Akademiske grader: definition, typer og niveauer (Bachelor, Master, Ph.d.)
Få klar forståelse af akademiske grader: definition, typer og niveauer — fra bachelor og master til ph.d. — krav, karriereveje og forskelle på uddannelsesniveauer.
En akademisk grad er en certificering, som studerende får, når de afslutter deres uddannelse på et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Den dokumenterer, at de har gennemført kurser, opfyldt krav til undervisning og bestået en afsluttende eksamen eller et godkendt afsluttende projekt/afhandling. En grad fungerer som en officiel legitimation af faglige kvalifikationer og kan være afgørende for job, videreuddannelse og professionel autorisation.
Grundlæggende kategorier og typiske varigheder
Der findes mange forskellige akademiske grader, men de grupperes ofte i nogle få hovedkategorier. Varighederne nedenfor angiver typiske rammer, som kan variere mellem lande og institutioner:
- Associate's degree: Dette er typisk en 2-årig uddannelse, som ofte opnås på et community college i USA og Canada eller et junior college i nogle andre lande. Associate-graden er ofte målrettet erhvervsrettet uddannelse eller som grundlag for videre studie.
- Bacheloruddannelse: En bachelor er typisk en 3- eller 4-årig uddannelse (i Europa ofte 3 år = 180 ECTS under Bologna-processen). Den kombinerer obligatoriske fag, valgfrie kurser og ofte et mindre afsluttende projekt eller eksamen.
Alle andre grader efter bachelor kaldes ofte højere grader eller postgraduate-grader:
- Master's degree: Typisk en 1- eller 2-årig grad (60–120 ECTS i Europa). Forudsætter normalt en bachelorgrad og består af avancerede kurser, specialisering og ofte en større afsluttende afhandling eller projekt.
- Doktorgrad: En forskningsbaseret grad, hvor hovedkravet er at udføre original forskning og skrive en afhandling (ph.d.-afhandling). Varigheden varierer—i mange lande tager en ph.d. 3–4 år på fuld tid, men i andre systemer kan det være længere (4–6 år).
Yderligere varianter og professionelle grader
Nogle lande tilbyder også en licentiatgrad, som i visse systemer er en mellemliggende forskergrad mellem master og ph.d. eller en kortere forskningsgrad (eksempelvis i Sverige). I andre sammenhænge er licens-begrebet knyttet til ret til at udøve et erhverv.
Inden for lægevidenskab og andre professionelle felter findes særlige grader og kvalifikationer, hvor medlemskab af faglige selskaber også anses som en form for grad eller kompetence. Royal College of Physicians og tilsvarende organisationer tildeler ofte titler efter beståede specialiserings- og eksamenskrav. Eksempler på sådanne betegnelser er kliniske fellowships og medlemskaber; et kendt eksempel er MRCP (medlem af Royal College of Physicians), som kræver postgraduate uddannelse og praktisk erfaring.
ECTS, Bologna-processen og international sammenlignelighed
I Europa bidrog Bologna-processen til at skabe et fælles rammeværk (bachelor → master → ph.d.) med ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System). En typisk bachelor er 180 ECTS (3 år), en master 60–120 ECTS (1–2 år), og ph.d.-forløb måles ikke i ECTS på samme måde, men har forsknings- og undervisningskrav svarende til flere års fuldtidsarbejde.
Hvad kræves for at få en grad?
- Adgangskrav: typisk gymnasial eller videregående adgang for bachelor; bachelor for master; master for ph.d. Nogle programmer kræver også relevante karakterer, optagelsesprøver eller arbejdserfaring.
- Akademiske krav: beståelse af kurser, opgaver, eksamener, praktik eller kliniske timer (for visse professionelle uddannelser) og et afsluttende projekt eller en afhandling.
- Forskningskrav: ph.d.-uddannelser kræver original forskning, publicerbare resultater og ofte en mundtlig forsvar (viva voce).
Betegnelser og forkortelser
I mange lande angives graden med bogstaver efter navnet, f.eks. John Smith, BA, BSc, MA, MSc, PhD, eller professionelle forkortelser som MD, LLB/JD (ret), afhængig af land og fagområde. Under studiet kaldes man ofte undergraduate (ved bachelor) og efter bachelor som graduate eller postgraduate ved videre uddannelse — bemærk at brugen af disse betegnelser kan variere mellem fx USA og Europa.
Særlige tilfælde og andre kvalifikationer
- Integrerede master-/professionelle grader: I nogle lande findes integrerede forløb (fx MEng eller lignende) hvor bachelor og master kombineres i et 4–5-årigt studie.
- Professionelle doktorgrader: Nogle doktorgrader er praktisk rettede (f.eks. MD, DDS) og adskiller sig fra forskningsph.d.'en i fokus og krav.
- Postgraduate certifikater/diplomer: Kortere efteruddannelsesforløb, som giver specialiserede kompetencer uden fuld mastergrad.
- Æresgrader (honoris causa): Tildeles som anerkendelse uden formelle studier, men adskiller sig fra formelle akademiske grader.
Praktisk betydning og råd
Valg af grad bør afhænge af karrieremål: nogle erhverv kræver bestemte professionelle grader eller autorisation, mens andre på kræver akademisk specialisering. Ved valg af udenlandske uddannelser er det vigtigt at tjekke anerkendelse, ECTS-ækvivalens og adgangskrav til videreuddannelse og stillinger. Overvej også om et praktikophold, deltidsarbejde eller forskningserfaring er nødvendig for job eller ph.d.-adgang.
I mange lande er det almindeligt at anføre sin akademiske titel efter navnet, f.eks. John Smith, BA, men detaljer om, hvem der må bruge hvilke forkortelser, reguleres ofte af universitetet eller nationale regler.
Nogle af de højt specialiserede kurser, der kræves for en mastergrad eller en doktorgrad, bygger på et stort fagligt ordforråd og forudsætter derfor den teoretiske og praktiske baggrund fra tidligere studier. Det er grunden til, at avancerede kurser kan føles svære: de forudsætter, at man allerede har tilegnet sig mange fagudtryk og grundlæggende viden gennem bachelorstudierne — lidt på samme måde som at kende de latinske navne på kroppens knogler er nødvendigt i anatomistudier.
Endelig kan uddannelsessystemer og titler variere betydeligt mellem lande. Et godt råd er altid at undersøge den konkrete grads struktur, ECTS/point, adgangskrav og arbejdsmarkedets forventninger i det land, hvor man vil studere eller arbejde.
USA og Canada
I USA og Canada er universitetsgrader enten på bachelor- eller kandidatniveau.
En "undergraduate"-grad er for alle studerende, der ikke har en bachelorgrad. Den kræver fire års studier, herunder generel uddannelse, valgfag og hovedfag, der forbereder de studerende til at arbejde inden for deres specialiserede program. De grundlæggende grader er som følger:
- Associate's Degree: Denne grad opnås normalt af studerende, der deltager i et community college, og kræver kun to års college. Den studerende vil dog stadig blive betragtet som en bachelor, indtil de opnår deres bachelorgrad.
- Bachelor's Degree: Denne grad opnås ved at gennemføre alle fire år på college og have nok point til at få en eksamen. Studerende opnår deres bachelorgrad som bevis på, at de ikke blot har studeret deres hovedfag (et specifikt fagområde, som de studerende specialiserer sig i, f.eks. engelsk, journalistik eller psykologi), men også at de har tilstrækkelige læse-, kritiske tænknings- eller skrivefærdigheder, som arbejdsgiverne foretrækker. Eksempler er Bachelor of Arts (BA), Bachelor of Science (BSc) eller Bachelor of Music (BMus).
En "graduate"-grad kræver, at personen allerede har en bachelorgrad. Den omfatter:
- Master's Degree: Denne grad gives til studerende, der gennemfører yderligere to års studier i deres hovedfag. Forskellen mellem en bachelor- og en kandidatgrad er, at en kandidatgrad går meget dybt ind i emnet, hvilket gør de studerende til eksperter på området. De kan blive universitetsprofessorer, ekspertvidner i retten eller hjælpe nogen med at blive forfremmet til et job, der normalt fører til mere ansvar, bedre fordele og højere løn. Eksempler herpå er Master of Arts (MA), Master of Science (MS eller MSc), Master of Music (MMus), Master of Business Administration (MBA) eller Master of Public Administration (MPA).
- Ph.d.-grad i filosofi: Det er den højeste grad, som en studerende kan opnå, og den kaldes normalt en ph.d.-grad. Det kræver normalt mere end fire års studier at opnå den, endnu mere end at opnå en kandidatgrad. Langt de fleste gymnasier kræver, at professorer har en ph.d., da det betyder, at personen er en mester inden for det pågældende område for at kunne undervise de studerende.
En "professionel grad" er også en kandidatgrad og kræver, at personen allerede har en bachelorgrad. Det er et lovkrav for at få tilladelse til at arbejde inden for et bestemt erhverv. Den omfatter:
- Juris Doctor (JD): Denne grad er nødvendig for at blive advokat og kan opnås ved at gennemføre tre års jurastudium.
- Doctor of Medicine (MD): Denne grad er nødvendig for at blive læge og kan opnås ved at gennemføre fire år på medicinstudiet.
- Læge i osteopatisk medicin (DO): Denne grad tilbydes kun i USA og giver mulighed for at blive læge. Det kræver også fire års medicinsk uddannelse, der tilbyder dette program. Typisk lærer de studerende osteopatimedicin, og det er lettere at blive optaget på et DO-program end en MD.
- Læge i veterinærmedicin (DVM): Denne grad er nødvendig for at blive dyrlæge og kan opnås ved at gennemføre fire års veterinærskole.
- Doctor of Dental Surgery (DDS): Denne grad er nødvendig for at blive tandlæge og kan opnås ved at gennemføre fire års tandlægeskole.
- Læge i fodterapi (DPM): Denne grad er nødvendig for at blive fodterapeut (læger, der tager sig af fødder), og kan opnås ved at gennemføre fire års fodterapeutskole.
- Læge i optometri (OD): Denne grad er nødvendig for at blive optometrist og kan opnås ved at gennemføre fire års optometriuddannelse.
- Læge i psykologi (Psy.D.): Denne grad er nødvendig for at blive klinisk psykolog (som hjælper folk med at håndtere deres psykiske lidelser) og kan opnås ved at gennemføre fire års studier på et universitet, der tilbyder programmet.
Relaterede sider
- Diploma
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en akademisk grad?
A: En akademisk grad er en certificering, som studerende modtager, når de afslutter deres uddannelse på et universitet. Den viser, at de har gennemført deres undervisning med succes og bestået en afsluttende eksamen, og det er en officiel legitimation.
Spørgsmål: Hvor lang tid varer kurserne for de forskellige grader?
A: Kursernes længde og antallet af kurser varierer afhængigt af, hvilket college man har gået på. Associate's degrees tager typisk to år at gennemføre, mens bachelor's degrees normalt tager tre eller fire år. Masteruddannelser kan tage et eller to år, og doktorgrader kræver typisk fire til seks års studier.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på højere grader?
A: Højere grader omfatter master- og doktorgrader samt licentiatgrader i nogle lande. Inden for lægevidenskab betragtes medlemskab af specialiserede selskaber også som kvalifikationer på højere niveau, ligesom fellowships, der kræver postgraduate uddannelse og praktisk erfaring.
Spørgsmål: Hvad giver gymnasierne de studerende, der afslutter deres uddannelse, ud?
A: High schools i USA uddeler eksamensbeviser til elever, der afslutter deres uddannelse, i stedet for akademiske grader; disse eksamensbeviser betragtes ikke som officielle beviser, som akademiske grader gør.
Spørgsmål: Er kurser på højere niveau vanskelige, fordi de forudsætter viden fra tidligere college-kurser?
A: Ja, kurser på højere niveau, som f.eks. de kurser, der er nødvendige for at opnå en master- eller doktorgrad, forudsætter ofte viden fra tidligere universitetsuddannelser; dette indebærer bl.a., at man skal kende tekniske termer som f.eks. latinske navne for knogler i menneskekroppen, som ville være ekstremt vanskelige at forstå uden forudgående viden fra bacheloruddannelser.
Spørgsmål: Er der nogen måde, hvorpå folk med en eksamen kan vise den efter deres navn?
A: Ja, mange lande tillader, at personer med visse typer akademiske grader (f.eks. bachelorgrad) kan skrive bogstaver efter deres navn for at angive, hvilken type grad de har opnået; f.eks. angiver John Smith BA, at John har opnået en bachelorgrad.
Søge