Ved parlamentsvalget i Det Forenede Kongerige i 2015 blev det 56. parlament i Det Forenede Kongerige valgt. Valget blev afholdt den 7. maj 2015. De tre største politiske partier efter valget blev de konservative, Labour Party og Scottish National Party. Det Konservative Parti vandt nok pladser til at danne regering, og David Cameron fortsatte som premierminister for en konservativ regering.

Der blev stemt i alle 650 valgkredse i Det Forenede Kongerige, som hver vælger et parlamentsmedlem til Underhuset, som er parlamentets underhus. Samme dag blev der desuden afholdt lokalvalg i det meste af England, men ikke i Greater London.

Resultater og tal

Valget gav klare forskydninger i både mandater og stemmeandele, og nogle tendenser stod særligt markant frem:

  • Konservative: Vandt et flertal i Underhuset og dannede regering.
  • Labour: Fik et betydeligt antal pladser, men mistede mandat sammenlignet med tidligere valg.
  • SNP: Oplevede et markant løft i Skotland og vandt et stort antal af de skotske mandater.
  • Lib Dems: Led et kraftigt fald i antal mandater efter koalitionsperioden 2010–2015.
  • UKIP: Fik en betydelig stemmeandel nationalt, men kun få mandater under det britiske flertalsvalgssystem (FPTP).

Turnout var relativt høj sammenlignet med flere tidligere valg (omkring to tredjedele af de stemmeberettigede). Selvom partier som UKIP opnåede en væsentlig andel af de samlede stemmer, illustrerede valgets resultat også, hvordan FPTP-systemet kan føre til stor forskel mellem stemmeandel og antal mandater.

Geografiske forskydninger

Valget viste markante regionale forskydninger:

  • I Skotland blev Scottish National Party dominerende og vandt mange af de skotske valgkredse, hvilket svækkede Labour kraftigt i regionen.
  • I Wales og Nordirland var billedet mere fragmenteret med flere regionale partier, der opretholdt deres styrkepositioner.
  • I England var det konservative parti stærkt i mange traditionelle og nye baglandsområder.

Politiske konsekvenser

  • Det konservative flertal betød, at David Cameron kunne fortsætte som premierminister uden koalition, og hans regering fik mandat til at gennemføre sin politik.
  • Valgresultatet førte til lederskabsændringer i flere partier; Labours leder trådte tilbage efter valgnederlaget, ligesom partiledelsen i Liberal Democrats måtte tage konsekvenser efter deres tilbagegang.
  • Valgets udfald blev også en forløber for efterfølgende politiske begivenheder, herunder øget fokus på forholdet til EU — det førte senere til løfter om en folkeafstemning om EU-medlemskab.

Valgsystemets rolle

2015-valget understregede kritikpunkter og debatten om det britiske flertalsvalgssystem (First Past The Post). Flere partier fik en stemmeandel, der ikke stod i rimeligt forhold til antallet af mandater, hvilket gav anledning til diskussion om repræsentativitet og eventuelle reformer af valgsystemet.

Efterspil

Efter valget fulgte kongres-, partipolitiske og offentlige reaktioner: partier analyserede nedture og fremgange, ledere trådte tilbage eller blev udfordret, og regeringen satte sit program i værk. Valget i 2015 satte dermed scenen for de store politiske begivenheder, som prægede Storbritannien i de næste par år.

Hvis du ønsker, kan jeg tilføje en detaljeret tabel over stemmeandele og mandatfordeling eller uddybe konsekvenserne for et konkret parti.