Anti-atomkraftbevægelse | De anser risikoen for en atomulykke for uacceptabel

Mange mennesker, der er imod atomkraft, er imod brugen af atomkraft til elproduktion, da de mener, at atomkraft er farligt. De mener, at risikoen for en atomulykke er uacceptabel, og de mener generelt, at radioaktivt affald ikke kan bortskaffes sikkert. Mange anser også uranudvinding og oparbejdning af kernekraft for at være dårlige på grund af de miljømæssige risici, der er forbundet med disse aktiviteter. De japanske atomulykker i 2011 har "vakt antiatomkraftsindtryk verden over, bragt regeringerne i defensiven og undermineret atomkraftindustriens nylige renæssance".

Demonstration mod atomkraft i Colmar i det nordøstlige Frankrig den 3. oktober 2009.

Demonstration mod atomkraftværker den 19. september 2011 ved Meiji-helligdomskomplekset i Tokyo.

Problemer

Bekymringer mod kernekraft

Anti-atomkraftgrupper mener, at atomkraft udgør en risiko for mennesker og miljø. Det drejer sig bl.a. om sundhedsrisici og miljøskader fra uranudvinding, -forarbejdning og -transport, risikoen for spredning af kernevåben, det uløste problem med atomaffald og muligheden for yderligere alvorlige ulykker. Anti-atomkraftkritikere ser atomkraft som en farlig og dyr måde at koge vand på for at producere elektricitet.

Modstandere af kerneenergi skaber en forbindelse mellem den internationale eksport og udvikling af kernekraftteknologier og spredningen af kernevåben. Faciliteterne og ekspertisen til produktion af kernekraft kan let tilpasses til produktion af kernevåben. Greenpeace antyder, at atomkraft og atomvåben er vokset op som siamesiske tvillinger.

Kernekraftværker er meget dyre. Det er vanskeligt at lave pålidelige omkostningsoverslag, og overslagene for nye reaktorer i USA varierer fra 5 til 10 mia. dollars pr. enhed. Ifølge flere kendte kreditvurderingsbureauer og investeringsanalytikere anses det for at være "en risikabel forretning" at bygge atomkraftværker.

Atomulykker nævnes ofte af atomkraftmodstandere som bevis på den iboende fare ved atomkraft. Den mest kendte atomulykke, en fejlbehandlet sikkerhedstest på Tjernobyl-kernekraftværket i 1986 i Kiev i Ukraine, "dræbte mindst 4056 mennesker og beskadigede ejendom for næsten 7 milliarder dollars". Det radioaktive nedfald fra ulykken koncentrerede sig i nærheden af Belarus, Ukraine og Rusland, og mindst 350 000 mennesker blev tvangsflyttet væk fra disse områder. Efter ulykken blev der fundet "spor af radioaktive aflejringer, som kun findes i Tjernobyl, i næsten alle lande på den nordlige halvkugle". Andre alvorlige atomulykker omfatter Mayak-katastrofen, ulykken med den sovjetiske ubåd K-431, ulykken med den sovjetiske ubåd K-19, ulykken ved Chalk River, Windscale-branden, udslippet fra Church Rock Uranium Mill og SL-1-ulykken. Atomkatastrofen i Fukushima fandt sted i 2011. Oprydningen efter Fukushima-atomkatastrofen forventes at koste over 12 billioner yen (100 mia. USD) og tage 30-40 år.

Især siden angrebene den 11. september er folk blevet bekymrede for, at terrorister eller kriminelle kan bombe et atomkraftværk og frigive radioaktivt materiale. Hvis der bygges flere anlæg, vil det skabe flere mål at beskytte.

Der er international enighed om, at brugt nukleart brændsel bør opbevares i dybe geologiske deponeringsanlæg. Intet land har dog endnu åbnet et sådant anlæg. Efter at det foreslåede atomaffaldsdepot Yucca Mountain i Nevada er blevet nedlagt, har USA ingen plan for langtidsopbevaring af brugt nukleart brændsel.

Alternativer uden kernekraft

Anti-kernekraftgrupper hævder generelt, at afhængigheden af kernekraft kan reduceres ved at indføre energibesparelser og energieffektivitetsforanstaltninger. Energieffektivitet kan reducere energiforbruget, samtidig med at der leveres samme niveau af energi-"tjenester".

Anti-atomkraftgrupper går også ind for brugen af vedvarende energi, f.eks. vindkraft, solenergi, geotermisk energi og biobrændsel. Ifølge Det Internationale Energiagentur er vedvarende energiteknologier vigtige bidrag til energiforsyningsporteføljen, da de bidrager til verdens energisikkerhed og giver mulighed for at mindske drivhusgasser.

Tre vedvarende energikilder: solenergi, vindenergi og biomasse.

Den forladte by Prypiat i Ukraine efter Tjernobyl-katastrofen. I baggrunden ses atomkraftværket i Tjernobyl.

Præsident Jimmy Carter forlader ulykken på Three Mile Island og tager til Middletown, Pennsylvania, den 1. april 1979.

Aktiviteter efter land

Australien

Australien har ingen atomkraftværker, og den nuværende Gillard Labour-regering er imod atomkraft i Australien, og det samme er De Grønne, som er det parti, der har den nuværende magtbalance i overhuset. Australien har dog en lille forskningsreaktor (OPAL) i Sydney, og landet eksporterer uran. Australien har 40 % af verdens kendte uranforekomster samt lignende forekomster af det andet potentielle fissionsreaktorbrændsel thorium og sælger uran til medlemmer af traktaten om ikke-spredning af kernevåben.

Uranudvinding og -eksport og nukleare spørgsmål har ofte været genstand for offentlig debat, og anti-nuklearbevægelsen i Australien har en lang historie. Det hele begyndte med debatten i 1972-73 om franske atomprøvesprængninger i Stillehavet, som involverede flere grupper, og debatten i 1976-77 om uranudvinding i Australien.

Frankrig

I 1970'erne opstod der i Frankrig en antiatomkraftbevægelse bestående af borgergrupper og politiske aktionskomitéer. Der var mange store protester og demonstrationer mod atomkraft. På det seneste er der blevet gennemført målrettede kampagner, især af Greenpeace, og Sortir du nucléaire (Frankrig) har krævet en officiel sikkerhedsinspektion af Areva-anlæggene.

Tyskland

Anti-atomkraftbevægelsen i Tyskland har en lang historie, der går tilbage til begyndelsen af 1970'erne, hvor store demonstrationer forhindrede opførelsen af et atomkraftværk i Wyhl. Anti-atomkraft-succesen i Wyhl inspirerede atomkraftmodstanden i hele Tyskland, i andre dele af Europa og i Nordamerika.

Det Forenede Kongerige

I januar 2008 annoncerede den britiske regering planer om at bygge nye atomkraftværker, og antiatomkraftbevægelsen i Det Forenede Kongerige har udtrykt bekymring. Der er også offentlig bekymring over spredningen af atomvåben. Mange forskellige grupper og enkeltpersoner har været involveret i demonstrationer og protester i årenes løb.

USA

I mange år lykkedes det antiatomkraftbevægelsen i USA at forsinke eller standse forpligtelserne til at bygge nogle nye atomkraftværker. Anti-atomkraftkampagner, der fik den nationale offentligheds opmærksomhed i 1970'erne, drejede sig om Calvert Cliffs-atomkraftværket, Seabrook Station-atomkraftværket, Diablo Canyon-atomkraftværket, Shoreham-atomkraftværket og ulykken på Three Mile Island. De nyere målrettede kampagner har vedrørt Indian Point Energy Center, Oyster Creek Nuclear Generating Station, Pilgrim Nuclear Generating Station, Salem Nuclear Power Plant, Vermont Yankee Nuclear Power Plant, Idaho National Laboratory, det foreslåede Yucca Mountain-affaldsdepot, Hanford-området, Nevada Test Site, Lawrence Livermore National Laboratory og transport af atomaffald fra Los Alamos National Laboratory. Mange forskellige grupper har været involveret i forskellige protester og demonstrationer i årenes løb.

Mere end halvtreds anti-atomkraftgrupper er aktive eller har været aktive i USA. Disse omfatter: Abalone Alliance, Clamshell Alliance, Greenpeace USA, Institute for Energy and Environmental Research, Musicians United for Safe Energy, Nevada Desert Experience, Nuclear Control Institute, Nuclear Information and Resource Service, Public Citizen Energy Program, Shad Alliance, og Sierra Club.

Mange kendte videnskabsmænd og ingeniører har udtrykt forbehold over for atomkraft. Blandt disse personer kan nævnes: Disse personer er bl.a. Barry Commoner, S. David Freeman, John Gofman, Amory Lovins, Arjun Makhijani, Gregory Minor og Joseph Romm.

Indflydelse på populærkulturen

Fra 1960'erne blev anti-atomkraftideer dækket i de populære medier med romaner som Fail-Safe og spillefilm som Dr. Strangelove eller Dr. Strangelove: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964), The China Syndrome (1979), Silkwood (1983) og The Rainbow Warrior (1992).

Den seneste udvikling

Den 21. april 2010 opfordrede en halv snes miljøgrupper den amerikanske tilsynsmyndighed for kernekraftværker til at undersøge mulige problemer i AP1000-reaktorkonstruktionen.

Den 24. april 2010 dannede ca. 120.000 mennesker en menneskekæde (KETTENreAKTION!) mellem atomkraftværkerne i Krümmel og Brunsbüttel. På denne måde protesterede de mod den tyske regerings planer om at forlænge perioden for produktion af atomkraft.

I maj 2010 marcherede omkring 25.000 mennesker, herunder medlemmer af fredsorganisationer og overlevende fra 1945, fra New Yorks centrum til en plads foran FN's hovedkvarter i en ca. to kilometer lang march, hvor de krævede, at atomvåben skulle afskaffes.

I september 2010 skiftede den tyske regeringspolitik tilbage til atomkraft, og det skabte nye antiatomkraftstemninger i Berlin og andre steder. Den 18. september 2010 omringede titusindvis af tyskere kansler Angela Merkels kontor i en antiatomkraftdemonstration, som arrangørerne sagde var den største af sin art siden Tjernobyl-katastrofen i 1986.

I oktober 2010 protesterede titusindvis af mennesker i München mod den atomkraftpolitik, som kansler Angela Merkels koalitionsregering fører. Aktionen var den største antiatomkraft-aktion i Bayern i mere end to årtier.

I november 2010 var der voldsomme protester mod et tog med oparbejdet atomaffald i Tyskland. Titusindvis af demonstranter samledes i Dannenberg for at signalere deres modstand mod lasten. Omkring 16 000 politifolk blev mobiliseret for at imødegå protesterne.

I december 2010 mødte omkring 10.000 mennesker (hovedsagelig fiskere, landmænd og deres familier) op for at protestere mod Jaitapur-kernekraftprojektet i den vestlige delstat Maharashtra i Indien under stor polititilstedeværelse.

I december 2010 blev fem atomvåbenaktivister, herunder otteårige og jesuitterpræster, dømt for sammensværgelse og ulovlig indtrængen i Tacoma, USA. De havde i 2009 klippet hegn ved flådebasen Kitsap-Bangor for at protestere mod atomvåben fra ubåde og var nået frem til et område i nærheden af det sted, hvor Trident-atomsprænghovederne opbevares i bunkere. Medlemmerne af gruppen kan risikere op til 10 års fængsel, når de bliver dømt.

I januar 2011 sultestrejkede fem japanske unge mennesker i over en uge uden for præfekturregeringens kontor i Yamaguchi for at protestere mod forberedelserne til det planlagte Kaminoseki-atomkraftværk nær det miljømæssigt følsomme Seto Inland Sea.

Efter ulykkerne på Fukushima Daiichi-kernekraftværket blev modstanden mod atomkraft intensiveret i Tyskland. Den 12. marts 2011 dannede 60 000 tyskere en 45 km lang menneskekæde fra Stuttgart til Neckarwestheim-kraftværket. Den 14. marts protesterede 110 000 mennesker i 450 andre tyske byer, og meningsmålinger viste, at 80 % af tyskerne var imod regeringens forlængelse af atomkraft. Den 15. marts 2011 sagde Angela Merkel, at syv atomkraftværker, der blev sat i drift før 1980, ville blive midlertidigt lukket, og at tiden ville blive brugt til at undersøge en hurtigere kommercialisering af vedvarende energi.

I marts 2011 demonstrerede ca. 2.000 atomkraftmodstandere i Taiwan for at få en øjeblikkelig afslutning på opførelsen af øens fjerde atomkraftværk. Demonstranterne var også imod planerne om at forlænge levetiden for tre eksisterende atomkraftværker.

I marts 2011 deltog mere end 200.000 mennesker i antiatomkraftprotester i fire store tyske byer umiddelbart før delstatsvalget. Arrangørerne kaldte det den største demonstration mod atomkraft, som landet har set. Tusindvis af tyskere, der krævede et stop for brugen af atomkraft, deltog i landsdækkende demonstrationer den 2. april 2011.

Efter atomulykker i Fukushima I opfordrede miljøaktivister på et FN-møde i april 2011 "til at tage modigere skridt til at udnytte vedvarende energi, så verden ikke behøver at vælge mellem farerne ved atomkraft og klimaforandringernes hærgen".

I midten af april protesterede 17.000 mennesker ved to demonstrationer i Tokyo mod atomkraft i to demonstrationer.

I Indien har miljøforkæmpere, lokale landmænd og fiskere i månedsvis protesteret mod det planlagte Jaitapur-atomkraftprojekt med seks reaktorer 420 km syd for Mumbai. Hvis det bliver bygget, vil det være et af verdens største atomkraftkomplekser. Protesterne er eskaleret i kølvandet på atomkatastrofen i Fukushima i Japan, og under to dages voldelige demonstrationer i april 2011 blev en lokal mand dræbt og snesevis af mennesker såret.

Syv af de 17 reaktorer i drift i Tyskland har været midlertidigt lukket ned siden den 14. marts 2011 som følge af atomulykker i Fukushima I i 2011.

KETTENreAKTION! i Uetersen, Tyskland

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den vigtigste grund til, at folk er imod atomkraft?

A: Folk, der er imod kernekraft, er generelt imod brugen af kernekraft til elproduktion, fordi de mener, at det er farligt, og at risikoen for en kernekraftulykke er uacceptabel.

Spørgsmål: Hvad ser mange mennesker som værende dårligt i forbindelse med uranudvinding og oparbejdning af atomkraft?

A: Mange mennesker ser uranudvinding og nuklear oparbejdning som værende dårlige på grund af de miljømæssige risici, der er forbundet med disse aktiviteter.

Spørgsmål: Hvordan påvirkede de japanske atomulykker i 2011 den offentlige mening?

A: De japanske atomulykker i 2011 har vakt anti-nukleare lidenskaber verden over, hvilket har bragt regeringerne i defensiven og undermineret atomkraftindustriens nylige renæssance.

Spørgsmål: Er der andre risici forbundet med kernekraft, som får folk til at være imod brugen af kernekraft?

A: Ja, ud over risikoen for en atomulykke mener mange mennesker også, at radioaktivt affald ikke kan bortskaffes sikkert, hvilket yderligere bidrager til deres modstand mod brugen af kernekraft.

Spørgsmål: Er der nogen måde at sikre, at radioaktivt affald kan bortskaffes sikkert?

A: For at sikre, at radioaktivt affald kan bortskaffes sikkert, må regeringerne investere i forskning og udvikling af nye teknologier til sikker bortskaffelse eller opbevaring. Desuden bør der indføres regler for at sikre, at de rette sikkerhedsprotokoller følges under deponeringsprocesserne.

Spørgsmål: Er der nogen fordele forbundet med at bruge kernekraft?

A: Ja, på trods af risiciene har kernekraft flere fordele i forhold til traditionelle energikilder som kul og olie. Den producerer færre drivhusgasser end traditionelle kilder og leverer samtidig pålidelig grundlastelektricitet til en lav pris. Desuden kræver den ikke store mængder jord som sol- eller vindenergi, hvilket gør den mere velegnet til tætbefolkede områder, hvor der er knapt med jord.