrofager. Dette kan gøre det særligt vanskeligt at fjerne tatoveringer. Når behandlinger nedbryder blækpartikler i mindre stykker, kan makrofager lettere fjerne dem.

Nogle mennesker, der har tatoveringer, ønsker, at de ikke havde fået dem. Tatoveringer kan fjernes ved hjælp af laserkirurgi, men det er smertefuldt og kræver ofte flere besøg hos en hudlæge eller hudplejer.

ardannelse efter fjernelse af lasertatoveringer

Relaterede sider

• Ændring af kroppen
• Skarifikation
• Flash (tatovering) - et ark papir eller karton med tatoveringsmotiver trykt eller tegnet på