Carbon | meget vigtigt kemisk element
Kulstof er et meget vigtigt kemisk grundstof med det kemiske symbol C. Alt kendt liv på Jorden har brug for det. Kulstof har en atommasse på 12 og et atomnummer på 6. Det er et nonmetal, hvilket betyder, at det ikke er et metal.
Når jern legeres med kulstof, dannes der hårdt stål. Kulstof i form af kul er et vigtigt brændstof.
Kemi af kulstof
En hel type kemi, den såkaldte organiske kemi, handler om kulstof og dets forbindelser. Kulstof danner mange typer forbindelser. Kulbrinter er molekyler med kulstof og brint. Metan, propan og mange andre brændstoffer er kulbrinter. Mange af de stoffer, som mennesker bruger dagligt, er organiske forbindelser.
Kulstof, hydrogen, nitrogen, oxygen og nogle andre grundstoffer som svovl og fosfor udgør tilsammen det meste af livet på jorden (se Liste over biologisk vigtige grundstoffer). Kulstof danner et meget stort antal organiske forbindelser, fordi det kan danne stærke bindinger med sig selv og med andre grundstoffer. På grund af de mængder af kulstof, som levende ting har, betragtes alle organiske ting som "kulstofbaserede".
Hvert kulstofatom danner normalt fire kemiske bindinger, som er stærke forbindelser til andre atomer for at danne molekyler. Den form for binding, som kulstof indgår, kaldes en kovalent binding. Disse bindinger gør det muligt for kulstof at danne mange slags små og store molekyler. Et metanmolekyle er det mindste; det har fire hydrogenatomer bundet til kulstof. Bindingerne kan være dobbeltbindinger, hvilket betyder, at der dannes to bindinger mellem kulstof og et andet atom for at skabe en stærkere forbindelse. Kuldioxid har f.eks. to iltatomer, og hvert af dem er dobbeltbundet til kulstof. Kulstof kan endda danne tre bindinger med et andet atom, hvilket kaldes en tripelbinding. I gassen acetylen danner kulstof f.eks. en tripelbinding med et andet kulstofatom.
Ved at binde sig til andre kulstofatomer kan kulstof danne lange kædeformede molekyler, kaldet polymerer, som f.eks. plastik og proteiner. Atomer fra andre grundstoffer kan indgå i de lange polymerkæder, ofte nitrogen eller oxygen.
Rent kulstof danner diamant ved at binde sig til fire andre kulstofatomer i en tredimensionel krystal. Det danner grafit ved at binde sig til tre andre kulstofatomer for at danne tynde flade lag.
Etymologi
Navnet kulstof kommer af latin carbo, der betyder trækul. På mange fremmedsprog er ordene for kul, kul og trækul synonymer.
Typer af kulstof
Kulstof findes i naturen i tre former, der kaldes allotroper: diamant, grafit og fullerener. Grafit, sammen med ler, findes i blyanter. Det er meget blødt. Kulstofatomerne i det danner ringe, som ligger oven på hinanden og glider meget let. Diamanter er det hårdeste naturlige mineral. Fullerener er en "fodboldform" af kulstof. De er mest af interesse for videnskaben. En særlig, menneskeskabt, rørformet allotrope af kulstof er kulstofnanorør. Kulstofnanorør er meget hårde, så de kan måske bruges i panser. Nanorør kan være nyttige inden for nanoteknologi.
Der er 10 millioner kendte kulstofforbindelser.
Nogle former for kulstof: a) diamant; b) grafit; c) lonsdaleit; d-f) fullerener (C60, C540, C70); g) amorf kulstof; h) kulstofnanorør.
Radiokarbondatering
En radioaktiv isotop af kulstof, kulstof-14, kan bruges til at finde ud af, hvor gamle nogle genstande er, eller hvornår noget er dødt. Så længe noget befinder sig på jordens overflade og optager kulstof, forbliver mængden af kulstof-14 den samme. Når en genstand holder op med at optage kulstof, falder mængden af kulstof-14. Da kulstof-14's halveringstid (hvor lang tid det tager for halvdelen af en radioaktiv isotop at forsvinde) er 5730 år, kan forskerne se, hvor gammel en genstand er, ved at se, hvor meget kulstof-14 der er tilbage.
Hvor kulstof er
Kulstof findes mange steder i universet. Det blev først dannet i gamle stjerner. Kulstof er det fjerde mest almindelige grundstof i solen. Atmosfæren på Venus og Mars består hovedsagelig af kuldioxid.
Kulstof er vigtigt for menneskekroppen og andre levende væsener, og det er det næstmest almindelige grundstof i menneskekroppen, nemlig 23 % af den samlede kropsvægt. Det er også en vigtig del af mange biologiske molekyler (molekyler, der anvendes i livet).
Det meste af kulstoffet på jorden er kul. Grafit findes i mange (typisk øde) områder, herunder Sri Lanka, Madagaskar og Rusland. Diamanter er sjældne og findes hovedsagelig i Afrika. Kulstof findes også i nogle meteoritter.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det kemiske symbol for kulstof?
A: Det kemiske symbol for kulstof er C.
Spørgsmål: Hvad er atomvægten af kulstof?
A: Atomvægten af kulstof er 12.
Sp: Hvad er atomnummeret for kulstof?
Svar: Atomnummeret for kulstof er 6.
Spørgsmål: Er kulstof et metal eller et ikke-metal?
Svar: Kulstof er et nonmetal, hvilket betyder, at det ikke er et metal.
Spørgsmål: Hvordan danner jern og kulstof hårdt stål, når de legeres sammen?
Svar: Når jern og kulstof legeres sammen, danner de hårdt stål.
Spørgsmål: Hvilken type brændstof kan fremstilles af kul, som indeholder et højt indhold af kulstof?
Svar: Kul, som indeholder meget kulstof, kan bruges til at skabe en vigtig brændstofkilde.
