Norsk sprog

Det norske sprogs historie

Oldnordisk

Oldnordisk er det sprog, der blev talt for hundreder af år siden i Skandinavien på vikingernes tid. Det ligner meget det islandske sprog, som vi kender i dag. Det skyldes, at mange vikinger sejlede fra Norge til Island for at flygte fra de norske kongers styre, som tvang folk til at betale en masse skat.

Bokmål

I det 13. århundrede dræbte den sorte død to tredjedele af Norges befolkning. De danske konger og dronninger bemærkede, at Norge var svagt og forsvarsløst, så de annekterede Norge (gjorde det til en del af Danmark). I flere hundrede år blev Norge regeret af danskerne. Alle herskere, præster, godsejere og adelsmænd var danske. Mange af dem bosatte sig i Norge. Derfor ligner nutidens standardnorske (Bokmål) dansk. Nordmænd måtte ikke trykke bøger på norsk. Alle, der ønskede at studere, måtte tage til Danmark eller Tyskland.

I 1814 tabte Danmark en krig og måtte afgive Norge til Sverige. Derefter fik nordmændene lov til at have deres eget universitet. Efterhånden blev det danske sprog blandet op med de norske dialekter og blev til det nuværende norske sprog. Norsk og dansk ligner hinanden meget, når de skrives, men når de tales, lyder de forskelligt. På dansk er der mange af lydene, der bliver slugt.

Nynorsk

I løbet af det 19. århundrede blev en lidt anderledes form for norsk opfundet af flere personer. Denne blev til sidst kendt som "Nynorsk". Den var baseret på gamle former for norsk og dialekter. I løbet af det 20. århundrede blev der gjort nogle forsøg på at samle Bokmål og Nynorsk til ét sprog, men det lykkedes ikke. I dag skriver ca. hver niende eller tiende person i Norge nynorsk. Børn i skolen skal lære begge former.

Det norske alfabet

Det norske alfabet har 29 bogstaver. Det er de samme bogstaver som det engelske alfabet plus tre ekstra vokaler: [æ ø å å] fejl: {{lang}}: tekst har kursiv markering (hjælp)

Bogstaverne c, q, w, x og z bruges kun til ord, der er lånt fra andre sprog.