Giuseppe Verdi

De tidlige år

Den lille landsby, hvor Verdi blev født, ligger i Po-flodens dal i det nordlige Italien. Det var et fattigt område. Hans far var en kroejer, der havde en lille gård. Den unge dreng må have været meget talentfuld. Han fik et lille cembalo, som han beholdt hele sit liv. I en alder af 9 år spillede han ofte orgel til gudstjenester i landsbyen, når organisten var bortrejst.

Nogle få år senere komponerede han musik til amatørorkestret i Busseto. En mand ved navn Antonio Barezzi kendte mange vigtige mennesker, og han hjalp Verdi meget. Senere giftede Verdi sig med en af vennens datter. Barezzi sendte ham til Milano, så han kunne studere, men Verdi havde ikke fået ordentlig klaverundervisning, og han fik ikke en plads på musikkonservatoriet. Han fik nogle privatlektioner og lærte en masse om opera samt om litteratur og politik. I 1839 komponerede han en opera: Oberto, conte di San Bonifacio, som blev opført på La Scala, det verdensberømte operahus i Milano. Det er ikke en af hans største operaer, men den hjalp ham til at blive kendt, og han blev bedt om at skrive yderligere tre operaer til La Scala. Da hans næste opera blev opført, var den ikke nogen succes: publikum kunne ikke lide den, og de hvæsede og buhede. Der var også en tragedie i hans personlige liv på dette tidspunkt: hans to børn og hans kone døde alle.

Tidlig berømmelse

Det lykkedes Verdi at overvinde sin ulykkelighed i 1842, da han opførte sin opera Nabucco. Den blev en stor succes og gjorde ham verdensberømt. Han begyndte at arbejde meget hårdt og komponerede to operaer om året. Han skulle ikke kun skrive musikken, men også organisere alle de mennesker, der skulle opføre den. Det var en enorm arbejdsbyrde. Hans opera Ernani (1844) var en af de bedste fra denne periode. I 1847 havde han endnu en stor succes med Macbeth. Denne opera, der er baseret på Shakespeares berømte skuespil, er stadig en af de mest elskede af alle operaer. Han var ved at blive en succes.

I århundreder havde Italien været en samling af flere lande med hver deres egen hersker. I 1850'erne var der stor politisk uro i landet. Verdi skrev ofte musik til store kor i sine operaer. Ordene i disse kor handlede ofte om at kæmpe for frihed, og man troede ofte, at sangene opfordrede folk til at gøre oprør. Sangen Va pensiero fra hans opera Nabucco handlede om de hebraiske slaver, der var fanget i Babylon. Folk sang den i gaderne med passende ændrede ord. Verdi blev en stor nationalhelt. Italien blev til sidst ét land i 1861.

Giuseppina Strepponi var den sopran, der sang rollen som Abigaille i Nabucco. Verdi blev forelsket i hende. Hun havde levet sammen med en anden mand og havde tre børn, så hun følte, at hun ikke var god nok til Verdi. De giftede sig til sidst i 1859. Hun var en stor støtte for ham indtil sin død i 1897, selv om Verdi ikke var en nem ægtemand at leve sammen med. Han flyttede tilbage til Busseto sammen med hende. Han fortsatte med at rejse meget, men lod ikke sin kone tage med ham og lod hende blive tilbage i Busseto, hvor hun ikke var lykkelig, fordi mange mennesker der ikke kunne lide hende.

Tre andre berømte operaer blev skrevet på denne tid: Rigoletto i 1851 og Il trovatore (Troubadouren) og La traviata, begge i 1853. Disse operaer har mange melodier, som blev berømte. De er fulde af spændende dramatik, hvor personerne meget dygtigt beskrives af musikken. Musikken er ikke så klart opdelt i recitativ og arie, som det havde været tilfældet i to århundreder. I stedet udvikler musikken sig hele tiden, arierne løber direkte over i den efterfølgende musik. Han havde en strålende sans for dramatik, men han måtte ofte kæmpe hårdt for at forhindre producenterne i at ændre det, han havde skrevet.

Verdi havde ofte problemer med censorerne (de embedsmænd, der beslutter, om operaen skal have lov til at blive opført). Hans opera Rigoletto var baseret på historien Le roi s'amuse af Victor Hugo. Et mordforsøg på en konge blev ikke anset for at være et passende emne. Verdi var nødt til at ændre kongen til en hertug i sin historie og foretage nogle andre ændringer, før operaen kunne blive opført. Historien i hans opera Traviata, der var baseret på en roman af Alexandre Dumas fils, blev også anset for at være umoralsk. Ved den første forestilling grinede publikum, fordi heltinden, som skulle være døende af tuberkulose, dengang kaldet "svind", var meget tyk. Operaen blev dog hurtigt enormt populær.

International berømmelse

Verdi var nu blevet meget berømt og blev bedt om at komponere til Opéra i Paris. Han skulle skrive operaer i fransk stil: operaer med fem akter og en ballet baseret på en alvorlig historie. Ingen af de operaer, han skrev på dette tidspunkt til Paris, hører til hans bedste værker. Han var mere inspireret, når han skrev til de italienske teatre. Simon Boccanegra har et kompliceret plot, men personerne beskrives smukt af musikken. Un ballo in maschera (Det maskerede bal) handlede om mordet på kong Gustav III af Sverige. Igen kunne censorerne ikke lide det, og han måtte ændre historien til en handling i Boston, hvilket ødelagde historien. I 1860'erne var hans bedste værker La forza del destino (Skæbnens magt), skrevet til Sankt Petersborg, Don Carlos skrevet til Paris-operaen og Aida til det nye operahus i Cairo i Egypten. Aida anses for at være et af hans mest fuldkomne værker. Den første opførelse var ikke uden problemer: Verdi havde et langt skænderi med dirigenten Mariani, som nægtede at tage til Cairo for at dirigere det. Skænderiet blev forværret af aviserne, der beskyldte Verdi for at have taget Marianis kæreste. Dette forårsagede en stor skandale.

Sidste år

Verdi trak sig tilbage i 1870'erne. Han var en rig mand, der ejede en masse jord. Han gav mange penge til velgørenhed, især til en velgørenhedsorganisation for ældre musikere. Selv som pensionist blev han overtalt af sine forlæggere til at skrive yderligere to operaer. Han blev fascineret af Shakespeare, og han skrev Otello til en libretto af Arrigo Boito. Det var en genial libretto, og den hjalp ham til at skrive et stort mesterværk, hvor hver eneste lille detalje i historien er smukt beskrevet af musikken. Hans allersidste opera Falstaff (1893) er baseret på Shakespeares Merry Wives of Windsor. Verdi fortsatte med at skrive nogle få religiøse stykker på sine gamle dage. Han døde af et slagtilfælde i Milano i 1901.