Angst er en naturlig følelse af uro eller frygt, som udløses af forventning om fare, tab eller ulykke. Mange med angst oplever også bekymringer, og der kan optræde fysiske gener som f.eks. hovedpine eller dårlig mave. Angst varierer i styrke og varighed — hos nogle er den kortvarig og passende i forhold til situationen, mens andre oplever vedvarende eller voldsomme symptomer, som påvirker dagligdagen.

Hvad er forskellen på almindelig angst og angstlidelser?

Almindelig angst er en normal reaktion på stress eller fare. Når angsten er så hyppig, intens eller langvarig, at den begrænser livsførelse, arbejde eller relationer, taler man om angstlidelser. Angstlidelser kan kræve professionel behandling i form af terapi og/eller medicin.

Typer af angstlidelser

  • Generaliseret angst (vedvarende, udbredt bekymring)
  • Panikangst (tilbagevendende panikanfald og frygt for nye anfald) — se også panik
  • Social angst (intens frygt for bedømmelse i sociale situationer)
  • Fobier (irrationel frygt for bestemte ting eller situationer)
  • Tvangssyndrom (OCD) og posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Typiske symptomer

Angst kan vise sig både mentalt og fysisk. Symptomer varierer fra person til person, men almindelige tegn omfatter:

  • Mentalt: vedvarende bekymring, indre uro, koncentrationsbesvær, lavt selvværd, frygt for at begå fejl, tilbagevendende mareridt
  • Adfærd: undgåelse af situationer, isolation, tvangsmæssig adfærd
  • Fysiske: vedvarende træthed/udmattelse, søvnforstyrrelser, overdreven gråd, hovedpine, mave-problemer (diarré, kvalme), ømme muskler, sved, rysten

Angstanfald og panik

Et angstanfald (ofte kaldet panikangreb) kommer pludseligt og kan være meget skræmmende. Almindelige symptomer under et anfald er:

  • sveden, rystelser eller sitren
  • hjertebanken eller hurtig puls
  • åndenød, hyperventilation
  • prikken eller følelsesløshed i hænder og fødder
  • følelse af forestående undergang eller tab af kontrol
  • frygt for at få et hjerteanfald

Angstanfald er intense, men som regel ikke farlige. Viden om symptomerne kan hjælpe med at mindske angsten under anfaldet.

Årsager og risikofaktorer

Angst opstår oftest som en kombination af flere faktorer:

  • Genetisk disposition og personlighed (f.eks. tendens til bekymring)
  • Hjerne kemi og ubalance i neurotransmittere
  • Stressende livshændelser: tab af job, dødsfald, ulykker
  • Tidligere traumer eller misbrug
  • Kroniske sygdomme, visse medikamenter eller stof-/alkoholmisbrug

Diagnose

Hvis angst påvirker funktion eller trivsel, bør man søge læge eller psykolog. Diagnose bygger på samtale, anamnese og eventuelle spørgeskemaer. Det er vigtigt at udelukke fysiske årsager (fx skjoldbruskkirtelproblemer eller hjerteproblemer), som kan give lignende symptomer.

Behandling

Angst kan ofte behandles effektivt. Behandlingen tilpasses den enkeltes type angst og sværhedsgrad.

  • Terapi: Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er velunderbygget og hjælper med at ændre tankemønstre og undgåelsesadfærd. Eksponeringsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT) og trauma-fokuseret behandling kan også være relevante. Se terapi.
  • Medicin: Antidepressiva (SSRI/SNRI) er hyppigt anvendt ved langvarige problemer. Benzodiazepiner kan lindre akut angst, men bruges kun kortvarigt pga. risiko for afhængighed. Andre muligheder kan være buspiron eller beta-blokkere til situationsbestemt angst. Se medicin.
  • Livsstilsændringer: regelmæssig motion, god søvnhygiejne, begrænsning af koffein og alkohol, afspændingsøvelser og åndedrætsøvelser kan reducere symptomer.
  • Selvhjælp og coping: pusteøvelser ved panik (f.eks. langsom, kontrolleret vejrtrækning), jordningsøvelser, planlægning af aktivitet og social støtte er nyttige redskaber.

Hvad kan hjælpe under et panikanfald?

  • Find et roligt sted og fokuser på langsomme, dybe vejrtrækninger (tæl ind 4, hold 2, ud 6).
  • Mind dig selv om, at anfaldet er ukomfortabelt, men ikke farligt.
  • Brug jordningsmetoder: navngiv fem ting, du kan se, fire ting du kan røre, tre ting du kan høre osv.
  • Søg støtte hos en nær person, hvis dét hjælper.

Når skal du søge hjælp?

Søg professionel hjælp ved:

  • vedvarende eller forværrede symptomer, der påvirker arbejde eller sociale relationer
  • hyppige panikanfald
  • hvis du har tanker om at skade dig selv
  • usikkerhed omkring fysiske symptomer (fx brystsmerter eller åndenød), hvor der bør udelukkes medicinske årsager

Prognose og forebyggelse

Med rette behandling og støtte kan mange få det markant bedre eller blive helt symptomfri. Forebyggelse handler om tidlig indsats ved stress og traumer, gode søvn- og levevaner samt at lære håndteringsstrategier, før angsten eskalerer.

Hvis du eller en du kender har svært ved at klare angsten, kan det være en god idé at kontakte egen læge, en psykolog eller en lokal støttefunktion for råd og henvisning.