Den sorte død | pandemi i Europa og Asien i det 14. århundrede
Den Sorte Død var en pandemi i Europa og Asien i det 14. århundrede.
Dette sygdomsudbrud var værst mellem 1347 og 1351.
Den dræbte mellem 75 millioner og 200 millioner mennesker i Europa, Mellemøsten, Indien og Kina.
Historikerne kan ikke være sikre på, hvilken sygdom der forårsagede den sorte død. De fleste mener dog, at det var byldepesten. Det er en bakteriel infektion forårsaget af bakteriearten Yersinia pestis.
Den Sorte Død kan være begyndt i Centralasien eller Østasien. Den opstod i hvert fald på Krim i 1347. Den blev sandsynligvis overført af lopper, der levede på sorte rotter, som rejste med genovanske skibe og bragte pesten til havnebyer rundt om Middelhavet. Rotter kan også have rejst langs handelsruter som Silkevejen og bragt inficerede lopper til europæiske byer. Når lopperne bed mennesker, smittede de dem med pesten ved at sprøjte en smule Y. pestis-bakterier ind i såret. Symptomerne begyndte tre til syv dage senere.
Ikke alle er enige om, at pesten var årsag til den sorte død. Nogle historikere har foreslået, at miltbrand eller en viral hæmoragisk feber var årsag til pandemien.
Den Sorte Død breder sig over Europa 1347-1353
Begravelse af pestens ofre i Tournai. Fragment af en miniature fra "Gilles Li Muisis' krønike" (1272-1352), abbed af klosteret Sankt Martin af de retfærdige. Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v.
Virkning
Sygdommen dræbte omkring en tredjedel af Europas befolkning, men nogle områder var mindre ramt end andre. Der døde 75 til 200 millioner mennesker i hele Eurasien under pandemien.
Indtil 1700-tallet synes pesten at være dukket op igen i Europa mindst én gang hver generation. Nogle af de mindre pestformer var mere intense end andre og forårsagede flere dødsfald. Senere udbrud omfatter bl.a. den italienske pest i 1629-1631, den store pest i London (1665-1666), den store pest i Wien (1679), den store pest i Marseille i 1720-1722 og pesten i Moskva i 1771. Den mest virulente form for pest synes at være forsvundet fra Europa i det 18. århundrede.
Den sorte død havde en meget stor indvirkning på Europas befolkning. Den ændrede Europas sociale struktur, hvilket var et alvorligt slag mod den romersk-katolske kirke og resulterede i udbredt forfølgelse af minoriteter som jøder, muslimer, udlændinge, tiggere og spedalske. Usikkerheden omkring den daglige overlevelse påvirkede folk til at leve for øjeblikket, som Giovanni Boccaccio illustrerede det i Decameron (1353).
Dengang kaldte europæiske forfattere fra det 14. århundrede pandemien for "den store dødelighed". Senere udbrud fik den til at blive kaldt "den sorte død".
Medier
Den Sorte Død optræder i en del moderne litteratur og medier som et emne eller en ramme. Edgar Allan Poes novelle The Masque of the Red Death (1842) foregår f.eks. i et unavngivet land under en fiktiv pest, som har mange ting til fælles med den sorte død.
Albert Camus' skrifter brugte også dette tema i sine værker. Hans roman Pesten (1947) udspiller sig i forbindelse med et udbrud af pest i Algeriet og diskuterede, hvordan folk håndterer epidemien.
"Doktor af Rom" Kunstværk af Paulus Fürst 1656. Med denne beklædning forsøgte lægerne i Rom at beskytte sig mod den sorte død (1656).
Medicinske aspekter
Hos mennesker forårsager byldepest feber, alvorlige influenzasymptomer og bylder. Sidstnævnte er store hævelser fyldt med pus, som normalt forekommer i lysken, under armene, på lårene og bag ørerne. Buboes er sorte og lilla, hvilket kan være årsagen til, at den sorte død har fået sit navn. Sygdommen var smertefuld, og mange ofre døde en forfærdelig død.
Tidens medicinske viden var baseret på Hippokrates' teori om humorisme, som sagde, at kroppen består af forskellige væsker. Hvis de er i harmoni, er en person sund og rask. Hvis de ikke er det, opstår der sygdom. Meget ofte blev sygdomme også set som en straf fra Gud.
Teorien om humorisme forklarede ikke, hvorfor sygdomme spredes fra en person til en anden. De fleste mennesker troede, at infektion blev forårsaget af miasma ("dårlig luft"). Den dårlige luft kunne komme fra jordens indre og dermed forårsage sygdommen. Midler mod sygdommen var bl.a. kun at åbne vinduer mod nord, ikke at sove om dagen og ikke at arbejde for hårdt.
I 1348 spurgte Filip VI af Frankrig det medicinske fakultet ved universitetet i Paris om årsagen til den sorte død. Den konkluderede, at pandemien var blevet forårsaget af en dårlig konjunktion mellem Jupiter, Saturn og Mars den 20. marts 1345. Da dette svar var baseret på astrologi, troede mange mennesker på det, og det blev oversat til mange sprog.
Da ingen forstod, hvad der forårsagede pesten, havde lægerne ingen effektive behandlinger. Ofte sagde lægerne blot til deres patienter, at de skulle gå til skrifte, så deres synder ville blive tilgivet, hvis de døde. Til sidst fik pandemien lægerne til at ændre deres opfattelse af, hvordan menneskekroppen fungerer. Blot 200 år senere opdagede Girolamo Fracastoro, at sygdomme spredes gennem infektion.
Tolv pestudbrud i Australien mellem 1900 og 1925 forårsagede over 1.000 dødsfald, hovedsagelig i Sydney. Det førte til oprettelsen af et folkesundhedsministerium, som foretog avanceret forskning. Det fandt ud af, at pest blev overført fra rottelopper til mennesker ved hjælp af bacillen Yersinia pestis.
Germ warfare
Mongolske styrker brugte pesten som et biologisk våben i 1347. Det var en af de tidligste anvendelser af bakteriel krigsførelse i historien.
På Krim kæmpede mongolske styrker om kontrollen med Caffa, en havn ved Sortehavet (nu Feodosiya, Ukraine). På det tidspunkt var Caffa et handelscenter for genovesere. Mongolske styrker indledte en belejring. Under belejringen skulle de efter sigende have katapulteret pestinficerede lig ud over murene ind i byen. Genboerne flygtede fra belejringen ved hjælp af skibe. Nogle historikere mener, at Caffa-flygtningene bragte pesten med sig tilbage til Italien, hvilket startede pandemien.
Relaterede sider
- Den store pest i London
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var den sorte død?
A: Den Sorte Død var en pandemi, der opstod i Europa og Asien i det 14. århundrede, og som dræbte mellem 75 og 200 millioner mennesker.
Q: Hvad var årsagen til den sorte død?
A: De fleste historikere mener, at den sorte død blev forårsaget af byldepest, som er en bakteriel infektion forårsaget af Yersinia pestis-bakterier.
Spørgsmål: Hvor stammer den sorte død fra?
A: Man mener, at den stammer fra Centralasien eller Østasien og først dukkede op på Krim i 1347.
Spørgsmål: Hvordan blev mennesker smittet med pesten?
Svar: Mennesker blev smittet, når lopper, der lever på sorte rotter, bed dem og injicerede Y. pestis-bakterier i deres sår.
Spørgsmål: Hvor længe efter at være blevet bidt ville symptomerne vise sig?
Svar: Symptomerne opstår typisk tre til syv dage efter, at man er blevet bidt.
Spørgsmål: Er der andre teorier om, hvad der forårsagede den sorte død?
A: Ja, nogle historikere har foreslået, at miltbrand eller en viral hæmoragisk feber kan have været årsag til pandemien.
