Delirium tremens (DT) – alkoholabstinens: symptomer, årsager og behandling
Delirium tremens (DT) – akut alkoholabstinens: læs om symptomer, årsager, risikofaktorer og effektiv behandling for hurtig hjælp og forebyggelse.
Delirium tremens (ofte kaldet DT'er eller "DT'erne") er en medicinsk nødsituation. Det er den alvorligste form for alkoholafvænning, som kan opstå, når en person, der drikker meget alkohol, pludselig holder op med at drikke. "Delirium" betyder meget slem forvirring, der kommer hurtigt; "tremens" betyder "rysten".
Hvad sker der og hvorfor?
Forskere mener, at DT'erne opstår, fordi det autonome nervesystem bliver for ophidset. Ved langvarig tungt alkoholforbrug vænner hjernen sig til alkoholens dæmpende virkning (især via GABA-systemet) og øget aktivitet i glutamatsystemet. Når alkoholen fjernes pludseligt, opstår en ubalance med overaktivitet i hjernen og i det autonome nervesystem, hvilket fører til kraftig uro, rysten og forvirring.
Symptomer
- Alvorlig forvirring og ændret bevidsthedsniveau (delirium).
- Visuelle hallucinationer (personer ser ting, der ikke er der) — disse er typiske ved DT.
- Store rystelser (tremor) og stærk angst eller agitation.
- Autonom hyperaktivitet: hurtig puls, højt blodtryk, feber, kraftig sveden og hurtig vejrtrækning.
- Anfald (kramper) kan forekomme og ses ofte kort før eller i det tidlige forløb af DT.
- Desuden kan der være dehydrering, elektrolytforstyrrelser og nedsat evne til at spise/drikke.
Tidsforløb
Symptomer på DT udvikler sig typisk inden for 48–96 timer efter sidste alkoholindtag, men kan opstå tidligere eller op til en uge efter ophør. Anfald ses ofte inden for de første 24–48 timer.
Hvem er i risiko?
- Personer med langvarigt, kraftigt forbrug af alkohol.
- Tidligere tilfælde af alkoholabstinenser med kramper eller tidligere DT'er øger risikoen.
- Høj alder, alvorlig somatisk sygdom (fx leversygdom), og samtidig brug af andre stoffer øger risikoen.
Undersøgelser og diagnose
Diagnosen stilles klinisk ud fra symptomer og baggrund i alkoholforbrug. Indlæggelse anbefales for observation og løbende vurdering. Undersøgelser kan omfatte blodprøver (elektrolytter, blodsukker, leverenzymer), EKG og billeddiagnostik hvis andet mistænkes eller for at udelukke andre årsager til delirium.
Behandling
Delirium tremens kræver hurtig og ofte hospitalsbaseret behandling. Ofte sker behandlingen på en akutafdeling eller intensivafdeling afhængig af sværhedsgraden.
- Benzodiazepiner (fx diazepam, lorazepam, chlordiazepoxid) er førstevalg til at kontrollere abstinens, forebygge kramper og dæmpe agitation.
- Støttende behandling: væsketerapi, korrektion af elektrolytforstyrrelser (særligt natrium og magnesium), temperaturkontrol og overvågning af vitale funktioner.
- Thiamin (vitamin B1) gives rutinemæssigt for at forebygge Wernicke-encefalopati — helst før eller samtidig med glukose, hvis patienten får sukkerinfusion.
- Ved alvorlig agitation eller psykotiske symptomer kan antipsykotika anvendes med forsigtighed, men kun som supplement til benzodiazepiner.
- I nogle tilfælde anvendes barbiturater eller propofol i intensivregi, hvis benzodiazepinbehandling ikke er tilstrækkelig.
- Løbende overvågning af kredsløb, respiration og bevidsthed er nødvendig; behandling af eventuelle komplikationer (infektioner, organsvigt) påkræves.
Prognose
Ubehandlet har DT høj mortalitet. Med tidlig og korrekt behandling er prognosen betydeligt bedre, men tilstanden kan stadig være livstruende. Tidlig indsats og intensiv støtte reducerer risikoen for varige skader og dødelighed.
Forebyggelse og opfølgning
- Forebyggelse: Gradvis og medicinsk overvåget nedtrapning af alkoholbrug eller afvænning under lægelig behandling mindsker risikoen for DT. Personer med høj risiko bør planlægges til medicinsk supervision ved ophør.
- Opfølgning: Når den akutte fase er overstået, skal der tilbydes støtte til alkoholbehandling, social støtte og eventuel psykiatrisk opfølgning for at forhindre tilbagefald.
Hvad skal man gøre i en akut situation?
- Søg akut lægehjælp med det samme eller ring til alarmcentralen, hvis du mistænker DT — tilstanden kan udvikle sig hurtigt.
- Forsøg ikke at håndtere alvorlige abstinenser hjemme uden lægelig hjælp.
- Hvis muligt, informér sundhedspersonalet om personens alkoholforbrug, tidligere abstinenser og medicinske historie.
Der blev første gang skrevet om DT'er i 1813, men den moderne behandling har gjort en stor forskel for overlevelse og behandlingseffekt. Ved mistanke om DT er hurtig lægehjælp afgørende.
Hvem får DT'er?
De fleste mennesker, der holder op med at drikke alkohol, får ikke DT'er. Men nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få DT'er, hvis de pludselig holder op med at drikke. DT'er er mere sandsynlige hos personer, der:
- Har haft anfald, når de tidligere har forsøgt at holde op med at drikke alkohol
- Har drukket meget alkohol hver dag i flere måneder
- Har drukket alkohol i mere end 10 år
- Er syge eller har andre medicinske problemer, når de pludselig holder op med at drikke
Omkring 5 % af de mennesker, der har alkoholafvænningssymptomer, får DT'er. Ca. 5-10 % af kroniske (langvarige) alkoholikere får DT'er på et tidspunkt i deres liv.
Symptomer
DT'er forårsager symptomer, der kan være meget slemme og meget farlige. Selv om ikke mange mennesker får DT'er, når de holder op med at drikke, dør mange mennesker, der får DT'er, af dem. Andre får permanente hjerneskader eller andre problemer.
Symptomerne begynder normalt inden for 2-3 dage efter, at personen har drukket sidst. Men hos nogle mennesker kan DT'er opstå op til en uge eller 10 dage efter deres sidste drink.
Livstruende symptomer
De fleste mennesker, der dør af DT'er, dør af et eller flere af disse symptomer:
- Meget alvorlige anfald, især status epilepticus
- Hypertermi (en meget høj kropstemperatur; hvis kropstemperaturen bliver høj nok, dør hjernen)
- Alvorlig hypertension (meget højt blodtryk; hvis blodtrykket bliver højt nok, kan det forårsage et slagtilfælde)
- Alvorlig takykardi (meget høj hjertefrekvens; hvis hjertet slår for hurtigt, kan det ikke få blod og ilt til resten af kroppen. Uden tilstrækkeligt med blod og ilt kan ingen del af kroppen overleve. Til sidst kan vejrtrækningen stoppe. Hjernen kan dø eller blive beskadiget. Hjertet kan holde op med at slå normalt eller holde helt op med at slå).
Andre ændringer i kroppen
Andre kropssymptomer forårsaget af DT'er omfatter:
- Meget dårlig svedtendens
- Rystelser eller rystelser (som kan være ukontrollable)
- Søvnløshed (manglende evne til at sove)
- Føler sig meget rastløs
Ændringer i tænkning og følelser
DT'er kan forårsage ændringer i tænkning og følelser, som kan være meget skræmmende for patienten:
- Meget alvorlig angst, panikanfald, paranoia eller uro (føler dig meget oprevet og ude af stand til at slappe af)
- Personen kan være så ængstelig eller oprevet, at den er sikker på, at den skal dø
- At være meget forvirret (for eksempel kan personen ikke genkende sine familiemedlemmer)
- Desorientering (personen kan f.eks. ikke vide, hvem han er, hvor han er, eller hvad der sker)
- At være ude af stand til at tænke normalt eller være opmærksom på noget
- At være ude af stand til at tale normalt
Ændringer i sanserne
DT'er kan forårsage store ændringer i sanserne, især hvad en person ser, hører og føler. For eksempel:
- Visuelle hallucinationer: at se ting, som ikke er der i virkeligheden. Disse ting virker meget virkelige for personen med DTs. Nogle gange ser personer med DTs f.eks. meget skræmmende syner af insekter, slanger eller rotter.
- Disse visioner går ofte hånd i hånd med følelsen af, at der kravler insekter på personen med DTs.
- Auditive hallucinationer: at høre ting, som ikke er der i virkeligheden.
Delirium tremens
Behandling
DT'er skal altid behandles på et hospital. Hvis en person begynder at få symptomer på DT i hjemmet, skal der straks ringes til 9-1-1-1 (eller det lokale alarmnummer) for at få en ambulance.
Der kan anvendes flere typer medicin til behandling af DT'er:
- Benzodiazepiner er den mest almindelige type medicin, der anvendes til DT'er. I Det Forenede Kongerige anvendes chlordiazepoxid (Librium) og diazepam (Valium) oftest. I USA anvendes lorazepam (Ativan) og oxazepam også ofte. Disse lægemidler vil holde personen i søvn eller afslappet, gøre vedkommende mere behagelig og hjælpe med at forhindre anfald.
- Nogle gange bruges der også antikonvulsiv medicin (medicin mod kramper) til at forebygge eller behandle kramper.
- Antipsykotisk medicin, som haloperidol (Haldol), kan bruges til at få hallucinationer til at forsvinde.
Personer med DT'er får også ofte thiamin (vitamin B1), et vigtigt vitamin, fordi alkoholikere ofte ikke har nok thiamin. Hvis thiaminniveauet er lavt nok, kan det forårsage hjerneskader.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er delirium tremens?
A: Delirium tremens er den værste form for alkoholabstinenser, som kan opstå, når en person, der drikker meget alkohol, pludselig holder op med at drikke.
Q: Hvorfor betragtes delirium tremens som en medicinsk nødsituation?
A: Delirium tremens betragtes som en medicinsk nødsituation, fordi det kan være livstruende og forårsage krampeanfald eller død, hvis det ikke behandles.
Q: Hvad betyder "delirium" i "delirium tremens"?
A: "Delirium" betyder meget slem forvirring, der kommer hurtigt.
Q: Hvad betyder "tremens" i "Delirium tremens"?
A: "Tremens" betyder "rysten".
Q: Hvad får DT til at opstå?
A: DT'erne opstår, fordi det autonome nervesystem bliver for ophidset, arbejder for hårdt og ikke vil slukke.
Q: Hvornår blev der første gang skrevet om DT'erne?
A: DT'erne blev første gang beskrevet i 1813.
Q: Kan DT forårsage krampeanfald eller død, hvis det ikke behandles?
A: Ja, DT'erne kan forårsage anfald eller død, hvis de ikke behandles, og hurtig lægehjælp er nødvendig for at redde personens liv.
Søge