Satellit
En satellit er et objekt, der kredser om et andet objekt. Satellitter i rummet kan være naturlige eller menneskeskabte. Månen er en naturlig satellit, der kredser i kredsløb om Jorden. De fleste menneskeskabte satellitter kredser også om Jorden, men nogle kredser også om andre planeter, solen eller månen. Satellitter anvendes til mange formål. Der findes vejrsatellitter, kommunikationssatellitter, navigationssatellitter, rekognosceringssatellitter, astronomisatellitter og mange andre slags satellitter. Arthur C. Clarke populariserede ideen om kommunikationssatellitter.
Verdens første kunstige satellit, Sputnik 1, blev opsendt af Sovjetunionen den 4. oktober 1957. Dette overraskede verden, og USA arbejdede hurtigt på at opsende deres egen satellit og startede dermed rumkapløbet. Sputnik 2 blev opsendt den 3. november 1957 og bragte den første levende passager i kredsløb, en hund ved navn Laika. USA opsendte deres første satellit, kaldet Explorer 1, den 31. januar 1958. Det Forenede Kongerige opsendte sin første satellit i 1962.
Siden da er tusindvis af satellitter blevet sendt op i kredsløb om Jorden. Nogle satellitter, især rumstationer, er blevet opsendt i dele og samlet i kredsløb.
Satellit i kredsløb
Satellitter i kredsløb nu
Kunstige satellitter kommer fra mere end 50 lande og har brugt ti nationers opsendelseskapacitet til at opsende satellitter. Nogle få hundrede satellitter fungerer i øjeblikket, men tusindvis af ubrugte satellitter og satellitfragmenter kredser rundt om Jorden som rumaffald. Den største satellit er den internationale rumstation, som blev sat sammen af flere forskellige lande (bl.a. NASA, ESA, JAXA og RKA). Den har normalt en besætning på seks astronauter eller kosmonauter, der bor om bord. Den er permanent beboet, men besætningen skifter. Hubble-rumteleskopet er blevet repareret og opdateret af astronauter i rummet flere gange.
Der findes også menneskeskabte satellitter, der kredser om noget andet end Jorden. Mars Reconnaissance Orbiter er en af dem, der kredser om Mars. Cassini-Huygens kredsede om Saturn. Venus Express, der drives af ESA, kredser om Venus. To GRAIL-satellitter kredsede om månen indtil december 2012. Flere satellitter har kredset om Solen i årevis, og der kommer en til i 2019.
Menneskeskabte satellitter har flere forskellige anvendelsesområder:
- Videnskabelig undersøgelse
- Jordobservation - herunder vejrprognoser og sporing af storme og forurening
- Kommunikation - herunder satellit-tv og telefonopkald
- Navigation - herunder det globale positioneringssystem (GPS)
- Militær - herunder rekognosceringsfotografering og kommunikation (atomvåben er ikke tilladt i rummet)
En animation, der viser GPS-satellitternes baner i mellemlangt kredsløb om Jorden.
ESTCube-1 blev lavet til videnskabelige undersøgelser.
Orbits
De fleste menneskeskabte satellitter befinder sig i et lavt kredsløb om jorden (LEO) eller et geostationært kredsløb. For at forblive i kredsløb skal satellittens sideløbende hastighed balancere tyngdekraften for at forblive i kredsløb. Satellitter i lavt kredsløb befinder sig ofte mindre end tusind kilometer over jorden. Tæt på Jorden, i LEO, skal satellitterne bevæge sig hurtigere for at forblive i kredsløb. Lave kredsløb fungerer godt for satellitter, der tager billeder af Jorden. Mange har opgaver, der kræver en høj banehældning (de svinger over og under ækvator), så de kan kommunikere eller se på andre områder. Det er lettere at placere en satellit i lavt kredsløb om Jorden, men satellitten ser ud til at bevæge sig, når den ses fra Jorden. Det betyder, at en parabolantenne (en type antenne) altid skal være i bevægelse for at kunne sende eller modtage kommunikation med den pågældende satellit.
Mellemstor bane fungerer godt for GPS-satellitter - modtagere på Jorden bruger satellittens skiftende position og præcise tid (og en type antenne, der ikke behøver at være rettet) til at finde ud af, hvor på Jorden modtageren befinder sig. Men konstant skiftende positioner fungerer ikke for satellit-tv og andre typer satellitter, der sender og modtager mange oplysninger. De skal være i geostationær kredsløb.
En satellit i en geostationær bane bevæger sig rundt om Jorden lige så hurtigt som Jorden drejer rundt, så fra jorden ser det ud som om den er stationær (ikke bevæger sig). For at bevæge sig på denne måde skal satellitten være lige over ækvator og 35 786 km over jorden.
En satellit i en geostationær bane.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en satellit?
A: En satellit er et objekt, der kredser i kredsløb om et andet objekt i rummet. Den kan enten være naturlig, som f.eks. månen i kredsløb om Jorden, eller kunstig.
Spørgsmål: Hvad bruges satellitter til?
A: Satellitter anvendes til mange formål, herunder vejrudsigter, kommunikation, navigation, rekognoscering og astronomi.
Spørgsmål: Hvornår blev den første kunstige satellit opsendt?
Svar: Verdens første kunstige satellit, Sputnik 1, blev opsendt af Sovjetunionen den 4. oktober 1957.
Spørgsmål: Hvem var den første levende passager, der blev sendt i kredsløb?
A: Den første levende passager, der blev sendt i kredsløb, var en hund ved navn Laika, som var om bord på Sputnik 2, der blev opsendt den 3. november 1957.
Spørgsmål: Hvornår opsendte USA sin første satellit?
A: USA opsendte deres første satellit kaldet Explorer 1 den 31. januar 1958.
Spørgsmål: Hvornår opsendte Det Forenede Kongerige sin første satellit?
Svar: Det Forenede Kongerige opsendte sin første satellit i 1962.
Spørgsmål: Hvor mange satellitter er blevet opsendt siden da?
Svar: Siden da er tusindvis af satellitter blevet sendt i kredsløb om Jorden.
