Videnskabelig model
En videnskabelig model er et forenklet abstrakt billede af en kompleks virkelighed. Videnskabelige modeller anvendes som grundlag for videnskabeligt arbejde. De kan bruges til at forklare, forudsige og afprøve eller til at udvikle computerprogrammer eller matematiske ligninger.
Et eksempel på en kompleks model er den software, der anvendes til vejrudsigter. Programmet er baseret på ligninger for de variabler, der påvirker vejret. Meteorologiske data indlæses, og programmet producerer forudsigelser (grafer og data) af fremtidige vejrmønstre.
En videnskabelig model repræsenterer komplekse objekter, begivenheder og fysiske processer på en logisk måde.
Eksempel på videnskabelig modellering. En skematisk fremstilling af kemiske processer og transportprocesser i forbindelse med atmosfærens sammensætning.
Eksempler
F.eks. er modeller af vores univers en del af astrofysikken - de største ting i naturen - og fysikken - de mindste ting i naturen. Det er dog normalt ikke det, vi mener med natur. Vi mener de modeller, der studeres inden for biologi, økologi, økonomi, miljøhygiejne og healing. De fleste naturmodeller er af ting, som mennesker virkelig påvirker direkte, og som påvirker mennesker tilbage:
Giftigt affald
Hvis man f.eks. smider giftigt affald i en flod, vil det skade andre længere nede ad floden. Men uden naturmodeller ved vi ikke hvem og kan ikke sige, hvor meget der bliver skadet eller skadet.
Virkninger
Naturmodeller påvirker menneskers beslutningstagning. De er meget vigtige for menneskers sundhed, velvære og økonomi. De har også betydning for etikken, da de fleste mennesker ønsker at reducere den skade, som deres beslutninger forårsager. De har betydning inden for juraen, fordi det kan bevises, at der er sket skade i en domstol.
Skove
Det er meget vanskeligt at genoplive en skov, når den først er nedbrudt. Mindre modeller af dele af naturen hjælper til at forstå, hvor meget der skal være tilbage, så fremtidige generationer også kan bruge naturen.
Virkninger på naturen
På mange måder kan man sige, at mennesket og naturen er i konflikt med hinanden. Naturkapital som jordbund og store sunde træer, som naturen har brug for for at skabe mere af sig selv, er også nyttig for mennesket som naturressourcer. Det er vigtigt at vide, hvor meget der kan hentes ud af naturen, før den dør. Dette er endnu en grund til at have en model:
Naturmodellerne påvirker menneskets liv på tre måder:
Miljøet
- Miljø og velvære handler om menneskers sundhed, helbredelse og ernæring. Disse fokuserer på, hvad der skal ind i menneskets krop eller sanser, og på hvordan man kan forlænge levetiden og øge vitaliteten. Ifølge denne opfattelse afhænger menneskers lykke af, at de er en del af noget levende uden for dem selv. Havearbejde kan f.eks. gøre dem lykkelige, blot ved at fokusere dem på at dyrke og sætte sig selv udenfor.
Økonomi
- Økologi og økonomi undersøger ressourcer, affald, energi, mad og kost, og hvordan valg påvirker naturen mange andre steder. Disse idéer siger, at man skal fokusere på, hvordan man køber lokalt, sparer på energien og reducerer, genbruger og genanvender varer for at mindske konkurrencen mellem mennesker. Ifølge dette synspunkt er menneskekroppen en del af naturen og skal ses som en del af økologien - f.eks. byernes byøkologi.
Økologi
- Dyb økologi og dyrs rettigheder siger, at naturen kun bør eksistere for sig selv. Den menneskelige moral bør handle om at lade den være i fred. Denne ideologi siger, at man kun skal fokusere på at arbejde på at bevare levesteder, øge biodiversiteten og købe moralsk at lade være med til at skade ting. Den siger, at man skal gøre alt dette uden nogen målbar direkte fordel for mennesker, selv for dem selv. Mennesker er mere som plejere i denne opfattelse, som ofte er en del af religionen. Den sætter etiske grænser for videnskabsfolks handlinger, f.eks. argumenterer den mod dyreforsøg eller genetisk modificerede fødevarer. Det ses normalt som en modsætning til videnskaben og ikke som en del af den. Dens naturmodeller accepteres normalt ikke af de fleste videnskabsmænd, men de er vigtige i politik.
Bevaring
For at bevare naturen samarbejder aktivisterne i den økologiske bevægelse nu i et globalt magtnetværk for at bevare naturen. Det omfatter ikke kun politiske partier, men også ngo'er som Greenpeace, Earth First og World Wide Fund for Nature.
Virkninger på kort
En model af naturen, som de er blevet enige om, er et kort, der viser økoregioner, som er de naturlige grænser for økologiske kort. Ifølge dette kort er der 867 regioner fordelt på 8 økozoner - plus andre, som ligger i havet.
Virkninger på sproget
De fleste antropologer er enige om, at de oprindelige sprog har en lille model af den lokale natur i sig. Der vil f.eks. være flere ord til at beskrive sne i et arktisk sprog og flere ord til at beskrive grønne nuancer i en regnskov. Dette er en del af grunden til at bruge økologiske grænser i politik, da folk, der ikke bor inden for grænsen, ikke ser eller foretager de samme sondringer om naturen.
Virkninger på mennesker
Et meget lille antal mennesker mener, at mennesket slet ikke har brug for naturen og kan erstatte alt det, som den gør. For at bevise, at de tager fejl, har nogle økonomer lavet en anden model af naturen:
Økonomer undersøger naturens tjenester for at se, hvor svært det ville være at erstatte det, som naturen gør for mennesket. De viste i 1995, at de tjenester, som naturen yder mennesker, er mere værdifulde end alle de tjenester, som mennesker yder hinanden i hele verden. Jordens værdi som levende væsen var meget større end det, vi nogensinde ville have råd til at erstatte med vores egen teknologi. Der har ikke været nogen reel uenighed om noget af dette.
Når man beregner alle jordens værdier for mennesker, får man et enormt tal - hvilket beviser, at prisfastsættelsen er rigtig, da vi må sætte en høj pris på alt, som vi ikke kan erstatte.