Jeremy Bernard Corbyn (født 26. maj 1949) er en britisk politiker. Han var leder af Labour Party og leder af oppositionen fra 2015 til 2020. Han har været medlem af parlamentet (MP) for Islington North siden 1983. Han blev valgt som leder af Labourpartiet i 2015 og kalder sig selv for demokratisk socialist, med fokus på større offentlig kontrol over vigtige tjenester, omfordeling af rigdom og stærkere faglige rettigheder.

Tidlige år og begyndelse på den politiske karriere

Corbyn blev født i Chippenham i Wiltshire. Før han valgte politik som fuldtidsbeskæftigelse, arbejdede han som repræsentant for flere fagforeninger og var aktiv i lokalt politisk arbejde. Han blev valgt til Haringey Council i 1974 og havde en periode som sekretær for Islington Constituency Labour Party (CLP). I 1983 vandt han valget til Underhuset og har siden repræsenteret Islington North.

Politisk profil og mærkesager

Corbyn er kendt som en langsigtet aktivist inden for menneskerettigheder, fredsbevægelsen og økonomisk retfærdighed. Han har vundet flere priser for sit arbejde som international menneskerettighedsaktivist. Som parlamentsmedlem har han ofte markeret sig ved sin aktivisme og ved gentagne gange at stemme imod partiets ledelse, særligt under New Labour-perioden under Tony Blair og Gordon Brown, hvor han tog afstand fra krige og privatiseringer.

Corbyn har været en tydelig fortaler for anti-austerity-bevægelsen og imod de nedskæringer i den offentlige sektor og i velfærden, som blev gennemført efter 2010. Han har arbejdet for at forhindre store virksomheder og meget velstående personer i at undgå at betale skat, og har støttet forslag om økonomisk omfordeling gennem højere skatter for de rigeste og øget offentlig investering.

Inden for udenrigspolitik har Corbyn været en fremtrædende mod krig-aktivist og modstander af atomkraft. Han har støttet en udenrigspolitik præget af militær ikke-interventionisme og en unilateral linje for atomnedrustning, hvilket betyder, at han går ind for at Storbritannien opgiver sine atomvåben uanset hvad andre lande gør. Han er medlem af grupper som Socialist Campaign Group, Palestine Solidarity Campaign, Amnesty International og Campaign for Nuclear Disarmament (CND). I perioden juni 2011 til september 2015 var han national formand for Stop the War Coalition.

Valg til partileder og ledelsestid (2015–2020)

Efter Labours nederlag ved parlamentsvalget i 2015 og Ed Milibands afgang annoncerede Corbyn den 6. juni 2015 sit kandidatur til ledelsen af Labour-partiet. På trods af, at mange i partiets etablerede kredse tvivlede på hans muligheder, samlede han stor folkelig opbakning og fik tilsagn fra en række fagforeninger og græsrodsbevægelser. Den 12. september 2015 blev han valgt til leder af Labourpartiet med 59,5 % af stemmerne i første valgrunde. Hans valg førte til en markant medlemsfremgang i partiet og et skift i retning af et mere venstreorienteret program.

I juni 2016, efter følgerne af EU-folkeafstemningen, stemte en række Labour-parlamentsmedlemmer for et mistillidsvotum mod Corbyn – vedtaget med 172 stemmer mod 40 – efter at omkring to tredjedele af Corbyns skyggekabinet var trådt tilbage. Corbyn stillede op til en anden ledelseskamp og konkurrerede mod Angela Eagle og Owen Smith. Eagle trak sig i juli 2016, og den 24. september 2016 genvandt Corbyn lederskabet med 61,8 % af stemmerne, hvilket bekræftede hans støttebase blandt partiets medlemmer.

Valgene i 2017 og 2019

Ved parlamentsvalget i 2017 formåede Corbyn at præsentere Labour som et klart alternativ til den siddende konservative regering. Labour øgede sit antal mandater betydeligt og gik frem i mange vælgergrupper, men de konservative forblev landets største parti og dannede regering. Valgets resultat blev set som et bedre end forventet resultat for Labour i forhold til de meningsmålinger, der var før valget.

Under den langvarige Brexit-debat søgte Corbyn at finde en midterlinje, men blev kritiseret både fra tilhængere af en hård linje for at være for uklar og fra tilhængere af Remain for ikke at slå fast nok imod et no-deal-Brexit. I 2019 præsenterede han en plan for at undgå et brexit uden aftale, som bl.a. indebar forslag om en midlertidig overgangsregering og en ny folkeafstemning om den endelige aftale.

Ved parlamentsvalget i 2019 led Labour et stort nederlag; partiet tabte mange traditionelle støtteområder, og mandattallet faldt til omkring 200. Resultatet blev det ringeste for Labour i flere årtier, og Corbyn meddelte, at han ikke ville lede partiet ved næste generalforsamling. Dette banede vej for en ny lederkamp, som blev vundet af Sir Keir Starmer, der afløste Corbyn den 4. april 2020.

Antisemitisme-sagen og suspension

Under Corbyns lederskab voksede beskyldninger om antisemitisme inden for Labour, og sagen førte til stor offentlig og intern debat. Corbyn offentligt kritiserede antisemitisme, men partiet blev anklaget for utilstrækkeligt at håndtere klager. I oktober 2020 offentliggjorde den britiske ligestillings- og menneskerettighedskommission (EHRC) sin rapport, som påpegede, at Labour undervisse omstændigheder ikke havde håndteret klager om antisemitisme korrekt og i nogle tilfælde havde begået uhensigtsmæssigheder i sine processer.

Efter EHRC-rapporten blev Corbyn den 29. oktober 2020 suspenderet fra Labour-partiet, efter han havde sagt, at han ikke ville acceptere nogle af rapportens konklusioner. En måned senere fik han igen medlemskab af partiet, men den parlamentariske partipisk forblev suspenderet, hvilket betød, at han i praksis sad som uafhængigt parlamentsmedlem. Sagen førte til fortsat debat om både bredere spørgsmål om racisme i partiet, disciplinære procedurer og balancen mellem intern partiadministration og ytringsfrihed.

Efter lederskabet og videre virke

Siden han trådte tilbage som partileder, har Corbyn fortsat været aktiv politisk, både lokalt i sit valgkreds og nationalt gennem skrivning, taler og deltagelse i sociale bevægelser. Han forblev en markant stemme til venstre i britisk politik og fortsatte med at fremme emner som social retfærdighed, investering i den offentlige sektor, fredspolitik og bekæmpelse af økonomisk ulighed.

Corbyns tid som Labour-leder har haft varig betydning for partiets interne dynamik: hans valgbarhed i 2015 og genvalg i 2016 mobiliserede mange nye medlemmer og ændrede debatten om politik på venstrefløjen i Storbritannien, samtidig med at hans lederskab også udløste store interne stridigheder og kontroverser, som partiet stadig håndterer.