Nationaløkonomi | den samfundsvidenskab, der studerer økonomisk aktivitet
Økonomi er den samfundsvidenskab, der studerer økonomisk aktivitet: hvordan folk træffer valg for at få det, de ønsker. Den er blevet defineret som "studiet af knaphed og valg" og handler grundlæggende om de valg, som folk træffer. Den undersøger også, hvad der påvirker produktion, distribution og forbrug af varer og tjenesteydelser i en økonomi.
Investering og indkomst vedrører økonomi. Ordet stammer fra oldgræsk og er relateret til οἶκος oíkos "hus" og νόμος nomos "skik" eller "lov". De modeller, der anvendes i økonomien i dag, blev for det meste startet i det 19. århundrede. Man tog ideer fra den politiske økonomi og tilføjede dem, fordi man ønskede at anvende en empirisk tilgang, der lignede den, der anvendes i naturvidenskaberne.
Økonomer studerer, hvordan mennesker træffer beslutninger, som f.eks. de beslutninger, der træffes på et marked.
São Paulos fondsbørs. Købere og sælgere er ikke selv til stede. De bruger mellemmænd og teknologi til at handle. De fleste idéer om køb og salg er dog de samme som på et "rigtigt" marked.
New York Stock Exchange i New York City, USA
Emner og objekter i økonomi
Emnerne (aktørerne) i økonomiske undersøgelser er husholdninger, virksomheder, regeringen (staten) og andre lande. Husholdningerne stiller deres "produktionsfaktorer" til rådighed for virksomhederne. Dette omfatter arbejde, jord, kapital (ting som maskiner og bygninger) og information. Til gengæld for deres produktionsfaktorer får husholdningerne en indkomst, som de bruger til at forbruge (købe) varer fra andre subjekter.
Virksomheder producerer og sælger varer og tjenesteydelser og køber produktionsfaktorer fra husholdninger og fra andre virksomheder.
Den statslige eller offentlige sektor omfatter institutioner og organisationer. Staten tager en del af indtjeningen fra erhvervsvirksomheder og husholdninger og bruger den til at betale for "offentlige goder" som f.eks. gader og uddannelse, der skal være tilgængelige for alle. Det sidste emne er udlandet. Dette omfatter alle husholdninger, erhvervsvirksomheder og statslige institutioner, som ikke er baseret i ens eget land. De efterspørger og leverer varer fra udlandet.
De objekter (ting, der handles på) i økonomiske studier er forbrugsgoder, kapitalgoder og produktionsfaktorer. Forbrugsgoder klassificeres som "brugsgoder" (f.eks. benzin eller toiletpapir), som "formålsgoder" (f.eks. et hus eller en cykel) og som "tjenesteydelser" (f.eks. en læges eller rengøringsdames arbejde). Investeringsgoder er varer, som er nødvendige for at producere andre varer. Eksempler herpå er bygninger, udstyr og maskiner. Produktionsfaktorer er arbejde, jord, kapital, information og miljø.
Generelle økonomiske regler
- Alle mennesker skal vælge mellem deres muligheder.
- Omkostningerne ved varer er det, som en person giver afkald på for varerne.
- Når en person opgiver noget (f.eks. penge) for at få en vare, opgiver han eller hun også andre ting, som han eller hun kunne have fået i stedet. Det betyder, at den reelle pris for noget er det, man opgiver for at få det. Dette omfatter penge og de økonomiske fordele ("nytteværdi"), som du ikke har fået, fordi du ikke længere kan købe noget andet, og det kaldes alternativomkostninger.
- Folk vælger mellem forskellige muligheder på baggrund af de belønninger ("incitamenter") eller dårlige ting ("demotiverende faktorer"), som de forventer af hver mulighed. Hvis man øger belønningerne for en mulighed, vil flere mennesker ofte vælge den.
- Handel kan gøre alle bedre stillet.
- Markeder er normalt gode for organiseringen af det økonomiske liv. På det frie marked vil goderne blive fordelt af mennesker og virksomheder, der træffer små beslutninger. Markedets "usynlige hånd" (Adam Smith) siger, at hvis alle forsøger at få det, de ønsker, vil alle få det så godt, som de overhovedet kan få det.
- Nogle gange viser priserne ikke fuldt ud omkostningerne eller fordelene for samfundet. F.eks. er luftforurening dårligt for samfundet, mens uddannelse er godt for samfundet. Regeringen kan indføre en afgift (eller gøre noget for at reducere salget) på varer, der er dårlige for samfundet. Den kan også støtte (f.eks. give penge til) ting, der er gode for samfundet.
- Et lands levestandard afhænger af de færdigheder, der er nødvendige for at producere tjenesteydelser og varer. Produktivitet er mængden af producerede varer divideret med den samlede arbejdstid.
- Når der sker en stigning i den samlede pengemængde, eller når omkostningerne til at producere ting stiger, stiger priserne. Dette kaldes inflation.
Historie
- Det 18. århundredes analyse af rigdom
- Fysiokrati
- Klassisk økonomi
- marxistisk økonomi
- Østrigsk økonomi
- Neoklassisk økonomi
- Velfærdsøkonomi
De idéer, som økonomer har, afhænger i høj grad af den tid, de lever i. Karl Marx levede f.eks. i en tid, hvor arbejdernes vilkår var meget dårlige, og John Maynard Keynes levede under den store depression i 1930'erne. Nutidens økonomer kan se tilbage og forstå, hvorfor de har foretaget deres vurderinger, og forsøge at lave bedre vurderinger.
Økonomiens grene
De to hovedgrene af økonomien er mikroøkonomi og makroøkonomi.
Makroøkonomi handler om økonomien i almindelighed. Makroøkonomer studerer f.eks. ting, der får et lands velstand til at stige, og ting, der får millioner af mennesker til at miste deres job. Mikroøkonomi handler om mindre og mere specifikke ting, f.eks. hvordan familier og husholdninger bruger deres penge, og hvordan virksomheder fungerer.
Der findes en række andre grene af økonomien:
- Adfærdsøkonomi
- Erhvervsøkonomi
- Forfatningsøkonomi
- Kulturøkonomi
- Udviklingsøkonomi
- Økologisk økonomi
- Økonomisk geografi
- Økonomisk politik Analyse
- Miljøøkonomi
- Energiøkonomi
- Finansiel økonomi
- Industriel økonomi
- Informationsøkonomi
- International økonomi
- Arbejdsøkonomi
- Ledelsesøkonomi
- Matematisk økonomi eller økonometri
- Ressourceøkonomi
- Økonomi i byerne
- Offentlig økonomi
- beskrivende, teoretisk og politisk økonomi
- monetær økonomi
Berømte økonomer
Berømte økonomer i historien omfatter:
- Adam Smith (Hans værker omfatter bl.a. The Wealth of Nations og The The Theory of Moral Sentiments. Indfører først begrebet "den usynlige hånd").
- Thomas Malthus (Forfatter af An Essay on the Principle of Population. Oprettelse af befolkningsteorien ).
- David Ricardo (introducerede først teorien om komparative fordele).
- Karl Marx (hans værker omfatter Das Kapital og Det Kommunistiske Manifest; en berømt kritik af kapitalismen).
- John Maynard Keynes (grundlægger af den keynesianske økonomi).
- Milton Friedman (tilhænger af monetarismen, bl.a. Capitalism and Freedom).
Berømte økonomer fra det 19. og 20. århundrede er bl.a. Friedrich August von Hayek, Wassily Leontief, Carl Menger og Léon Walras.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er økonomi?
A: Økonomi er den samfundsvidenskab, der studerer økonomisk aktivitet, eller hvordan folk træffer valg for at få det, de ønsker. Den er blevet defineret som "studiet af knaphed og valgmuligheder".
Spørgsmål: Hvad betyder ordet "økonomi"?
A: Ordet kommer fra oldgræsk og relaterer sig til ןἶךןע oםkos "hus" og םלןןע nomos "skik" eller "lov".
Spørgsmål: Hvordan fordeles varer og tjenesteydelser i en økonomi?
Svar: Økonomi studerer, hvad der påvirker produktionen, distributionen og forbruget af varer og tjenesteydelser i en økonomi.
Spørgsmål: Hvordan hænger investeringer og indkomst sammen med økonomi?
Svar: Investeringer og indkomst har begge relation til økonomi.
Sp: Hvornår begyndte økonomer at bruge modeller i deres arbejde?
Svar: De modeller, der anvendes i økonomien i dag, blev for det meste startet i det 19. århundrede. Man tog ideer fra politisk økonomi og supplerede dem, fordi man ønskede at anvende en empirisk tilgang, der lignede den, der anvendes inden for naturvidenskab.
Spørgsmål: Hvad inspirerede økonomerne, da de skabte deres modeller?
A: Økonomer blev inspireret af den politiske økonomi, da de skabte deres modeller, og de ønskede at anvende en empirisk tilgang, der lignede den, der anvendes i naturvidenskaberne.
