Præsidentvalget i USA i 2016 fandt sted den 8. november 2016. Donald Trump, den republikanske kandidat, som var forretningsmand, vandt valget. Han besejrede Hillary Clinton, den demokratiske kandidat, som var USA's tidligere udenrigsminister.

Den siddende demokratiske præsident Barack Obama fik ikke lov til at sidde en tredje periode. Den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton kunne vinde den demokratiske nominering. Trump blev sit partis frontløber mod mange kandidater i de republikanske primærvalg og besejrede blandt andet senator Ted Cruz, senator Marco Rubio og Ohios guvernør John Kasich. Mange tredjepartskandidater stillede op, f.eks. Gary Johnson. Trump valgte guvernør af Indiana Mike Pence som sin kandidat, og Clinton valgte senator Tim Kaine som sin kandidat.

Trump fik 304 valgmandsstemmer, 34 flere stemmer end nødvendigt for at vinde, mens Clinton fik 227 stemmer. Selv om Trump tabte de populære stemmer, er det valgmændene, der afgør den faktiske vinder af valget. Trump tiltrådte sit embede den 20. januar 2017.

Resultater og nøgletal

Valgmænd: Ifølge de officielle valgresultater sikrede Trump sig 304 valgmandsstemmer, mens Clinton fik 227. Da 270 valgmandsstemmer er nødvendige for at vinde, gav 304 stemmer Trump et solidt flertal i valgmændenes kollegium.

Folketælling (populær stemme): Hillary Clinton vandt den samlede folkelige afstemning med omtrent 65,8 millioner stemmer (ca. 48,2 %), mens Donald Trump fik omkring 63,0 millioner stemmer (ca. 46,1 %). Clinton havde dermed et forspring på cirka 2,9 millioner stemmer på nationalt plan, men det var ikke tilstrækkeligt til at vinde flertallet i valgmandskollegiet.

Primærvalg, kandidater og kampagnestrategi

Valgkampen omfattede intense primærvalg i begge partier. Hillary Clinton mødte i primærvalgene udfordring fra bl.a. senator Bernie Sanders, men sikrede til slut den demokratiske nominering. På republikansk side var feltet stort; Donald Trump stod frem som partiets frontløber efter lange interne kampe og besejrede konkurrenter som Ted Cruz, Marco Rubio og John Kasich.

Kampagnestrategien var afgørende: Clinton satsede på at sikre stemmer i tætbefolkede urbane områder og på traditionelle blå stater, mens Trump fokuserede på at vinde rustbæltets svingstater (særligt Michigan, Wisconsin og Pennsylvania), lave vælgermønstre i landdistrikterne og mobilisere utilfredse vælgere med budskaber om job, handel og indvandring.

Vigtige svingstater og geografiske forskelle

Valget blev afgjort i en række tætstående svingstater. Trump vandt overraskende i flere rust-bælte-stater, som tidligere i mange år havde stemt demokratisk, bl.a. Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Andre vigtige svingstater var Florida og Ohio, hvor resultaterne var meget tætte. Disse lokale forskelle illustrerer, hvordan et kandidatpar kan tabe den folkelige stemme, men vinde nok stater til at sikre flertal i valgmandskollegiet.

Faktorer, der påvirkede valget

  • Valgmandskollegiets opbygning: Fordelingen af valgmandsstemmer gør, at små ændringer i nogle få svingstater kan ændre udfaldet, selvom et parti vinder den samlede folkelige stemme.
  • Kampagnestrategi og vælgermobilisering: Trumps fokus på rustbæltet og på vælgere uden for de større byer var centralt for hans sejr i afgørende stater.
  • Politiske emner: Økonomi, job, handel, indvandring og mistillid til det politiske establishment spillede store roller.
  • Kontroverser og begivenheder: FBI-direktørens meddelelser om efterforskningen af Clintons e-mails i oktober 2016 samt andre hændelser blev af mange analytikere fremhævet som medvirkende til valgudfaldet.
  • Udenlandsk indblanding: Amerikanske efterretningstjenester vurderede, at Rusland forsøgte at påvirke valget gennem hacking og informationsoperationer rettet mod at underminere tilliden til processen og skade en kandidat. Dette førte til senere efterforskninger og politiske diskussioner om valgindblanding.

Efterspil, undersøgelser og politisk betydning

Valgresultatet udløste omfattende debat og politiske reaktioner både i USA og internationalt. Der var store protester, herunder Women’s March og andre demonstrationer mod Trumps valgsejr. Flere stater oplevede krav om omvalg eller genoptællinger i meget tætte resultater, men disse ændrede ikke det endelige udfald.

Der blev gennemført flere undersøgelser efter valget. En særlig undersøgelse ledet af specialanklager Robert Mueller (udnævnt i 2017) afdækkede omfattende russiske påvirkningsaktiviteter og beskriver mange kontakter mellem personer i Trumps kreds og russiske repræsentanter; rapporten fra 2019 konkluderede dog ikke, at der forelå en kriminel sammensværgelse, som kunne bevises efter gældende retslige standarder, men dokumenterede ruslandsforsøg på at påvirke valget.

Politisk markerede valget et brud med flere årtiers politisk kurs på nogle områder. Trumps administration førte blandt andet politikker med fokus på indskrænkning af indvandring, skattelettelser, deregulering og en mere protektionistisk tilgang til handel. Valget illustrerede samtidig øgede politiske og kulturelle kløfter i USA mellem by og land, mellem uddannede og ikke-uddannede vælgere og mellem regioner.

Langsigtet betydning

Præsidentvalget i 2016 har haft vedvarende betydning for amerikansk politik: det ændrede den politiske dagsorden, styrkede debatten om valgintegritet og udenlandsk påvirkning, og intensiverede diskussionerne om selve valgkollegiets fremtid og repræsentation. Valgets udfald har desuden påvirket internationale relationer og den politiske tone i USA i årene efter 2016.

Hvis du ønsker, kan jeg uddybe de enkelte svingstater, beregningerne i valgmandskollegiet eller de vigtigste begivenheder i overgangsperioden mellem november 2016 og januar 2017.