Vold i hjemmet: Definition, årsager, tegn, konsekvenser og hjælp

Ved vold i hjemmet forstås, at en eller begge parter i et forhold eller ægteskab anvender fysisk, seksuel eller psykisk vold for at forsøge at få magt eller kontrol over den anden eller fordi de har mistet besindelsen. Vold i hjemmet kan forekomme i heteroseksuelle og homoseksuelle forhold. Der er ofte et forudsigeligt mønster eller en cyklus af vold i et forhold, og volden har en tendens til at blive værre med tiden. Vold i hjemmet kan også være en faktor for hjemløshed, som det påpeges i princip 15 i Yogyakartaprincipperne.

Udbredelse og anmeldelsesgrad

I enhver kultur eller ethvert samfund findes der overbevisninger og holdninger, der støtter vold i hjemmet, og overbevisninger og holdninger, der ikke støtter vold i hjemmet. I de fleste lande findes der love, der skal beskytte ofrene for sådanne voldshandlinger. Der findes også organisationer, der kan hjælpe i sådanne situationer.

Vold i hjemmet bliver nogle gange ikke anmeldt til politiet. Det anslås, at kun en tredjedel af alle tilfælde af vold i hjemmet (eller endnu færre) bliver anmeldt til myndighederne. Årsagerne til manglende anmeldelse kan være frygt for gengældelse, økonomisk afhængighed, skam, manglende tillid til myndigheder eller bekymring for børnene.

Årsager og risikofaktorer

Der er sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor vold opstår. Ofte spiller flere faktorer sammen:

• Ønske om magt og kontrol i relationer.
• Kulturelle normer, kønsroller og accept af vold som konfliktløsningsmetode.
• Misbrug af alkohol eller stoffer, som kan øge risiko for voldelige episoder.
• Økonomisk pres, arbejdsløshed eller sociale problemer.
• Tidligere udsættelse for vold i egen barndom eller i familien.
• Personlighedstræk eller psykologiske problemer hos overgrebsudøveren — forskning viser at nogle, men ikke alle, der udøver vold, kan have psykiatriske problemer. Mange mennesker, der udøver vold mod deres partnere, har psykiske lidelser, især antisocial personlighedsforstyrrelse og borderline-personlighedsforstyrrelse. Det er dog vigtigt at understrege, at psykisk sygdom ikke er en undskyldning for vold, og at langt fra alle med disse diagnoser udøver vold.

Tegn på vold i hjemmet

Vold kan være åbenlys eller skjult. Tegn på vold i hjemmet kan være:

• Fysiske skader (blå mærker, frakturer, gentagne skader).
• Forklaringer, der ikke stemmer overens med skaderne, eller at partneren altid vil give forklaringer.
• Kontrollerende adfærd: overvågning, begrænsning af kontakt med familie/venner, økonomisk kontrol.
• Trusler, ydmygelse, sagsanlæg eller trusler om at tage børn væk.
• Sexuel tvang eller andre seksuelle overgreb.
• Tegn på psykiske følger hos offeret: angst, depression, søvnproblemer eller posttraumatisk stress.
• Børn, der viser adfærdsproblemer eller tilbageholdenhed omkring en forælder.

Cyklussen i voldelige forhold

Mange voldelige forhold følger en cyklus: en fase med opbygning af spænding, en voldelig episode, efterfulgt af forsoning eller undskyldninger og en periode med tilsyneladende ro. Over tid kan episoderne blive hyppigere og mere alvorlige.

Konsekvenser

Konsekvenserne af vold i hjemmet er omfattende og kan være:

• Fysiske skader og kroniske smerter.
• Mentale helbredsproblemer som depression, angst og PTSD.
• Social isolation, tab af arbejde eller økonomisk uafhængighed.
• Børn påvirkes følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt, og risikoen for at gentage volden i næste generation øges.
• Samfundsmæssige omkostninger: sundhedspleje, retssystem og tabt arbejdskraft.

Hjælp og beskyttelse

Der er hjælp at hente, og det er vigtigt at huske, at offeret ikke er skyld i volden. Muligheder for støtte og beskyttelse omfatter:

• Akut hjælp: Ved umiddelbar fare kontakt alarmnummeret (112 i Danmark) eller lokal politi.
• Sikre steder: Kvindecentre, krisecentre og herberger kan tilbyde midlertidig bolig og støtte.
• Juridisk hjælp: Anklagemyndighed, advokater eller retshjælpsorganisationer kan vejlede om besøgsforbud, nødopsvingelse og andre retslige muligheder.
• Sundhedstjenester: Læge eller skadestue ved fysiske skader; psykologisk støtte til traume- og krisehjælp.
• Rådgivning og social støtte: Telefoniske krisetelefoner, rådgivningscentre og lokale NGO’er kan give vejledning i sikkerhedsplanlægning og økonomisk hjælp.

Sikkerheds- og handleplan

Nogle praktiske råd til personer i en farlig relation:

• Lav en personlig sikkerhedsplan: aftal et sikkert sted at gå, en kode med venner/familie, gem vigtige dokumenter og en taske med nødvendigheder et sted, hvor gerningspersonen ikke finder den.
• Dokumentér volden: billeder af skader, notater med datoer og eventuelle vidner, gem sms’er, e-mails eller optagelser hvis lovligt.
• Overvej digitale sikkerhedsforanstaltninger: skift adgangskoder, tjek indstillinger for deling og lokation på telefoner og sociale medier.
• Søg støtte hos venner, familie eller fagfolk — isolering øger risikoen.

Børn og unge

Børn, der vokser op i hjem med vold, er ofte både direkte og indirekte ofre. De kan have brug for særlig støtte fra sundhedsvæsen, skole og sociale myndigheder. Det er vigtigt at prioritere børns sikkerhed og mentale trivsel, og at involvere relevante fagpersoner tidligt.

Forebyggelse

Forebyggelse kræver indsats på flere niveauer:

• Uddannelse og oplysning om sunde relationer og kønsroller.
• Tidlig indsats over for familier i risiko, herunder økonomisk støtte og misbrugsbehandling.
• Stærkere retshåndhævelse og hensigtsmæssige sociale ydelser, så ofre kan blive økonomisk uafhængige.
• Programmer rettet mod potentielle overgrebsudøvere og mænds engagement i at ændre skadelige normer.

Rapportering og retssystem

Hvis du overvejer at anmelde vold, kan det være en god idé at få støtte fra en lokal rådgiver eller advokat, som kan hjælpe med dokumentation og forklare rettigheder. Mange lande har særlige politikker for håndtering af vold i nære relationer, herunder muligheden for midlertidige besøgsforbud, beskyttelse og erstatningskrav.

Hvis du er i en nødsituation

Handlinger lige nu: Sørg for din og børns umiddelbare sikkerhed — forlad stedet hvis muligt, ring til nødnummeret (112 i Danmark), eller søg hjælp hos naboer eller lokale krisecentre. Gem beviser for vold og kontakt en rådgivningslinje eller en lokal organisation for at få hjælp til næste skridt.

Husk, at hjælp findes, og at ingen fortjener at blive udsat for vold. Hvis du eller nogen du kender er i fare, søg hjælp omgående.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er vold i hjemmet?

Spørgsmål: Forekommer vold i hjemmet i alle typer forhold?

Spørgsmål: Er der normalt et mønster af vold i disse situationer?

Spørgsmål: Er der love, der beskytter ofre for vold i hjemmet?

Spørgsmål: Hvor mange tilfælde af vold i hjemmet bliver anmeldt?

Spørgsmål: Er psykiske lidelser almindelige blandt dem, der udøver vold mod deres partnere?

Søg efter bogstav