Observation
Observation er en aktivitet, der udføres af et intelligent levende væsen (f.eks. et menneske), som sanser og assimilerer viden om et fænomen inden for rammerne af sin tidligere viden og ideer.
Observation er mere end blot det at observere: Observation kræver, at man observerer og søger viden.
Observationer, der kommer fra selvdefinerende instrumenter, er ofte upålidelige. Sådanne observationer er svære at reproducere, fordi de kan variere selv i forhold til de samme stimuli. De er derfor ikke særlig nyttige i eksakte videnskaber som f.eks. fysik, der kræver instrumenter, som ikke definerer sig selv. Det er derfor ofte nødvendigt at anvende forskellige tekniske instrumenter som f.eks. spektrometre, oscilloskoper, kameraer, teleskoper, interferometre, båndoptagere, termometre osv. og værktøjer som ure og skalaer, der bidrager til at forbedre nøjagtigheden, kvaliteten og anvendeligheden af de oplysninger, der opnås ved en observation.
Videnskabens nøjagtighed og enorme succes skyldes først og fremmest nøjagtigheden og objektiviteten (dvs. gentageligheden) af observationer af den virkelighed, som videnskaben udforsker.
Observationens rolle i den videnskabelige metode
Videnskabelig metode henviser til teknikker til undersøgelse af fænomener, til at opnå ny viden eller til at korrigere og integrere tidligere viden. For at kunne betegnes som videnskabelig skal en undersøgelsesmetode være baseret på indsamling af observerbare, empiriske og målbare beviser, der er underlagt specifikke ræsonnementsprincipper. En videnskabelig metode består af indsamling af data gennem observation og eksperimenter samt formulering og afprøvning af hypoteser.
Selv om procedurerne varierer fra det ene forskningsområde til det andet, er der identificerbare træk, der adskiller videnskabelig forskning fra andre vidensmetoder. Videnskabelige forskere opstiller hypoteser som forklaringer på fænomener og udarbejder eksperimentelle undersøgelser for at afprøve disse hypoteser. Disse trin skal kunne gentages for at kunne forudsige fremtidige resultater på en pålidelig måde. Teorier, der omfatter bredere undersøgelsesområder, kan binde mange hypoteser sammen i en sammenhængende struktur. Dette kan igen bidrage til at danne nye hypoteser eller sætte grupper af hypoteser ind i en sammenhæng.
Blandt andre facetter, der er fælles for de forskellige undersøgelsesområder, er den overbevisning, at processen skal være objektiv for at undgå en forudindtaget fortolkning af resultaterne. En anden grundlæggende forventning er, at alle data og metoder skal dokumenteres, arkiveres og deles, så de er tilgængelige for andre forskere til omhyggelig undersøgelse, hvilket giver andre forskere mulighed for at verificere resultaterne ved at forsøge at reproducere dem. Denne praksis, der kaldes fuld offentliggørelse, gør det også muligt at fastsætte statistiske mål for pålideligheden af disse data.
Afprøvning og forbedring
Den videnskabelige proces er iterativ. På et hvilket som helst tidspunkt er det muligt, at nogle overvejelser vil få forskeren til at gentage en tidligere del af processen. Hvis det ikke lykkes at udvikle en interessant hypotese, kan det få en forsker til at omdefinere det emne, han eller hun overvejer. Hvis en hypotese ikke giver interessante og testbare forudsigelser, kan det føre til, at hypotesen eller definitionen af emnet tages op til fornyet overvejelse. Hvis eksperimentet ikke giver interessante resultater, kan det føre til, at forskeren genovervejer forsøgsmetoden, hypotesen eller definitionen af emnet.
Andre forskere kan starte deres egen forskning og deltage i processen på et hvilket som helst tidspunkt. De kan overtage karakteriseringen og formulere deres egen hypotese, eller de kan overtage hypotesen og udlede deres egne forudsigelser. Ofte er eksperimentet ikke udført af den person, der har lavet forudsigelsen, og karakteriseringen er baseret på eksperimenter udført af en anden person. Offentliggjorte resultater af eksperimenter kan også tjene som en hypotese, der forudsiger deres egen reproducerbarhed.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er observation?
A: Observation er en aktivitet hos et intelligent levende væsen (f.eks. et menneske), som sanser og assimilerer viden om et fænomen inden for rammerne af sin tidligere viden og ideer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller observation sig fra blot at observere?
A: Observation kræver mere end blot at observere; den indebærer aktiv søgen efter viden, ofte gennem eksperimenter.
Spørgsmål: Hvorfor er observationer, der kommer fra selvdefinerende instrumenter, upålidelige?
A: Selvdefinerende instrumenter kan give varierende resultater, selv når de præsenteres for de samme stimuli, hvilket gør dem vanskelige at reproducere og ikke særlig nyttige til eksakte videnskaber som fysik, der kræver præcise målinger.
Spørgsmål: Hvilke typer tekniske instrumenter anvendes til at forbedre nøjagtigheden og kvaliteten af de oplysninger, der opnås gennem observation?
A: Eksempler på tekniske instrumenter omfatter spektrometre, oscilloskoper, kameraer, teleskoper, interferometre, båndoptagere, termometre osv. samt værktøjer som ure og vægte, der bidrager til at øge nøjagtigheden og anvendeligheden.
Spørgsmål: Hvordan har man opnået nøjagtighed inden for videnskaben?
A: Videnskabens nøjagtighed og succes skyldes nøjagtige og objektive (dvs. gentagelige) observationer af den virkelighed, der udforskes af videnskaben.
