Hvad er vaccination? Definition og hvordan den beskytter

Et andet ord, der bruges om vacciner, er immunisering. Disse ord betyder lidt forskellige ting. Vaccination er, når en person får noget, der får immunsystemet til at lære at bekæmpe en smitsom sygdom.

Immunisering er, når en persons immunsystem lærer at bekæmpe en infektion. Immunisering kan ske ved vaccination. Men immunisering kan også ske ved at få en infektion. En person kan f.eks. blive immuniseret mod hepatitis B, hvis han bliver syg af hepatitis B. Når en person får hepatitis B og derefter bliver rask, er han immuniseret mod at få den igen. En person kan også blive immuniseret mod hepatitis B ved at tage hepatitis B-vaccinationen.

Så vaccination og immunisering har lidt forskellige betydninger. Men når folk siger disse ord, betyder de som regel det samme. Folk siger immunisering for at betyde det samme som vaccination.

Immunitet i flokken er en vigtig del af den måde, hvorpå vacciner virker. En besætning er en gruppe af dyr. Der er tale om flokimmunitet, når de fleste af dyrene i en gruppe er immune over for en infektion. Hvis de fleste dyr er immune, kan de ikke få sygdommen. Hvis de ikke får sygdommen, kan de heller ikke give den videre til andre dyr. Så selv ét dyr, der ikke er immun, er mere sikkert. Hvis ingen af de andre dyr i en flok får infektionen, kan de ikke give infektionen videre til det dyr, der ikke er immunt.

Dette er også vigtigt for mennesker. Hvis 95 % af befolkningen på et sted er immune over for en sygdom, er de øvrige 5 % mere sikre. De er ikke i nærheden af smittede mennesker, så de bliver ikke smittet.

De mennesker, der er i de 5 %, er der af mange årsager. Nogle fik vaccinen, men reagerede ikke på den. Deres immunsystem lærte ikke at bekæmpe den godt. Nogle af dem er for syge til at få vaccinen. Det kan være børn, der er for syge af andre sygdomme til at få vacciner. Det kan være gravide kvinder, som ikke kan få vaccinen, fordi den kan skade barnet. Det kan være en person med kræft, som ikke har et stærkt immunforsvar. Det kan være en ældre person, der har et svagt immunforsvar.

Så hvis alle på et sted bliver vaccineret, beskytter det også disse mennesker. Hvis de ikke er beskyttet af flokimmunitet, kan de blive mere syge af en infektion. De får nemmere infektionen, og de bliver mere syge af den. Så det er vigtigt, at folk, der er raske, får deres vaccinationer. Det beskytter de raske mennesker. Men det er også vigtigt at beskytte andre mennesker, der er gamle, svage eller syge.

Der findes forskellige typer vacciner:

1. Inaktiverede vacciner indeholder partikler (normalt virus). Disse er blevet dyrket til formålet. De er blevet dræbt ved hjælp af formaldehyd eller på anden måde. Men viruset ser stadig intakt ud; immunsystemet kan udvikle antistoffer mod det.
2. Svækkede vacciner indeholder levende virus, som er svækket. De formerer sig, men meget langsomt, hvilket gør det til en "nem sejr" for immunsystemet. Sådanne vacciner kan ikke anvendes til patienter med et alvorligt svækket immunsystem, f.eks. patienter med AIDS, da de ikke er i stand til at besejre selv dette meget svage virus.
3. Underenhedsvacciner viser antigener til immunsystemet uden at introducere virusmateriale.

Der findes forskellige andre metoder. Alle har til formål at udvikle immunforsvaret uden at tillade fuld virusinfektion.

I dag er næsten alle mennesker i de moderne lande vaccineret, hvilket har gjort mange alvorlige sygdomme sjældne. Nogle mennesker argumenterer dog imod vaccination, da de er bekymrede for mulige bivirkninger af vaccinationen.

Vaccinationer har nogle bivirkninger. Disse omfatter hævelse og rødme omkring injektionsstedet, en øm arm eller feber. Disse virkninger skyldes, at immunforsvaret kæmper mod de virus eller bakterier, der er blevet injiceret. Meget sjældent overreagerer immunsystemet så meget på virussen, at immunsystemet beskadiger andre områder i kroppen.

Ud over disse reelle bivirkninger ved vaccinationer mener nogle mennesker, at vacciner forårsager andre alvorlige problemer som autisme, hjerneskader og diabetes. Der er ingen beviser for dette. Næsten alle læger og videnskabsmænd mener, at vaccinationer ikke forårsager nogen af disse ting.

Generelt set mener langt de fleste læger og forskere, at vaccinationer er en god ting, og at fordelene ved at undgå sygdomme er langt større end den meget lille risiko for bivirkninger. Alle medicinske organisationer verden over, herunder Verdenssundhedsorganisationen (WHO), American Medical Association, American Academy of Pediatrics og United States Centers for Disease Control, støtter vaccination.

Ordet "vaccine" blev skabt af Edward Jenner. Ordet kommer af det latinske ord vacca, der betyder ko. En virus, der hovedsageligt rammer køer (Cowpox), blev brugt i den første videnskabelige demonstration af, at man ved at give en person en virus kunne beskytte mod en beslægtet og farligere virus.

Den første vaccination nogensinde var mod kopper. De tidligste spor af vaccination mod kopper i Kina stammer fra det 10. århundrede.

I 1796 bemærkede en engelsk læge, Edward Jenner, noget. Han så, at folk, der fik kopper, ikke blev syge af kopper. Han gav en ung dreng kopper-virus for at beskytte ham mod kopper. Det skete ved at kradse væske fra koppesårene ind i drengens hud. Den samme metode med væsken fra sårene blev også brugt til at give folk kopper. Folk gjorde dette, så de kunne få kopper ét sted på kroppen. Så kunne de vælge, hvilken kropsdel der fik ar fra kopper. Men nogle gange blev folk, der gjorde dette, meget syge af kopper. Nogle døde endda. Det var en farlig ting at gøre. Men folk gjorde det, fordi det var mindre farligt end at få kopper.

Edward Jenner gav drengen kopper på samme måde som man forsøgte at give kopper. Seks uger senere kradsede han kopper ind i drengens hud. Drengen blev ikke syg af kopper. Drengen var den første person nogensinde, der blev vaccineret.

Det var først næsten 100 år efter koppevaccinationen, at den næste vaccine mod kolera blev fundet i 1879. Herefter blev der udviklet vacciner mod mange typer smitsomme sygdomme.