Slagtilfælde (apopleksi) — hvad er det, symptomer, årsager og behandling
Slagtilfælde (apopleksi): lær symptomer, årsager, risikofaktorer og akut behandling — genkend tegnene tidligt for hurtig indsats og bedre prognose.
Et slagtilfælde (apopleksi) opstår, når en del af hjernen pludselig mister sin blodforsyning. Det kan ske, hvis en arterie, der fører blod til hjernen, bliver tilstoppet, eller hvis et blodkar brister og bløder i eller omkring hjernen. Uden blodtilførsel får de berørte hjerneceller ikke ilt og næring og kan hurtigt tage skade eller gå til grunde.
Typer af slagtilfælde
- Iskæmisk slagtilfælde: Skyldes iskæmi (manglende blodgennemstrømning) på grund af blokering i et blodkar, fx ved trombose eller emboli. Dette er den hyppigste type.
- Hæmoragisk slagtilfælde: Skyldes blødning fra et sprunget blodkar i hjernen eller i det subaraknoidale rum.
- TIA (forbigående iskæmisk anfald): Kortvarigt slagtilfælde, hvor symptomerne forsvinder helt inden for 24 timer. Det er ofte et varsel om, at et større slagtilfælde kan komme.
Symptomer
Et slagtilfælde medfører et hurtigt tab af hjernefunktion(er). Symptomerne varierer med, hvilket område af hjernen der er ramt, men kan omfatte:
- Nedsat kraft eller følelsesløshed i en side af kroppen (hemiplegi eller hemisensorisk udfald) — ofte i arm, ben eller ansigt (lemmer i den ene side af kroppen)
- Svært ved at tale eller forstå tale (afasi)
- Pludselig synstab eller nedsat syn i det ene synsfelt
- Pludselig svimmelhed, problemer med gang eller balance
- Intens hovedpine uden kendt årsag (hyppigere ved hæmoragisk slagtilfælde)
- Forvirring, nedsat bevidsthed eller pludselig ændret adfærd
Ved højresidig hjerneskade kan patienten få ændret rumlig opfattelse og undertiden ikke erkende sin sygdom eller den påvirkede kropsside; ved venstresidig skade ses ofte sprogproblemer.
Hvornår er det en akut situation — hvad skal man gøre straks?
Slagtilfælde er en medicinsk nødsituation. Ring straks til alarmcentralen — i Danmark: 112. Jo hurtigere behandling sættes i gang, desto større er chancen for at begrænse varig skade.
Husk AKUT-mnemoteknikken for tidlig genkendelse:
- Ansigt: Falde i den ene side (skævt smil)
- Kropsdel: Svaghed i arm eller ben på én side
- Utale: Sløret eller manglende tale/forståelse
- Tid: Ring 112 med det samme — noter tidspunkt for, hvornår symptomerne startede
Andre praktiske råd ved mistanke om slagtilfælde: lad personen ligge trygt, sørg for frie luftveje, giv ikke mad eller drikke, forsøg at notere præcis tidspunkt for symptomdebut, og medbring medicinsk information hvis muligt.
Årsager og risikofaktorer
Årsagerne afhænger af typen af slagtilfælde. Iskæmiske slagtilfælde skyldes ofte blodpropper fra karene eller fra hjertet; hæmoragiske skyldes bl.a. højt blodtryk eller karabnormiteter.
Risikofaktorer, som øger sandsynligheden for slagtilfælde, omfatter bl.a.:
- Alderdom
- Højt blodtryk (den vigtigste enkeltstående risikofaktor)
- Tidligere slagtilfælde eller TIA
- Diabetes
- Højt kolesteroltal
- Rygning
- Atrieflimren (øger risiko for cardiogen emboli)
- Migræne med aura (svagt øget risiko i nogle tilfælde)
- Trombofili (tendens til at få trombose)
Af disse faktorer er det ofte mest muligt at forebygge slagtilfælde ved at behandle forhøjet blodtryk og stoppe med at ryge. Behandling af atrieflimren, kolesterol, diabetes og livsstilsændringer har også stor betydning.
Undersøgelser og diagnose
Ved mistanke om slagtilfælde undersøges patienten hurtigt. Typisk er proceduren:
- Klinisk vurdering af symptomer og neurologisk undersøgelse
- Billeddiagnostik: CT-scanning af hjernen (hurtigst) eller MR-skanning for at skelne mellem iskæmisk og hæmoragisk slagtilfælde
- Blodprøver (blodsukker, elektrolytter, koagulationsstatus m.m.)
- Hjerteovervågning (EKG) for at afsløre fx atrieflimren
- Ultralyd af halskar (karotisstetoskopi) eller CT/MR-angio for at undersøge kar i hals og hjerne
Behandling
Behandlingen afhænger af typen af slagtilfælde, symptomvarighed og fund ved undersøgelsen.
- Iskæmisk slagtilfælde:
- Akut trombolyse (intravaskulær trombolyse med rtPA) kan reducere skade, hvis den gives tidligt — ofte inden for 4,5 timer fra symptombandets begyndelse hos egnede patienter.
- Mekanisk trombektomi (fjernelse af blodprop med kateter) er muligt ved store karokklusioner og kan være effektiv inden for et tidsvindue på typisk op til 6 timer — i udvalgte tilfælde op til 24 timer afhængigt af billeddiagnostik og patientens tilstand.
- Blodtryks- og blodsukkerkontrol, antitrombotisk behandling (fx acetylsalicylsyre eller clopidogrel) til sekundær forebyggelse.
- Hæmoragisk slagtilfælde:
- Behandling rettes mod at stoppe blødningen, reducere forhøjet intrakranielt tryk og korrigere koagulationsforstyrrelser.
- I visse tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at evakuere hæmatom eller reparere karaneurisme.
Behandling foregår ofte på en specialiseret slagtilbudsafdeling (strokesenhed), hvor monitorering, tidlig mobilisering og et tværfagligt rehabiliteringsteam giver bedst resultat.
Rehabilitering og opfølgning
Efter den akutte fase er rehabilitering central for at genvinde funktioner og forbedre livskvaliteten. Rehabilitering kan omfatte:
- Fysioterapi — træning af bevægelse, styrke og balance
- Ergoterapi — genoptræning af daglige færdigheder
- Taler- og sprogvaskning (logopædi) ved afasi eller dysartri
- Psykologisk støtte og behandling ved depression eller kognitive ændringer
- Social og praktisk støtte til at tilpasse hjemmet og hverdagen
Opfølgende undersøgelser fokuserer på sekundær forebyggelse: blodtryksbehandling, kolesterolsænkende medicin (statiner), rygestop, fysisk aktivitet, kostændringer og antikoagulation hvis der er atrieflimren.
Komplikationer
Mulige komplikationer efter slagtilfælde inkluderer hjernetumor-ødem, epileptiske anfald, lungebetændelse, dyb venetrombose, tryksår, vedvarende sprog- og bevægelsesdeficitter samt psykiske følger som depression og angst.
Prognose
Prognosen afhænger af slagtilfældets type, størrelse, lokalisation, hurtighed af indsatsen og patientens almentilstand samt komorbiditeter. En stor andel af patienterne får betydelig forbedring ved hurtig behandling og intensiv rehabilitering, men nogle får varige mén eller behov for hjælp i dagligdagen.
Forebyggelse
Forebyggende tiltag er vigtige for at reducere risikoen for første eller gentagne slagtilfælde:
- Regelmæssig kontrol og behandling af forhøjet blodtryk
- Stop med at ryge og undgå passiv rygning
- Sund kost, begrænsning af salt og mættet fedt
- Regelmæssig fysisk aktivitet og vægtkontrol
- Behandling af diabetes og kolesterol
- Behandling af atrieflimren med antikoagulans for at forhindre embolier
- Identifikation og behandling af arvelige eller erhvervede trombofili-tilstande
Hvis du eller nogen i nærheden viser tegn på slagtilfælde, skal du reagere hurtigt — noter tidspunkt for symptomdebut og ring 112 med det samme. Hurtig indsats redder hjerneceller og liv.
Afspil medier En simpel video-forklaring af et slagtilfælde.
Hvordan identificeres slagtilfælde?
Præhospital
Cincinnati Prehospital Stroke Scale blev udviklet for at hjælpe "præhospitalt" medicinsk personale (f.eks. ambulancefolk) med at identificere et muligt slagtilfælde, før patienten kommer på hospitalet. Den tester tre grundlæggende tegn. Hvis nogen af disse tegn ikke er normale, kan patienten have fået et slagtilfælde og bør transporteres til et hospital så hurtigt som muligt.
- Hængende ansigt: Få personen til at smile eller vise sine tænder.
- Normal: Begge sider af ansigtet bevæger sig lige meget.
- Abnormalt: En side af ansigtet bevæger sig ikke så godt som den anden (eller slet ikke); en del af ansigtet ser ud som om det hænger ned.
- Armdrift: Bed personen om at lukke øjnene og holde armene strakt ud i ca. 10 sekunder.
- Normal: Begge arme bevæger sig lige meget eller slet ikke.
- Abnormalt: Den ene arm bevæger sig ikke, eller den ene arm bevæger sig nedad i forhold til den anden side.
- Tale: Få personen til at sige: "Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks" eller en anden simpel, velkendt talemåde.
- Normal: Patienten bruger korrekte ord uden at tale uskarpt
- Abnormalt: Patientens tale er sløret, patienten bruger forkerte ord eller er ude af stand til at tale
Omkring 72 % af de patienter, der ikke kan udføre en af disse tre opgaver normalt, har et iskæmisk slagtilfælde. Mere end 85 % af de patienter, der ikke kan udføre alle tre opgaver, har et akut slagtilfælde.
"Spot et slagtilfælde"
Kampagnen "spot a stroke", der er skabt af American Heart Association og American Stroke Association, lærer almindelige mennesker at genkende et slagtilfælde. Den lærer de grundlæggende test fra Cincinnati Stroke Scale (Cincinnati Stroke Scale) ved hjælp af akronymet FAST:
- F: Ansigt - ansigtshældning. Er den ene side af ansigtet hængende eller følelsesløs? Bed personen om at smile. Er personens smil ujævnt?
- Sv: Arm - Svaghed i armen. Er den ene arm svag eller følelsesløs? Bed personen om at løfte begge arme. Driver den ene arm nedad?
- S: Tale - Talevanskeligheder. Er talen sløret? Er personen ude af stand til at tale eller svær at forstå? Bed personen om at gentage en simpel sætning, som f.eks. "Himlen er blå". Bliver sætningen gentaget korrekt?
- T: Tid - Tid til at ringe 112. Hvis en person viser nogen af disse symptomer, selv om symptomerne forsvinder, er det på tide at ringe 112.
På hospitalet
Når patienten er på hospitalet, kan lægerne finde ud af, om patienten har fået et slagtilfælde, ved at se på hjernen med specielle scanningsmaskiner, som f.eks. en MRT eller en CT-scanner.
Forebyggelse
Slagtilfælde kan dræbe. For at forebygge et slagtilfælde anbefaler lægerne folk at:
- Kontrol af blodtrykket
- Stop med at ryge
- Træning mindst en gang om ugen
- Hold dig på en sund vægt
- Du må ikke drikke for meget
- Få regelmæssige undersøgelser
Statistik
- 795.000 mennesker i USA får et slagtilfælde hvert år
- En ud af fire personer, der får et slagtilfælde, dør (137.000 dødsfald som følge af slagtilfælde om året).
- I øjeblikket har 3 millioner mennesker i USA handicaps som følge af slagtilfælde
- I USA koster slagtilfælde 57,9 milliarder dollars om året (skader og tab af arbejde)
- ⅔ af slagtilfælde sker hos personer på 65 år og derover
- Slagtilfælde rammer mænd mere end kvinder
- Kvinder har større risiko for at dø af slagtilfælde end mænd
- Slagtilfælde er mere almindeligt hos afroamerikanere
- Der er større sandsynlighed for dødelige slagtilfælde hos afroamerikanere
- Antallet af slagtilfælde hos ældre voksne er faldende, men antallet af slagtilfælde hos yngre mennesker er stigende (forskere mener, at det hænger sammen med fedme)
- Fysioterapi kan hjælpe patienterne med at
- Nogle mennesker sidder i kørestol efter at have fået et slagtilfælde
- 10 % af de overlevende lider ikke af langvarige handicaps
- 10 % af de overlevende lider af så mange handicaps, at de er nødt til at bo på døgninstitution
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et slagtilfælde?
A: Et slagtilfælde er en sygdom, hvor en del af hjernen mister sin blodforsyning på grund af manglende blodgennemstrømning. Dette kan ske, hvis en arterie, der fører blod til hjernen, bliver tilstoppet, eller hvis den rives over og lækker.
Spørgsmål: Hvad er de to typer slagtilfælde?
A: De to typer slagtilfælde er, når der er en blodprop, der blokerer arterien, og når et blodkar brister, og der er frit flydende blod i hjernen.
Spørgsmål: Hvad er nogle af symptomerne på et slagtilfælde?
A: Symptomerne på et slagtilfælde kan omfatte hemiplegi (manglende evne til at bevæge et eller flere lemmer på den ene side af kroppen), afasi (manglende evne til at forstå eller bruge sprog) eller manglende evne til at se den ene side af synsfeltet.
Spørgsmål: Er det en nødsituation at få et slagtilfælde?
A: Ja, et slagtilfælde betragtes som en nødsituation, da det kan forårsage permanente skader og kan føre til døden, hvis det ikke behandles hurtigt.
Spørgsmål: Påvirker et slagtilfælde begge sider af hjernen?
A: Ja, slagtilfælde kan ske i begge sider af hjernen. Når det sker i venstre side, påvirker det højre side af kroppen, mens det, når det sker i højre side, påvirker venstre side, ligesom det ændrer rumlige opfattelser og får folk til ikke at erkende deres sygdom.
Spørgsmål: Hvad øger risikoen for at få et slagtilfælde? A: Faktorer, der øger risikoen for at få et slagtilfælde, omfatter alderdom, forhøjet blodtryk, tidligere slagtilfælde, diabetes, højt kolesteroltal, rygning, atrieflimren, migræne med aura og trombofili (tendens til trombose). Af disse faktorer er forhøjet blodtryk og rygning de faktorer, der lettest kan afhjælpes.
Søge