Sprogvidenskab
Lingvistik er studiet af sprog. Folk, der studerer sprog, kaldes lingvister.
Der er fem hoveddele af sprogvidenskaben: studiet af lyde (fonologi), studiet af dele af ord som "un-" og "-ing" (morfologi), studiet af ordstilling og hvordan sætninger er opbygget (syntaks), studiet af ords betydning (semantik) og studiet af den uudtalte betydning af tale, som er adskilt fra den bogstavelige betydning af det, der siges (f.eks. at sige "jeg fryser" for at få nogen til at slukke for ventilatoren (pragmatik).
Der er mange måder at bruge lingvistik på i hverdagen. Nogle lingvister er teoretiske lingvister og studerer teorien og idéerne bag sproget, f.eks. historisk lingvistik (studiet af sprogets historie, og hvordan det har ændret sig) eller studiet af, hvordan forskellige grupper af mennesker bruger sproget forskelligt (sociolingvistik). Nogle lingvister er anvendte lingvister og bruger lingvistik til at gøre ting. F.eks. bruges retslingvistik i kriminalitetsundersøgelser, og computerlingvistik bruges til at hjælpe computere med at forstå sprog, f.eks. i forbindelse med talegenkendelse).
Specialiteter
Sprogvidenskab i bredere forstand omfatter evolutionær lingvistik, som undersøger sprogets oprindelse, historisk lingvistik, som undersøger sprogforandringer, sociolingvistik, som undersøger forholdet mellem sproglig variation og sociale strukturer, psykolingvistik, som undersøger sprogets repræsentation og funktion i hjernen, neurolingvistik, som undersøger sprogbehandling i hjernen, sprogtilegnelse, hvordan børn og voksne tilegner sig sprog, og diskursanalyse, som omhandler teksters og samtalers struktur.
Selv om lingvistik er den videnskabelige undersøgelse af sprog, er der en række andre intellektuelle discipliner, der er relevante for sprog og har berøringsflader med det. Semiotik er f.eks. den generelle undersøgelse af tegn og symboler både inden for og uden for sproget. Litteraturteoretikere studerer brugen af sproget i litteraturen. Lingvistik trækker desuden på og informerer arbejde fra så forskellige områder som akustik, antropologi, biologi, computervidenskab, menneskelig anatomi, informatik, neurovidenskab, filosofi, psykologi, sociologi og tale- og sprogpatologi. Diskursanalyse er studiet af hele samtaler eller tekster.
Mange lingvister sammenligner sprog for at finde lignende egenskaber. Det gør det muligt at finde ting, der er fælles for alle sprog i verden, og også at lære de sprog, der er beslægtede i en sprogfamilie. Lingvister, der studerer, hvordan sprog er opbygget, og hvordan de fungerer, siges at studere teoretisk lingvistik.
En anden del af lingvistik er at forstå, hvordan sprog bruges i samfundet eller i verden. Sociolingvistik undersøger, hvordan sprog bruges i samfundet, og historisk lingvistik undersøger, hvordan sprog ændrer sig over tid, og hvordan sprog var i fortiden. En del af den historiske lingvistik er etymologi, som er studiet af ords historie.
Den del af sprogvidenskaben, der har til formål at finde ud af, hvordan sprog fungerer i hjernen, kaldes psykolingvistik.
Historie
Tidlige lingvister
Studiet af sprog begyndte i Indien med Pāṇini, en grammatiker fra det 5. århundrede f.Kr., der skrev om de 3.959 regler i sanskrit gramamr, som beskrev de forskellige former for vokaler og konsonanter i sanskrit samt verber og navneord. I Mellemøsten skrev Sibawayh (سیبویه) i 760 e.Kr. en bog om arabisk, Al-kitab fi al-nahw (الكتاب في النحو, Bogen om grammatik), og han var den første kendte forfatter, der talte om forskellen mellem lyde og fonemer.
Lingvistik startede i Vesten lige så tidligt som i Østen, men den vestlige lingvistik var på det tidspunkt mere filosofisk end sprogvidenskabelig. Platon var den første vestlige filosof, der skrev om semantik i sin Kratylos, hvor han argumenterer for, at ord repræsenterer begreber, der er evige og eksisterer i idéernes verden. Ordet etymologi blev først brugt til at tale om historien bag et ords betydning.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er lingvistik?
A: Lingvistik er studiet af sprog.
Q: Hvad kaldes folk, der studerer sprog?
A: Folk, der studerer sprog, kaldes lingvister.
Q: Hvad er de fem hoveddele af lingvistik?
A: De fem hoveddele af lingvistikken er fonologi, morfologi, syntaks, semantik og pragmatik.
Q: Hvad er fonologi?
A: Fonologi er studiet af lyde.
Q: Hvad er morfologi?
A: Morfologi er studiet af dele af ord, som "un-" og "-ing".
Q: Hvad er pragmatik?
A: Pragmatik er studiet af den uudtalte betydning af tale, som er adskilt fra den bogstavelige betydning af det, der bliver sagt.
Q: Hvad er nogle eksempler på anvendt lingvistik?
A: Nogle eksempler på anvendt lingvistik er retsmedicinsk lingvistik, der bruges i efterforskning af forbrydelser, og computerlingvistik, der bruges til at få computere til at forstå sprog, som i talegenkendelse.
