Begrænset krig
En begrænset krig er en krig, der føres af en stat, som bruger færre end sine samlede ressourcer og har et mål om mindre end et totalt nederlag til fjenden. Meget ofte er det de høje krigsomkostninger, der gør begrænset krig mere praktisk end total krig. I en begrænset krig afhænger en stats samlede overlevelse ikke af krigens udfald. Da Augustus f.eks. sendte sine romerske legioner ud for at erobre Germanien, var det ikke den romerske republiks skæbne, der stod på spil. Siden 1945 og atomvåbenets indtog er begrænset krig blevet den normale form for krigsførelse. Efter Anden Verdenskrig har USA på grund af sin position på verdensplan været involveret i en række begrænsede krige. Koreakrigen, Vietnamkrigen, krigene i Den Persiske Golf og Irak-krigene var alle eksempler på begrænsede krige. Målet for mindst en af parterne i en begrænset krig er at bevare sin frihed og bevare sig selv. Ofte er den anvendte strategi, især mod en langt stærkere fjende, at trække kampene i langdrag, indtil den anden part bliver træt og til sidst beslutter sig for at give op. Dette fungerede for George Washington i den amerikanske revolutionskrig. Selv om den britiske hær var den stærkeste hær i verden på det tidspunkt, trak krigen ud, indtil briterne blev trætte af, at krigen drænede deres ressourcer. I dag fortsætter Taleban og andre islamistiske grupper deres krige for at udmatte deres fjender i den vestlige verden.
Problemer med begrænset krig
Begrænsede krige er sjældent vellykkede. Fra den romerske republiks tid til moderne tid har begrænset krigsførelse normalt ikke haft de ønskede resultater. Det er også i modstrid med det, som militære ledere lærer, nemlig at vinde for enhver pris. De, der fører politik, vælger ofte den begrænsede krig som middelvej, når de står over for beslutninger mellem total krig eller slet ikke at gøre noget. Det eneste problem med at gøre ingenting er eksemplet med Adolf Hitler. Mens verdensmagterne ikke gjorde noget, fortsatte han med at invadere svagere lande, indtil en verdenskrig til sidst var det eneste, der kunne stoppe ham.
| “ | "I krig er der kun ét taktisk princip, som ikke kan ændres. Det er at bruge de midler, der er til rådighed, til at påføre fjenden så mange sår, død og ødelæggelse som muligt på så kort tid som muligt." General George S. Patton. | ” |
Historiske eksempler
Begrebet begrænset krig er ikke nyt. Militærteoretikeren Carl von Clausewitz (1780-1831) skrev om to former for krig. I den første slags er målet den totale tilintetgørelse af fjenden. Når det ikke er muligt, er den anden type begrænset krig. Dette skyldes oftest, at en af krigens parter ikke har mulighed for at udslette fjenden fuldstændigt. Napoleonskrigene (1803-1815), Første Verdenskrig (1914-19) og Anden Verdenskrig (1939-1945) betragtes som totale krige. Enhver krig, der er begrænset af geografi, ressourcer og mål, eller en krig, der bevidst er begrænset af deltagerne, er en begrænset krig.
- Krimkrigen (1853-1856) var en krig mellem Rusland på den ene side og Frankrig, Det Forenede Kongerige, Kongeriget Sardinien og Det Osmanniske Rige på den anden side. Det var en begrænset krig, der hovedsagelig var begrænset af geografiske årsager. Fra 1815 til 1854 var Storbritannien og Rusland de to største verdensmagter. I september 1854 invaderede de allierede Krim for at beskytte Det Osmanniske Rige mod Rusland. Storbritannien brugte sine skibe til at kontrollere regionen. I 1855 erobrede de allierede Sevastopol. Men de havde ikke mandskab nok til at erobre Krimhalvøen. Rusland var bankerot og kunne ikke fortsætte med at kæmpe. Alexander II af Rusland gik endelig ind på fredskravene og underskrev Paris-traktaten i 1856.
- Falklandskrigen (1982) var et eksempel på en begrænset krig, som var begrænset af geografi, tid og midler. Efter en langvarig strid om ejerskab med Det Forenede Kongerige invaderede argentinske tropper Falklandsøerne den 2. april 1982. Den 14. juni 1982 overgav de argentinske styrker på Falklandsøerne sig. Den 20. juni erklærede briterne krigen for afsluttet. På trods af forliget opretholder Argentina stadig krav på Falklandsøerne, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne.
- Vietnamkrigen (1955-1975) blev udkæmpet mellem Nordvietnam og Sydvietnam. Nordvietnam blev støttet af Sovjetunionen, Kina og Nordkorea. Sydvietnam blev støttet af USA, Thailand, Australien, New Zealand og Filippinerne. Denne konflikt mellem kommunistiske og kapitalistiske lande var en del af den kolde krig og var også en stedfortræderkrig. De amerikanske ledere anerkendte ikke Vietnam som en begrænset krig. Dette fremgik tydeligt af Pentagonpapirerne i 1961 og 1962. I stedet fokuserede de på, hvordan de kunne engagere sig i at føre en oprørsbekæmpelseskrig mod guerillastyrker. De troede, at løsningen lå i militære operationer og politiske reformer. I første omgang begyndte USA at sende militære rådgivere for at hjælpe med at træne og støtte den sydvietnamesiske hær. Efter resolutionen i Tonkinbugten fik USA's præsident beføjelse til at gennemføre omfattende militære operationer i Sydøstasien uden at erklære krig. Efter 58 193 amerikanske dødsfald i Vietnam besluttede præsident Richard Nixon at trække sig ud af Vietnam. I henhold til fredsaftalerne fra Paris, der blev underskrevet den 27. januar 1973, trak de amerikanske militærstyrker sig tilbage fra Sydvietnam, og der blev udvekslet fanger. Den 30. april 1975 faldt Saigon til nordvietnameserne, og krigen sluttede.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en begrænset krig?
A: En begrænset krig er en type krigsførelse, hvor en stat bruger færre end sine samlede ressourcer og har et mål om mindre end et totalt nederlag til fjenden.
Spørgsmål: Hvorfor kan begrænset krig være mere praktisk end total krig?
Svar: Begrænset krig kan være mere praktisk end total krig, fordi den ofte kan være langt mere omkostningseffektiv, og i nogle tilfælde afhænger statens skæbne ikke af krigens udfald.
Spørgsmål: Hvornår blev begrænsede krige normale?
A: Efter Anden Verdenskrig, da atomvåben blev indført, blev begrænsede krige normale.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på begrænsede krige siden 1945?
A: Som eksempler kan nævnes Korea-krigen, Vietnam-krigen, krigen i Den Persiske Golf og Irak-krigen.
Spørgsmål: Hvad er normalt målet for mindst én part i en begrænset krig?
Svar: Målet for mindst én part i en begrænset krig er at bevare sin frihed og bevare sig selv.
Spørgsmål: Hvordan bruger de svage parter strategi mod stærkere fjender i disse typer konflikter? A: Svage parter kan bruge strategier som f.eks. at trække kampene i langdrag, indtil deres modstandere bliver trætte og beslutter sig for at give op. Dette så man under George Washingtons amerikanske revolutionskrig mod Storbritannien. I dag anvender islamistiske grupper også denne taktik ved at forsøge at nedslide deres fjender i den vestlige verden.
