Stern Review – Klimaændringernes økonomi og anbefalinger (2006)

Stern Review 2006: Grundig analyse af klimaændringernes økonomi og anbefalinger for handling — afgørende læsning for politik, økonomi og klimaindsats.

Stern Review on the Economics of Climate Change er en 700 sider lang rapport, der blev offentliggjort den 30. oktober 2006 af økonomen Lord Nicholas Stern for den britiske regering. Rapporten gennemgår de økonomiske konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer og vurderer omkostningerne ved at handle tidligt versus at udsætte handling.

Den omhandler klimaændringernes og den globale opvarmningens indvirkning på verdensøkonomien. Det er den største og mest kendte og diskuterede rapport af sin art. Nicholas Stern, der kaldes "verdens førende klimaøkonom", støtter 350 ppm som "et meget fornuftigt mål på lang sigt".

Lord Stern er medformand for den globale kommission for økonomi og klima.

Hovedkonklusioner

Stern-rapportens centrale budskab er, at prisen for ikke at handle mod klimaændringer er langt højere end prisen for at gøre noget ved problemet nu. Rapporten konkluderer blandt andet:

• Økonomiske tab ved passivitet: Uden omfattende indsats kan de samlede omkostninger ved klimaændringer svare til mindst 5 % af global BNP hvert år, og hvis man medregner bredere risici og ikke-økonomiske tab (f.eks. tab af biodiversitet, menneskeliv og økosystemservices) kan tallet være op mod 20 % eller mere.
• Omkostninger ved afbødning: Hvis verden handler hurtigt og beslutsomt, vurderes omkostningerne til at begrænse klimaændringerne at kunne holdes på omkring 1 % af global BNP årligt.
• Langsigtede mål: Stern fremhæver 350 ppm som et fornuftigt langsigtet mål for kuldioxidkoncentration i atmosfæren for at undgå farlige niveauer af opvarmning.

Anbefalinger og politiske forslag

Rapporten kommer med konkrete anbefalinger til regeringer og internationale institutioner. Nogle af de vigtigste forslag er:

• Indfør en pris på CO2, enten gennem skatter, emissionshandel eller andre markedsbaserede instrumenter, der øges over tid for at skabe incitament til lavemissionsinvesteringer.
• Investér massiv i forskning, udvikling og demonstration af lavemissionsteknologier samt i infrastruktur, der muliggør hurtig udbredelse af disse teknologier.
• Styrk internationale mekanismer for teknologioverførsel og finansiering, så udviklingslande får støtte til både afbødning og tilpasning.
• Udvikl politikker for skovbevaring og reduktion af skovrydning, som både mindsker emissioner og beskytter økosystemer.
• Sæt klare, langsigtede mål og skab nationale handlingsplaner, kombineret med fleksible, markedsbaserede instrumenter og reguleringer, hvor det er nødvendigt.

Økonomisk metode og debat

Stern-rapporten brugte fordelingsmæssige og etiske overvejelser i sin økonomiske vurdering, herunder et relativt lavt socialt diskonteringsgrundlag. Det førte til stærk debat i fagøkonomiske kredse:

• Tilhængere: Fremhæver at lave diskonteringsrater afspejler etiske valg om at værne om kommende generationer og gør stærk, tidlig indsats økonomisk rationel.
• Kritikere: Nogle økonomer mente, at Stern undervurderede diskonteringsrater og dermed overvurderede nutidsværdien af fremtidige klimaskader. Andre kritiserede visse tekniske antagelser og størrelsen af nogle skadesestimater.

Indflydelse og efterspil

Siden offentliggørelsen har Stern-rapporten haft stor betydning for den offentlige debat om klimaøkonomi og for politikudvikling i en række lande. Rapporten bidrog til at:

• Flytte fokus fra kun tekniske og miljømæssige argumenter til klare økonomiske beregninger om omkostninger og fordele ved handling.
• Styrke støtten til markedsbaserede instrumenter som CO2-prissætning og internationale emissionshandelssystemer.
• Påvirke politiske beslutninger i Storbritannien og internationalt, samt bidrage til diskussionerne i FN's klimaforhandlinger.

Begrænsninger og kritik

Ud over den allerede nævnte debat om diskonteringsrente peger kritikere også på andre begrænsninger:

• Usikkerhed i langtidsprognoser for klima, teknologi og økonomisk udvikling gør præcise tal vanskelige.
• Modellen kan undervurdere visse uforudsete tipping points (væsentlige, irreversible ændringer i klimasystemet) eller sociale og politiske konsekvenser i sårbare regioner.
• Nogle har peget på, at rapportens anbefalinger kræver stærk politisk vilje og globalt samarbejde, hvilket i praksis kan være svært at realisere hurtigt nok.

Sterns videre arbejde

Lord Nicholas Stern har fortsat været aktiv i klimadiskussionen. Han er — som nævnt ovenfor — medformand for den globale kommission for økonomi og klima, og har i efterfølgende arbejde fortsat fremhævet sammenhængen mellem økonomisk vækst og grøn omstilling, samt behovet for bæredygtige investeringer og retfærdige overgange for arbejdstagere og samfund.

Konklusion

Stern Review fra 2006 står stadig som et centralt værk inden for klimaøkonomi: det argumenterer klart for, at tidlig, koordineret og økonomisk rationel indsats er billigere end at vente, og det har haft stor betydning for, hvordan politikere og økonomer tænker om omkostningerne ved klimaændringer og mulighederne for at begrænse dem.

Søg efter bogstav