Provisional Irish Republican Army
Provisional Irish Republican Army var en irsk republikansk paramilitær organisation, der ønskede at forene Irland ved at bruge væbnet magt til at fjerne Nordirland fra Det Forenede Kongerige, primært under The Troubles-perioden. Den splittede sig fra den irske republikanske hær (IRA) i 1969. Dens voldelige aktiviteter ophørte formelt i 1997. I den periode var omkring 10 000 mennesker medlemmer. I 2002 var der omkring 1.000 personer tilbage; 300 af dem var stadig i aktiv tjeneste. I juli 2005 destruerede den alle sine våben og bomber.
Dens modstandere var den britiske hær, Royal Ulster Constabulary og loyalistiske paramilitære grupper som Ulster Volunteers. PIRA havde til formål at fjerne Nordirland fra Det Forenede Kongerige og skabe en socialistisk republik i et forenet Irland. Den forsøgte at gøre dette ved hjælp af væbnede angreb og eksplosioner og ved at bruge politisk overtalelse.
Den provisoriske irske republikanske hær omtales også som IRA, PIRA, Provos eller af sine tilhængere som hæren eller "RA". PIRA betegner normalt sine medlemmer som frivillige. IRA er opført på listen i Det Forenede Kongerige i henhold til Terrorism Act 2000. Den er også opført som en ulovlig organisation i Republikken Irland. USA opfører ikke IRA som en "udenlandsk terrororganisation", men inkluderer dem i kategorien "andre udvalgte terrorgrupper, der også anses for at være relevante i den globale krig mod terrorisme.".
IRA-medlemmer opfører en genopførelse i 2009
Oversigt over strategier
IRA's første strategi var at bruge magt til at ødelægge den nordirske administration og at skade eller dræbe nok britiske soldater og politifolk til, at den britiske regering ville forlade landet. IRA rekrutterede frivillige. De fik flere frivillige efter Bloody Sunday-angrebet i 1972, hvor det britiske militær skød mod demonstranter. IRA angreb derefter mod britiske militære og økonomiske mål. De blev støttet af våben og finansiering fra Libyen og fra nogle grupper i USA.
IRA indvilligede i en våbenhvile i februar 1975, som varede næsten et år. Derefter besluttede IRA, at det ikke kunne nå sine mål med våbenhvilen. Som følge heraf lancerede IRA en ny strategi, der blev kendt som "den lange krig". Dette startede en udmattelseskrig mod briterne. Desuden udførte de mere politisk aktivitet gennem det politiske parti Sinn Féin.
Den irske sultestrejke i 1981 hjalp IRA med at få støtte og vinde valg. Dette førte til Armalite- og valgbordsstrategien, som havde til formål at udøve mere politisk aktivitet. Det mislykkede forsøg på at gennemføre flere militære angreb fik de republikanske ledere til at søge efter en politisk løsning. Sinn Féin fik større afstand til IRA. Efter forhandlinger med Social Democratic and Labour Party (SDLP) og med britiske embedsmænd indkaldte IRA til våbenhvile i 1994. De forventede, at Sinn Féin ville blive inddraget i politiske forhandlinger om en løsning af konflikterne. Da den britiske regering krævede, at IRA skulle afvæbnes, før den tillod Sinn Féin at deltage i forhandlingerne, afbrød IRA våbenhvilen i februar 1996.
Efter at våbenhvilen blev genindført i juli 1997, blev Sinn Féin optaget i forhandlingerne mellem alle partier. Dette førte til Langfredagsaftalen fra 1998. IRA's væbnede kampagne, primært i Nordirland, men også i England og på det europæiske fastland, kostede ca. 1 800 mennesker livet. Blandt de døde var ca. 1.100 medlemmer af de britiske sikkerhedsstyrker og ca. 640 civile. IRA selv mistede 275-300 medlemmer ud af anslået 10.000 i alt i løbet af den 30-årige periode.
Den 28. juli 2005 meddelte IRA's hærråd, at den væbnede kampagne var afsluttet. IRA erklærede, at det kun ville anvende politiske og demokratiske processer. Kort efter destruerede IRA sine våben og bomber.
To små grupper splittede sig fra Provisional IRA, Continuity IRA i 1986 og Real IRA i 1997. Begge afviser langfredagsaftalen og fortsætter med at deltage i paramilitære aktiviteter.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var den provisoriske irske republikanske hær (Provisional Irish Republican Army)?
A: Provisional Irish Republican Army (PIRA) var en irsk republikansk paramilitær organisation, der ønskede at forene Irland ved hjælp af væbnet magt for at fjerne Nordirland fra Det Forenede Kongerige, primært under The Troubles-æraen.
Spørgsmål: Hvornår blev den splittet fra den irske republikanske hær (IRA)?
A: PIRA løsrev sig fra IRA i 1969.
Spørgsmål: Hvor mange personer var medlemmer af PIRA?
Svar: I den aktive periode var omkring 10 000 personer medlemmer af PIRA.
Spørgsmål: Hvem var dens modstandere?
A: Dens modstandere var den britiske hær, Royal Ulster Constabulary og loyalistiske paramilitære grupper som Ulster Volunteers.
Spørgsmål: Hvad var dens mål?
A: PIRA's mål var at fjerne Nordirland fra Det Forenede Kongerige og skabe en socialistisk republik i et forenet Irland. Den forsøgte at gøre dette ved hjælp af væbnede angreb og eksplosioner og ved at bruge politisk overtalelse.
Spørgsmål: Hvordan omtaler den sine medlemmer?
A: PIRA betegner normalt sine medlemmer som frivillige.
Spørgsmål: Er den opført som en terrororganisation i visse lande?
A: Ja, den er opført som en ulovlig organisation både i Det Forenede Kongerige i henhold til Terrorism Act 2000 og i Republikken Irland. Desuden er de, selv om de ikke officielt er opført som en "udenlandsk terrororganisation" af den amerikanske regering, medtaget i deres kategori af "andre udvalgte terrorgrupper, der også anses for at være relevante i den globale krig mod terrorisme".
