United Kingdom Independence Party (ofte kaldt UKIP, udtalt "you-kipp") er et politisk parti i Det Forenede Kongerige. Partiet er kendt for sin konservatisme, nationalkonservatisme og stærke euroskepsis. Dets mest kendte krav har været, at Storbritannien skal forlade Den Europæiske Union, og dette ønske har præget både partiets politik og dets offentlige profil.

Historie og udvikling

UKIP blev grundlagt i 1993 af akademikeren Alan Sked som reaktion på en voksende utilfredshed med Storbritanniens medlemskab af EU. Partiet fik først valgsejre i Europaparlamentsvalg: i 1999 vandt UKIP 3 pladser i Europa-Parlamentet, tallet steg til 12 i 2004 og 13 i 2009 — og i 2014 fik partiet et betydeligt fremgang med 24 mandater i Europa-Parlamentet. Den vækst gav UKIP national opmærksomhed, især under lederskabet af Nigel Farage, som var partileder i flere perioder og blev partiets mest synlige frontfigur.

Værdier og politik

UKIP har profileret sig på:

  • - En stærk modstand mod EU og krav om suverænitet for parlamentet.
  • - Stramninger af indvandringspolitikken og øget kontrol med grænserne.
  • - Mindre central styring, lavere skatter og deregulering af erhvervslivet.
  • - Øget brug af direkte demokrati, fx flere folkeafstemninger om centrale politiske spørgsmål.
  • - Modstand mod nationale id-kort og andre former for obligatorisk identifikation.

Valgresultater og parlamentarisk indflydelse

UKIP er et eksempel på et parti, der har haft relativt stor vælgeropbakning i forhold til repræsentation i Underhuset på grund af Storbritanniens "first-past-the-post"-valgsystem. Ved det britiske parlamentsvalg i 2015 fik UKIP 3,8 millioner stemmer (ca. 12,6 % af stemmerne), men det gav kun ét mandat i Underhuset – nemlig da Douglas Carswell blev partiets første valgte parlamentsmedlem efter en afstemning den 9. oktober 2014. Carswell forlod senere UKIP i marts 2017.

Partiet spillede en væsentlig rolle i debatten op til folkeafstemningen om EU-medlemskab i 2016 (Brexit), hvor UKIP støttede et "Leave"-resultat. Efter folkeafstemningen ændrede det politiske landskab sig: med opfyldelsen af partiets hovedkrav (at Storbritannien forlader EU) mistede mange vælgere og politiske aktører interessen for UKIP, og andre nye bevægelser og partier overtog dele af euroskeptiker-vælgerbasen.

Kritik og kontroverser

UKIP har gennem årene været genstand for kritik fra politiske modstandere, medier og interesseorganisationer. Kritikken har omfattet anklager om fremmedfjendske holdninger, intern uenighed, og til tider kontroversielle udtalelser fra prominente medlemmer. Partiet indførte dog i 2008 et forbud, så tidligere medlemmer af British National Party (BNP), ikke kunne melde sig ind i UKIP.

Flere lederskifter og interne konflikter efter 2016 bidrog til tab af sammenhæng og vælgertilslutning. Under nogle senere ledere fik partiet kritik for at samarbejde eller associeres med yderligere kontroversielle skikkelser, hvilket yderligere svækkede dets brede appel.

Efter Brexit og aktuel status

Efter folkeafstemningen i 2016 og det efterfølgende arbejde med at gennemføre Brexit har UKIP oplevet markant tilbagegang i både støtte og politisk indflydelse. Mange vælgere, der tidligere stemte på UKIP på baggrund af ønsket om at forlade EU, fandt senere andre alternativer eller vendte tilbage til større partier, når fokus flyttede til andre politiske spørgsmål. I årene efter Brexit har UKIP haft svært ved at finde en ny klar rolle i britisk politik og har mistet flere fremtrædende medlemmer.

Opsummering: UKIP var en central kraft i at sætte EU-spørgsmålet på den britiske politiske dagsorden og bidrog væsentligt til gennemførelsen af Brexit. Partiets profil har været præget af euroskepsis, krav om strammere indvandringskontrol og ønsker om mere direkte demokrati, men interne stridigheder og tab af relevans efter Brexit har betydet, at partiet i dag står langt svagere politisk end i sin højdeperiode.