Drøvtygger
Et drøvtygger er et pattedyr, der spiser og fordøjer plantebaseret føde som f.eks. græs. Pattedyr, der æder, omfatter kvæg, geder, får, giraffer, bison, yak, vandbøffel, hjorte, kameler, alpakaer, lamaer, gnuer, antiloper, pronghorn og nilgai. De er alle Artiodactyla, klovbærende dyr. Ordet "drøvtygger" kommer af det latinske ord ruminare, som betyder "at tygge igen".
Et rådyr er et drøvtyggerdyr.
Sådan fungerer rumination
Rumination fungerer ved at tygge og sluge på normal vis til at begynde med og derefter opkaste den halvfordøjede kudse for at tygge den igen og dermed få mest mulig fødeværdi ud af den.
Rumination gør de halvt fordøjede madpartikler mindre, før de kan gennemgå fordøjelsesprocessen.
Detaljer
Den primære forskel mellem drøvtyggere og ikke-drøvtyggere (f.eks. mennesker, hunde og svin) er, at drøvtyggere har en mave med fire kamre.
De fire dele af mavesækken er vommen, retikulum, omasum og gummer. I de to første kamre, vommen og retikulumet, blandes maden med spyt og skilles i lag af fast og flydende materiale. De faste stoffer klumper sig sammen og danner en kotelet eller bolus.
Kødgødningen opkastes derefter (bringes op til munden) og tygges langsomt. Fibre, især cellulose, nedbrydes af mikrober (bakterier, archaea, protozoer og svampe).
Selv om rumen og reticulum har forskellige navne, er de det samme funktionelle rum, da fordøjelsen (fødeemner) kan bevæge sig frem og tilbage mellem dem.
Fordøjelsesmassen passerer derefter ind i det næste kammer, omasum, hvor vand og mange af de mineralske elementer absorberes i blodet.
Herefter flyttes fordøjelsen til den egentlige mave, gummerne. Fordøjelsen finder sted her.
Digesta flyttes til sidst til tyndtarmen, hvor næringsstofferne optages. Vandet absorberes i tyktarmen, mens affaldet efterlades i tyktarmen.
Næsten al den glukose, der produceres ved nedbrydning af cellulose, anvendes af mikrober i vommen, og derfor optager drøvtyggere normalt kun lidt glukose fra tyndtarmen. Drøvtyggernes behov for glukose (til hjernefunktion og evt. til amning) dækkes snarere af leveren.
Grov illustration af et drøvtyggeres fordøjelsessystem
Hvor der findes drøvtyggere
Der er 3,5 milliarder tamdrøvtyggere, hvoraf ca. 95 % er kvæg, geder og får.
Der findes også omkring 75 millioner vilde drøvtyggere. De kan findes overalt undtagen på kontinenterne Australien og Antarktis. De fleste af dem findes i Europa, Afrika og Asien.
