Renæssancemusik | europæisk musik skrevet fra omkring år 1400 til 1600

Vokalmusik

Komponisterne skrev mange messer og motetter. I det 16. århundrede opstod også madrigalen: verdslige (ikke religiøse) sange, som ofte handlede om kærlighed. Madrigalen startede i Italien og blev meget populær i en kort periode i England fra 1580'erne. Der fandtes mange andre verdslige sange som chanson, canzonetta og villanelle. Sangene blev ofte akkompagneret af en lut. Musikken var en vigtig del af det borgerlige, religiøse og hoflige liv i renæssancen. Den rige udveksling af idéer i Europa samt de politiske, økonomiske og religiøse begivenheder i perioden 1400-1600 førte til store ændringer i kompositionsstile, metoder til udbredelse af musik, nye musikalske genrer og udviklingen af musikinstrumenter. Den vigtigste musik i den tidlige renæssance blev komponeret til brug for kirken - polyfoniske (bestående af flere samtidige melodier) messer og motetter på latin til vigtige kirker og hofkapeller. I slutningen af det 16. århundrede var mæcenatet imidlertid fordelt på mange områder: den katolske kirke, protestantiske kirker og hoffer, velhavende amatører og musiktrykkerier - alle var indtægtskilder for komponisterne.

Notation af musik

En vigtig udvikling i renæssancen var musiknotationen. Mange musikere skrev bøger om musikteori. De er nyttige for os, fordi de fortæller os, hvordan musikken lød dengang, og hvad folk tænkte om den. Musik begyndte at blive skrevet på en nodebog med fem linjer. Der var stadig ingen taktstreger i den tidlige renæssancemusik. Noter blev skrevet med hvide nodehoveder, f.eks. var minim (halvnote) på et tidspunkt den korteste note, der kunne skrives (den "mindste" længde). Først senere kom hæklerier (kvartnoter) og quavers (ottendedelsnoter) ind. Det betyder ikke, at musikken var langsom dengang, det var bare den måde, den blev skrevet på.

Nøglesignaturer var endnu ikke blevet opfundet. Skarpe og flade toner blev nogle gange vist ved hjælp af tilfældige tegn (skrevet foran noderne). Meget ofte forventedes det imidlertid, at de udøvende kunstnere selv kendte eller selv bestemte, hvor skarpe og flade toner skulle angives (se musica ficta).

Udskrivning af musik

En anden meget vigtig opdagelse på dette tidspunkt var musiktrykning. Musiktrykning begyndte i Italien i midten af det 16. århundrede.

Komponister fra renæssancen

I begyndelsen af det 15. århundrede var der en gruppe komponister, der i dag er kendt som den burgundiske skole (fra Bourgogne). Guillaume Dufay var den mest berømte. Deres musik lød lidt som middelaldermusik.

Mod slutningen af det 15. århundrede var der udviklet en stil af polyfonisk kirkemusik, som kan høres i Johannes Ockeghems og Jacob Obrechts messer. Ockeghem komponerede endda et stykke, hvor alle dele udvikler sig ud fra én idé, som blev brugt som kanon.

I det 16. århundrede begyndte komponisterne at skrive musik med et klart beat og regelmæssig puls. Blandt disse var Josquin des Prez og andre fra den fransk-flamske skole. Den var en romersk skole, som den berømte italiener Giovanni da Palestrina tilhørte. Hans måde at skrive polyfoni på har været et forbillede for denne stil i mange århundreder. Musikstuderende skal stadig studere "Palestrina-teknik" (hvordan man komponerer i Palestrinas stil). Selv om kirkemusikken på denne tid hovedsagelig er polyfonisk, har den også homofoniske passager, hvor stemmerne synger de samme ord sammen. Dette er med til at gøre vigtige ord virkelig tydelige.

I Venedig udviklede der sig en polykoral stil fra omkring 1534 til omkring 1600. Korene var adskilte og sang fra forskellige dele af kirken, ofte fra gallerier. Denne storslåede musik lød smukt i store kirker som Basilica San Marco di Venezia. Disse komponister kaldes ofte den "venetianske skole". Andrea Gabrieli og senere hans nevø Giovanni Gabrieli skrev denne slags musik, og senere Claudio Monteverdi, der begyndte i renæssancen og levede ind i barokken.

Slutningen af renæssancetiden

Overgangen til barokmusikken fandt sted omkring år 1600. Det var på dette tidspunkt, at operaen blev opfundet. Dette krævede en ny kompositionsstil. Komponisten Monteverdi skrev i renæssancestilen indtil ca. 1600-1650, hvor han skiftede til barokstilen.