Liberaldemokraterne (Liberal Democrats) i Storbritannien — historie og politik

Kort om Liberaldemokraterne: midtsøgende parti i Storbritannien med EU-venlig, miljøfokus, reformer for forholdstalsvalg og historie fra fusionen i 1988 — politik og parlamentarisk rolle.

Liberal Democrats, ofte forkortet Lib Dems, er et midtsøgende politisk parti i Det Forenede Kongerige, der fremmer liberale politikker. Det blev startet den 2. marts 1988 ved at slå sig sammen med Liberal Party, som havde været et magtfuldt politisk parti i Storbritannien i det 19. og tidlige 20. århundrede, og Social Democratic Party, som var blevet dannet af Labour Party i 1981. De to partier havde allerede arbejdet sammen i syv år.

Liberaldemokraterne er stærke tilhængere af Den Europæiske Union og af miljøbevidsthed, og de går ind for at oprette et nyt britisk underhus, som vælges ved hjælp af forholdstalsvalg.

Partiet har repræsentation i både Underhuset og Overhuset, og havde tidligere medlemmer i Europa-Parlamentet, indtil Storbritanniens udtræden af EU i 2020. Antallet af valgte repræsentanter har vekslet meget gennem årene: fra en stærk position i det 19. og tidlige 20. århundrede (gennem Liberal Party), til 57 pladser ved valget i 2010, et stort fald efter koalitionsperioden i 2015, og efterfølgende vigende eller stigende resultater ved senere valg. Partiet har også mandat i de regionale forsamlinger og parlamenter i Skotland og Wales, men antallet af pladser varierer fra valg til valg. I den nationale politik deltog Liberaldemokraterne i en koalitionsregering med det konservative parti, og den tidligere partileder Nick Clegg var vicepremierminister i denne periode (2010–2015), hvilket havde stor betydning for partiets profil og efterfølgende vælgeropbakning.

Historisk baggrund

Fusionen i 1988 samlede to traditioner: Liberal Party's klassiske liberale arv og Social Democratic Party's mere reformorienterede socialliberale strømning. I årtierne efter sammenslutningen har partiet forsøgt at positionere sig som et centrum-venstre eller centrum parti med fokus på individuelle frihedsrettigheder, social retfærdighed og ansvarlig økonomisk politik. Markante tidligere ledere omfatter Paddy Ashdown, Charles Kennedy, Nick Clegg og senest Sir Ed Davey, som har været central i partiets nyere strategi.

Politik og værdier

Økonomi: Liberaldemokraterne fremmer en blanding af markedsøkonomi og målrettet offentlig investering, med særligt fokus på sundhed, uddannelse og infrastruktur. De går ind for progressiv beskatning for at finansiere offentlige tjenester, men lægger også vægt på effektivitet og offentlige besparelser, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Demokrati og forfatningsreform: Et centralt krav for partiet er indførelse af mere proportionelle valgsystemer for at gøre repræsentationen i Underhuset mere retfærdig. De ønsker også øget decentralisering og reformer, der styrker lokalt selstyre.

Europa og udenrigspolitik: Partiet har traditionelt været stærkt pro-europæisk. I folkeafstemningen i 2016 støttede Liberaldemokraterne klart et nej til udtræden af EU og har efterfølgende arbejdet for tættere bånd til EU og for at afbøde konsekvenserne af Brexit.

Miljø og klimapolitik: Miljøvenlige og klimavenlige løsninger er centrale: partiet taler for ambitiøse reduktionsmål for udledning af drivhusgasser, grøn energipolitik og investering i bæredygtig transport.

Socialpolitik og borgerrettigheder: Liberaldemokraterne går ind for udvidelse af borgerlige frihedsrettigheder, ligestilling, LGBTQ+ rettigheder og reformer i strafferetsplejen. Partiet har også været fortalere for reform af ophavsret, databeskyttelse og frihedsrettigheder i forbindelse med statslig overvågning.

Organisation og medlemmer

Partiet er organiseret føderalt med lokale afdelinger, regionale grupper og en national ledelse. Der findes en aktiv ungdomsorganisation, som samler unge medlemmer og studerende. Liberaldemokraterne har også et netværk af politikere i lokale råd og regionale forsamlinger, hvor de ofte har betydelig indflydelse, især i visse regioner som sydvestlige England og i universitetsbyer.

Valgresultater, koalitionen 2010–2015 og eftervirkninger

Ved valget i 2010 opnåede Liberaldemokraterne deres hidtil bedste moderne resultat og indgik i en koalitionsregering med de Konservative. Koalitionen medførte både konkrete politiske gennemslag men også væsentlige kompromiser, som var upopulære blandt mange vælgere — mest markant var spørgsmålet om studieafgifter, hvor partiet efter valget støttede en forhøjelse, hvilket blev opfattet som et svigt af tidligere løfter. Efter koalitionen led partiet store tab ved valget i 2015. Siden har partiet arbejdet på at genopbygge tillid og profilere sig klart på pro-europæisk, miljø- og demokratireform-venlige politikker.

Vælgerbase og udfordringer

Liberaldemokraterne tiltrækker ofte vælgere i bynære, veluddannede områder, i universitetsbyer og blandt dem, der prioriterer civile frihedsrettigheder og europæisk samarbejde. Partiet kæmper dog med at opnå bred national opbakning i et valgsystem, der favoriserer de større partier, og med at overbevise vælgere om, at de både er principfaste og parlamentarisk effektive. Kampen om mediernes opmærksomhed og finansiering i en politisk scene domineret af to større partier er en vedvarende udfordring.

Fremtiden

Fremadrettet fokuserer Liberaldemokraterne på at konsolidere deres styrke i lokale myndigheder, vinde tilbage tabte vælgere efter koalitionsperioden, fremme grøn omstilling og arbejde for mere proportional repræsentation. Deres succes vil afhænge af evnen til at kommunikere klare alternativer til både konservative og labour-orienterede politikker og tilpasse sig skiftende politiske dagsordener efter Brexit.

Bemærk: Partiets konkrete antal pladser i de forskellige forsamlinger ændrer sig ved hvert valg og ved eventuelle suppleringsvalg; for de nyeste tal bør man konsultere officielle valgresultater eller partiets egne opdateringer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er de liberale demokrater?

Q: Hvornår blev det startet?

Spørgsmål: Hvad er deres vigtigste politikker?

Spørgsmål: Hvor mange pladser har de i de forskellige parlamenter?

Spørgsmål: Hvem var deres tidligere leder?

Spørgsmål: Hvor får de normalt flest stemmer ved valg?

Spørgsmål: Hvem er medlemmerne for det meste sammensat af?

Søg efter bogstav