Social stigmatisering: definition og Goffmans tre typer
Forstå social stigmatisering og Goffmans tre typer — fysiske, personlige og "tribale" stigmata. Læs definition, eksempler og konsekvenser.
Social stigmatisering er, når samfundet mener, at noget er dårligt.
Sociologen Erving Goffman skrev, at der er tre former for social stigmatisering: 1. Fysiske forskelle som f.eks. fedme, ar og spedalskhed. 2. Forskelle i personlige egenskaber, såsom psykisk sygdom, stofmisbrug og alkoholisme. 3. "Tribal stigmatisering" er træk ved en etnisk gruppe, nationalitet eller religion, der anses for at være anderledes end den etniske, nationale eller religiøse majoritets etnicitet, nationalitet eller religion.
Hvad betyder stigmatisering i praksis?
Stigmatisering handler om negative mærkater og stereotyper, der placeres på mennesker eller grupper. Når nogen bliver stemplet som "farlige", "svage" eller "unormale", kan det føre til sociale sanktioner som udstødelse, diskrimination og tab af rettigheder eller muligheder. Stigma påvirker både, hvordan andre behandler en person, og hvordan personen ser sig selv — det kan føre til skam, isolation og nedsat trivsel.
Goffmans tre typer — uddybning
- Fysiske forskelle: Synlige kendetegn som fedme, ar eller sygdomme som spedalskhed kan gøre, at en person bliver bedømt straks ved første møde. Synlighed gør det ofte lettere for andre at kategorisere og ekskludere.
- Personlige egenskaber: Egenskaber som psykisk sygdom, stofmisbrug eller alkoholisme kan medføre moraliserende og negative antagelser om ansvar, farlighed eller upålidelighed.
- Tribal stigmatisering: Træk forbundet med en persons gruppeidentitet — fx tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, nationalitet eller religiøs tilknytning — kan blive tolket som "anderledes" i forhold til majoriteten og føre til kollektiv diskrimination.
Konsekvenser
- Nedsat adgang til arbejde, bolig og sundhedsydelser
- Dårligere mental og fysisk sundhed som følge af stress, skam og isolation
- Styrket social afstand og bevarende negative stereotyper på tværs af generationer
- Internt stigmatisering: nogle skjuler deres tilstand eller identitet (”concealable stigma”), andre internaliserer negative holdninger
Hvordan kan stigmatisering mindskes?
- Oplysning og fakta: Korrigere myter og fordomme gennem målrettet oplysning og tilgængelig viden.
- Møder mellem mennesker: Kontakt mellem medlemmer af forskellige grupper reducerer ofte frygt og fordomme.
- Sprog og framing: Bruge respektfulde, ikke-stigmatiserende formuleringer (fx fokus på person frem for diagnose).
- Politikker og rettigheder: Antidiskriminationsregler, adgang til behandling og social støtte mindsker praktiske følger af stigma.
- Synlig repræsentation: Positive rollemodeller i medier og offentligheden kan ændre opfattelser.
Afsluttende bemærkninger
Stigmatisering er et socialt fænomen, der varierer med kultur, tid og kontekst. Forståelse af Goffmans typologi hjælper med at identificere, hvorfor og hvordan visse træk bliver stigmatiseret, men modvirkning kræver både individuelle, samfundsmæssige og politiske indsatser. At reducere stigma forbedrer enkeltpersoners livskvalitet og styrker et mere inkluderende samfund.
Anden side
- Diskrimination
- Dehumanisering
- Social afvisning
| ||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er social stigmatisering?
A: Social stigmatisering er, når samfundet mener, at noget er dårligt.
Q: Hvem skrev om social stigmatisering?
A: Sociologen Erving Goffman skrev om social stigmatisering.
Spørgsmål: Hvilke tre typer social stigmatisering nævner Erving Goffman?
A: De tre typer sociale stigmaer, som Erving Goffman nævner, er fysiske forskelle som f.eks. fedme, ar og spedalskhed, forskelle i personlige egenskaber som f.eks. psykisk sygdom, stofmisbrug og alkoholisme og "stammestigmaer", som er træk ved en etnisk gruppe, nationalitet eller religion, der anses for at være anderledes end flertallets etnicitet, nationalitet eller religion.
Spørgsmål: Hvilken slags fysisk forskel kan være en form for social stigmatisering?
A: Fysiske forskelle som f.eks. fedme, ar og spedalskhed kan være en form for social stigmatisering.
Spørgsmål: Er der personlige træk, der kan føre til en form for social stigmatisering?
A: Ja, personlige træk som f.eks. psykisk sygdom, stofmisbrug og alkoholisme kan føre til en form for social stigmatisering.
Spørgsmål: Hvordan adskiller stammestigmatisering sig fra andre former for social stigmatisering?
A: Stamme-stigmatisering henviser til træk, der er forbundet med en etnisk gruppe, nationalitet eller religion, og som anses for at være anderledes end flertallets etnicitet, nationalitet eller religion. Dette adskiller sig fra andre former for sociale stigmatiseringer, som fokuserer på fysiske karakteristika eller individuelle træk.
Spørgsmål: Er det muligt for nogen at opleve mere end én type social stigmatisering på én gang?
A: Ja, det er muligt for nogen at opleve mere end én type social stigmatisering på én gang, afhængigt af deres omstændigheder.
Søge