Clinical Institute Withdrawal Assessment for Alcohol (ofte kaldet CIWA eller CIWA‑Ar (en opdateret version)) er en skala, der bruges til at måle alkoholabstinenssymptomer. Skalaen opregner ti almindelige symptomer på alkoholabstinenser. Baseret på hvor slemme en persons symptomer er, tildeles hvert af disse et nummer. Alle ti tal lægges sammen for at få en endelig score. Den højest mulige score er 67. Højere score er et tegn på mere alvorlig alkoholabstinenser:

  • Scoringer på 15 eller mindre betyder normalt, at en person har en mild alkoholafvænning;
  • Scorer på 16-20 betyder normalt moderat alkoholafvænning; og
  • Scorer over 20 betyder normalt alvorlig alkoholafvænning.

CIWA bruges ikke kun til at måle, hvor slemme abstinenssymptomer er, men også til at vejlede beslutninger om, hvilken behandling der skal gives, f.eks. hvornår benzodiazepiner skal gives.

Hvad skalaen måler

CIWA‑Ar vurderer ti symptomer, som typisk forekommer ved alkoholabstinens. De ti elementer er:

  • Kvalme og opkastning
  • Rysten (tremor)
  • Paroksysmale svedanfald
  • Angst
  • Agitation
  • Taktil (hud) forstyrrelse — fx prikken eller fornemmelse af insekter
  • Audiotoriske forstyrrelser — fx lydoverfølsomhed eller hallucinationer
  • Visuelle forstyrrelser — fx lys eller synshallucinationer
  • Hovedpine eller trykken for hovedet
  • Forvirring / sensorisk sløring (orientation)
De fleste enkeltsymptomer scores fra 0–7 afhængigt af sværhedsgrad; orientering/forvirring scores typisk 0–4, hvilket giver en samlet maksimalscore på 67.

Praktisk anvendelse i klinikken

CIWA‑Ar anvendes ofte i forbindelse med symptom‑styret behandling, hvor medicin og observation gives ud fra den aktuelle score frem for faste tidsintervaller. Praktiske anbefalinger:

  • Udfør baseline‑vurdering ved ankomst og gentag hyppigt i starten (fx hver 1–4 time) indtil symptomer stabiliseres. Hyppigheden tilpasses patientens tilstand og behandlingssted.
  • Vurder både objektive tegn (fx sved, tremor, agitation) og subjektive symptomer (fx kvalme, angst). Enkelte spørgsmål kræver patientens egen beskrivelse.
  • Documentér score og tidspunkter i journalen samt eventuelle tiltag (observation, medicin, væskebehandling mv.). Dette sikrer konsekvent opfølgning og beslutningsstøtte til næste skift.
  • CIWA‑Ar administreres typisk af trænede sygeplejersker eller læger; korrekt oplæring øger interrater‑reliabiliteten.

Tolkning og kliniske handlinger

Skalaen giver en hurtig indikation af behovet for behandling og observation:

  • Lav score (≤15): ofte mulig ambulant eller let overvågning, afhængigt af helbredstilstand og sociale forhold.
  • Moderat score (16–20): oftere indlæggelse eller tættere overvågning og symptom‑styret behandling.
  • Høj score (>20): øget risiko for alvorlige komplikationer (fx delirium tremens, kramper) — kræver akut vurdering, ofte indlæggelse og intensiv observation.
Stigende score over tid eller tilstedeværelse af hallucinationer, svær forvirring, høj feber, vedvarende opkast eller kramper bør føre til øjeblikkelig lægefaglig vurdering og eventuel intensiv indsats.

Begrænsninger og forholdsregler

  • CIWA‑Ar afhænger delvist af patientens egen rapportering; ved svær intoxikation, kommunikationsvanskeligheder, kognitiv svækkelse eller sprogbarrierer kan vurderingen være upålidelig.
  • Skalaen måler symptomer, ikke direkte biologiske risikomarkører — andre faktorer (tidligere kramper, tidligere delirium tremens, stort alkoholforbrug) skal også indgå i vurderingen.
  • CIWA‑Ar kan være mindre anvendelig ved samtidig brug af andre sedativa eller psykotrope stoffer, som ændrer det kliniske billede.
  • Det er vigtigt at kombinere CIWA‑Ar med almindelig klinisk vurdering (vitalparametre, blodprøver ved behov, elektrolytter, glukose osv.).

Baggrund

CIWA‑Ar blev udviklet og valideret for at give en standardiseret, enkel metode til at vurdere og følge alkoholabstinens over tid. Skalaen er blevet bredt implementeret i akutte og skadestueindstillinger samt i somatiske og psykiatriske afdelinger.

Opsummering

CIWA‑Ar er et praktisk værktøj til systematisk vurdering af alkoholabstinens. Rigtig anvendt kan det hjælpe med at identificere patienter i risiko, styre behandling og dokumentere udvikling. Husk altid at kombinere skalaen med klinisk erfaring og at søge lægelig vurdering ved stigende eller alvorlige symptomer.