Romersk hær | militæret i det antikke Rom
Den romerske hær er det antikke Roms militær, de styrker, der blev brugt af det romerske kongerige, den romerske republik og senere det romerske imperium. Infanteriet var i en stor del af dets historie den romerske legion. Rom havde også en flåde. Hærens størrelse i det sene Romerrige var ca. 128.000-179.200 mand. Den var meget velorganiseret. De vigtigste romerske soldater i imperiet var legionærerne. Legionerne var opdelt i århundreder, der bestod af 80 soldater og 20 andre mænd, som blev i lejren for at lave mad og udføre andre opgaver.
Andre soldater i hæren blev kaldt auxilia. Auxilia var ikke-borgere, som hovedsageligt kom fra de romerske provinser. De blev betalt mindre end legionærer og bar normalt ikke rustning, men efter endt tjeneste, som var på mindst 25 år, fik de romersk statsborgerskab.
Hæren havde kavalerienheder kaldet Equites. Deres mænd var rige nok til at have heste og dyrere våben. Da de var få, var de mindre vigtige i kamp end infanteriet.
Fragment, der viser den prætorianske garde, ca. 50 e.Kr. På alle stadier af republikken og imperiet bar fodsoldater i kamp et skjold.
Våben og udstyr
Soldaterne i den romerske hær bar hjelme og kropsbeskyttelse. I begyndelsen og midten af den republikanske æra købte legionærerne normalt deres eget udstyr. Hastati, den første linje af soldater, havde normalt brystplader, kaldet en cuirass, og nogle bar lorica hamata, eller kædebrynje. De rigere principes, den anden linje af soldater, havde råd til lorica hamata, men de blev nogle gange set iført de billigere cuirasses. Både hastati og principes var hver især bevæbnet med en gladius - et kort, 60 centimeter (to fod) langt sværd, og hver havde to pila - korte spyd.
Den tredje linje af soldater, triarierne, havde en hasta, et to meter langt spyd. De var også bevæbnet med gladius og havde en tidlig form af lorica segmenta eller jernbåndsrustningen. Alle legionærer havde et stort rektangulært skjold, scutum, som havde afrundede hjørner. I slutningen af den republikanske periode bar alle legionærer en gladius, to pila, et nyt, større scutum og var iført ringbrynje. Lorica segmentata blev kun almindeligvis båret mellem det 2. og 3. århundrede.
Større våben som ballistaen (stor armbrøst) og Onager (katapult) blev brugt i større slag.
Fra den anden puniske krig og fremefter havde de romerske hære enheder af ikke-italienske lejesoldater, såsom numidisk let kavaleri, kretensiske bueskytter og baleariske slynger. De romerske hære havde tidligere manglet denne type tropper.
Moderne kopi af en rustning af typen lorica segmentata
Romerske soldater i "skildpadde"-formation
- Trajanssøjlen
- (gipsafstøbning)
Marcus Aurelius' søjle
Udskæringer fra monumenter fra det 2. århundrede e.Kr. i Rom
Uddannelse
Det vigtigste for et medlem af den romerske hær var atletiske evner. Soldater skulle marchere ca. 36 km på fem timer. De skulle også være i god form for at kunne kæmpe godt og klare eventuelle skader.
Nye soldater skulle gennemgå to sessioner med militær øvelse og aflægge troskabsløfte til deres kommandant og kejser. Hver dag skulle hele legionen øve sig i at løbe, hoppe, kæmpe med sværd og kaste spydkast.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var navnet på den militærstyrke, der blev brugt af det gamle Rom?
A: Den romerske hær.
Q: Hvor mange mænd var der i det sene romerske imperiums hær?
A: Ca. 128.000 til 179.200 mand.
Spørgsmål: Hvem udgjorde de vigtigste soldater i imperiet?
A: Legionærerne.
Spørgsmål: Hvordan var legionerne opdelt?
A: I centurier, som bestod af 80 soldater og 20 andre mænd, der blev i lejren for at udføre opgaver.
Spørgsmål: Hvem var ellers en del af den romerske hær ud over legionærerne?
A: Auxilia, som var ikke-borgere fra de romerske provinser, der blev betalt mindre end legionærer og normalt ikke bar rustning.
Spørgsmål: Hvilken type enheder havde Rom til kavaleri? A: Equites-enheder, hvis mænd havde heste og dyrere våben, men de var færre i antal og derfor mindre vigtige i kamp end infanteriet.
