Renæssancemusik – definition, udvikling og kendetegn (1400–1600)
Renæssancemusik (1400–1600): Få klar definition, historisk udvikling og kendetegn — polyfoni, blødere klange og overgangen fra modal til tonal musik. Perfekt for musikinteresserede.
Renæssancemusik er europæisk musik, der blev skrevet fra omkring år 1400 til 1600. Dette tidsrum kaldes renæssancen, et ord der betyder "genfødsel". Renæssancen ligger mellem middelalderen og baroktiden.
At musikken er inddelt i tidsafsnit betyder ikke, at der er tale om hurtige typeændringer. Musikken ændrede sig langsomt, og den tidlige renæssancemusik lignede middelaldermusikken. Langsomt begyndte musikforfattere at prøve nye idéer. Meget af middelalderens kirkemusik var blevet meget hård med masser af regler om rytmer og sammenstød af toner for at skabe dissonanser. Mange renæssancekomponister skrev musik, som var mere blød og blid. Musikken var stadig polyfonisk, hvor hver stemme havde en del af melodien. Musikken var begyndt at blive mindre modal og mere tonal. Da barokken begyndte, brugte komponisterne et system af dur- og moltoner, som vi gør i dag.
Udvikling og historisk baggrund
Renæssancens musik udviklede sig over århundreder og gennem regionale forskelle. Tidlige fornyelser kom fra områder som Norditalien, Flandern (det nuværende Belgien og det nordlige Frankrig) og England. En vigtig teknisk nyskabelse var udbredelsen af trykt noder efter 1500 (f.eks. arbejde af Ottaviano Petrucci), hvilket gjorde musikken mere tilgængelig og bidrog til hurtigere spredning af stilarter og idéer. Samtidig førte ændringer i kirkens liturgi og i verdslige kulturelle forhold til nye genrer og funktioner for musikken – fra højtidelige messer i kirken til små vokale stykker, der blev sunget hjemme eller ved hoffet.Kendetegn ved renæssancemusikken
Renæssancemusikken har flere tydelige træk, som adskiller den fra middelalderen og barokken:- Polyfoni med klar stemmeføring: Flere uafhængige stemmer synger samtidig, men komponisterne søgte større balance og gennemsigtighed, så teksten og harmonien blev tydeligere.
- Imitation: Motiver føres ofte fra en stemme til en anden (imitation), hvilket skaber sammenhæng og kontrapunktisk struktur.
- Større tonal orientering: Selvom modalitet stadig var til stede, bevægede man sig gradvis mod den tonalitet (dur/moll) vi kender fra barokken.
- Vægt på tekstforståelse: I kirkemusik blev tekstens tydelighed vigtigere — især i den senere renæssance, hvor man ønskede, at ordene kunne høres og forstås.
- Blødere dissonansbehandling: Dissonanser anvendes mere som udtrykselementer og afgøres oftere ved forberedelse og opløsning frem for pludselig sammenstød.
- Instrumental fremvækst: Instrumentalmusikken voksede i betydning; der udvikledes dansemusik, variationer og stykker skrevet specifikt til blokfløjte, lut, viola da gamba, orgel og andre instrumenter.
Vigtige former og genrer
Renæssancen rummer både kirkelige og verdslige former:- Messe (Mass): Større liturgisk værk bestående af satser som Kyrie, Gloria, Credo mv., ofte udformet som en sammenhængende komposition (fx cantus-firmus-, paraphrase- eller parody-messer).
- Motet: Kortere flerstemmigt kirkeligt stykke til latinsk tekst — meget anvendt til højtidelige anledninger.
- Madrigal: Verdslig vokalform fra Italien, ofte om kærlighed eller natur, med stærk tekstekspression og musikalsk maleri.
- Chanson: Fransk vokalform, ofte mere melodiøs og hjemlig end motetten.
- Instrumentaldanse: Pavane, galliard, allemande m.fl., som danner grundlag for både sociale danse og instrumentale samlinger.
Komponister og regionale skoler
Nogle af renæssancens mest betydningsfulde komponister var:- Josquin des Prez (Flandern/Italien) — kendt for sin rene polyfoni og følelsesrige motetter og messer.
- Giovanni Pierluigi da Palestrina (Italien) — ofte fremhævet for sin klare kirkemusik og idealiserede contrapunktiske stil.
- Orlando di Lasso (Lassus) (Flandern/Tyskland) — alsidig komponist inden for både kirke- og verdslige genrer.
- William Byrd (England) — stor komponist af både katolsk og protestantisk musik samt instrumentalværker.
Udførelse og instrumenter
I renæssancen kunne musik udføres af professionelle sangere i kapeller og katedraler, af amatørmusikere ved hoffet eller i hjemmet, og af instrumentalkoncerter i både kirkelige og verdslige sammenhænge. Almindelige instrumenter inkluderer lute, vihuela, blokfløjte, krumhorn, bækken, tidlige orgeltyper og strygeinstrumenter som viola da gamba. Instrumenter kunne både accompagnere vokal musik og fremføre rene instrumentalsamlinger.Arv og betydning
Renæssancemusikken lagde grunden for barokkens harmoniske system og udviklingen af moderne notation, musiktryk og kompositoriske teknikker. Dens fokus på balance, klangfarve og tekstlig tydelighed har haft varig indflydelse på vestlig kunstmusik. Mange af stykkerne fra perioden bliver stadig opført og indspillet i dag, både i autentiske instrumenteringer og i moderne arrangementer.Vokalmusik
Komponisterne skrev mange messer og motetter. I det 16. århundrede opstod også madrigalen: verdslige (ikke religiøse) sange, som ofte handlede om kærlighed. Madrigalen startede i Italien og blev meget populær i en kort periode i England fra 1580'erne. Der fandtes mange andre verdslige sange som chanson, canzonetta og villanelle. Sangene blev ofte akkompagneret af en lut. Musikken var en vigtig del af det borgerlige, religiøse og hoflige liv i renæssancen. Den rige udveksling af idéer i Europa samt de politiske, økonomiske og religiøse begivenheder i perioden 1400-1600 førte til store ændringer i kompositionsstile, metoder til udbredelse af musik, nye musikalske genrer og udviklingen af musikinstrumenter. Den vigtigste musik i den tidlige renæssance blev komponeret til brug for kirken - polyfoniske (bestående af flere samtidige melodier) messer og motetter på latin til vigtige kirker og hofkapeller. I slutningen af det 16. århundrede var mæcenatet imidlertid fordelt på mange områder: den katolske kirke, protestantiske kirker og hoffer, velhavende amatører og musiktrykkerier - alle var indtægtskilder for komponisterne.
Notation af musik
En vigtig udvikling i renæssancen var musiknotationen. Mange musikere skrev bøger om musikteori. De er nyttige for os, fordi de fortæller os, hvordan musikken lød dengang, og hvad folk tænkte om den. Musik begyndte at blive skrevet på en nodebog med fem linjer. Der var stadig ingen taktstreger i den tidlige renæssancemusik. Noter blev skrevet med hvide nodehoveder, f.eks. var minim (halvnote) på et tidspunkt den korteste note, der kunne skrives (den "mindste" længde). Først senere kom hæklerier (kvartnoter) og quavers (ottendedelsnoter) ind. Det betyder ikke, at musikken var langsom dengang, det var bare den måde, den blev skrevet på.
Nøglesignaturer var endnu ikke blevet opfundet. Skarpe og flade toner blev nogle gange vist ved hjælp af tilfældige tegn (skrevet foran noderne). Meget ofte forventedes det imidlertid, at de udøvende kunstnere selv kendte eller selv bestemte, hvor skarpe og flade toner skulle angives (se musica ficta).
Udskrivning af musik
En anden meget vigtig opdagelse på dette tidspunkt var musiktrykning. Musiktrykning begyndte i Italien i midten af det 16. århundrede.
Komponister fra renæssancen
I begyndelsen af det 15. århundrede var der en gruppe komponister, der i dag er kendt som den burgundiske skole (fra Bourgogne). Guillaume Dufay var den mest berømte. Deres musik lød lidt som middelaldermusik.
Mod slutningen af det 15. århundrede var der udviklet en stil af polyfonisk kirkemusik, som kan høres i Johannes Ockeghems og Jacob Obrechts messer. Ockeghem komponerede endda et stykke, hvor alle dele udvikler sig ud fra én idé, som blev brugt som kanon.
I det 16. århundrede begyndte komponisterne at skrive musik med et klart beat og regelmæssig puls. Blandt disse var Josquin des Prez og andre fra den fransk-flamske skole. Den var en romersk skole, som den berømte italiener Giovanni da Palestrina tilhørte. Hans måde at skrive polyfoni på har været et forbillede for denne stil i mange århundreder. Musikstuderende skal stadig studere "Palestrina-teknik" (hvordan man komponerer i Palestrinas stil). Selv om kirkemusikken på denne tid hovedsagelig er polyfonisk, har den også homofoniske passager, hvor stemmerne synger de samme ord sammen. Dette er med til at gøre vigtige ord virkelig tydelige.
I Venedig udviklede der sig en polykoral stil fra omkring 1534 til omkring 1600. Korene var adskilte og sang fra forskellige dele af kirken, ofte fra gallerier. Denne storslåede musik lød smukt i store kirker som Basilica San Marco di Venezia. Disse komponister kaldes ofte den "venetianske skole". Andrea Gabrieli og senere hans nevø Giovanni Gabrieli skrev denne slags musik, og senere Claudio Monteverdi, der begyndte i renæssancen og levede ind i barokken.
Slutningen af renæssancetiden
Overgangen til barokmusikken fandt sted omkring år 1600. Det var på dette tidspunkt, at operaen blev opfundet. Dette krævede en ny kompositionsstil. Komponisten Monteverdi skrev i renæssancestilen indtil ca. 1600-1650, hvor han skiftede til barokstilen.
| Musik | |||||
| Musikhistorie og |
| ||||
|
| ||||
| |||||
| Uddannelse og studier |
| ||||
| Produktion |
| ||||
| Kulturelle og |
| ||||
| Af suveræne stater |
| ||||
| Lister |
| ||||
| Relaterede artikler |
| ||||
| |||||
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken tidsperiode kaldes renæssancen?
A: Renæssancen er en del af den europæiske musik, der blev skrevet fra omkring år 1400 til 1600.
Q: Hvordan ændrede musikken sig i denne periode?
A: Musikken ændrede sig langsomt, og den tidlige renæssancemusik lignede middelaldermusikken. Langsomt begyndte musikforfattere at prøve nye idéer og skrev blidere og mere blide stykker, der stadig var polyfone, hvor hver stemme havde en del af melodien. Musikken var begyndt at blive mindre modal og mere tonal.
Spørgsmål: Hvad betyder ordet "renæssance"?
A: Ordet "renæssance" betyder "genfødsel".
Spørgsmål: Hvordan lød middelalderens kirkemusik?
A: Meget af middelalderens kirkemusik var blevet meget hård med masser af regler om rytmer og sammenstød af toner for at skabe dissonanser.
Spørgsmål: Hvilken type system brugte komponisterne i begyndelsen af baroktiden?
A: Da barokken begyndte, brugte komponisterne et system med dur- og moltoner, ligesom vi gør i dag.
Spørgsmål: Hvordan var den tidlige renæssancemusik sammenlignet med middelaldermusikken?
A: Den tidlige renæssancemusik lignede på mange måder middelaldermusikken.
Søge