Norsk sprog: bokmål og nynorsk – fakta, historie og forskelle
Opdag norsk sprog: bokmål og nynorsk — fakta, historie, grammatiske og kulturelle forskelle samt klare eksempler og praktiske tips til forståelse og brug.
Det norske sprog er Norges officielle sprog. Det tales af over 4,5 millioner mennesker og tilhører gruppen af nordgermanske sprog, som tales i Skandinavien. Disse omfatter også svensk, dansk, islandsk og færøsk.
Der findes to former af sproget: bokmål (som betyder "bogsprog") og nynorsk (som betyder "nynorske"). Begge er officielt sidestillede skriftsprog i Norge, men de har forskellig oprindelse, normer og udbredelse.
Historisk baggrund
Norge var i union med Danmark fra ca. 1380 til 1814, og den skrevne tradition i denne periode var stærkt præget af dansk. Efter opløsningen af unionen opstod et ønske om et mere "norsk" skriftsprog. Ivar Aasen (1813–1896) samlede og systematiserede norske landsmåls-dialekter og udviklede det, der senere blev kaldt nynorsk. Den skriftlige form baseret på danske traditioner udviklede sig parallelt og kaldes i dag bokmål (tidligere også riksmål).
Bokmål
Bokmål er den mest udbredte skriftsprogsform i Norge. Det har udviklet sig fra dansk-norsk skriftsprog og indeholder både danske, norske og senere reformtilpasninger. I praksis bruges bokmål af et flertal af befolkningen og i de fleste landsdækkende medier, offentlige dokumenter og i mange skoler.
Nynorsk
Nynorsk bygger på norske dialekter og blev skabt for at give et skriftsprog, der afspejler den norske talemåde mere direkte. Nynorsk bruges især i vestlige regioner som Vestlandet og i enkelte kommuner, hvor det er valgt som administrativt mål. Omkring 10–15 % af eleverne i norsk skole vælger nynorsk som hovedmål (tallene kan variere over tid og mellem kilder).
Væsentlige forskelle
Forskellene mellem bokmål og nynorsk ligger primært i ordvalg, bøjninger, stavemåde og nogle grammatiske former. Her er nogle typiske eksempler:
- jegeg (nynorsk) — personligt pronomen.
- ikkeikkje (nynorsk) — negation.
- hverkvar (nynorsk) — spørgeord.
- værevere (nynorsk) — infinitiv af "at være".
- skoleskule (nynorsk) — substantiv.
- Præteritum: jeg gikkeg gjekk (nynorsk).
Udtale, dialekter og gensidig forståelighed
Norsk tales i et væld af dialekter, og mange nordmænd bruger ofte deres lokale talemål i daglig tale selv om de skriver bokmål eller nynorsk. De talte varianter kan adskille sig betydeligt mellem regioner, men generelt er danskere, svenskere og nordmænd i høj grad gensidigt forståelige, især når man taler klart og langsomt. Bokmål ligner ofte dansk skriftligt, mens nynorsk viser større lighed med vestnorske dialekter.
Officiel status og brug i skole og administration
Begge målformer er officielt anerkendt. Kommuner i Norge kan fastsætte, hvilken målform der er administrativt sprog i kommunen, og elever kan i skolen have enten bokmål eller nynorsk som hovedmål. Mange offentlige institutioner og medier tilbyder tekster på begge målformer, og staten arbejder med normering og ordbøger for at sikre konsistens.
Sproglige reformer og samnorsk
Der har været flere reformer af stave- og bøjningstraditionerne gennem de sidste 150 år. I første halvdel af 1900-tallet var der en politisk bevægelse for "samnorsk", altså et fælles skriftsprog, men ideen om en fuld forening af bokmål og nynorsk blev aldrig fuldt realiseret og møtte modstand. Siden er reformarbejdet primært fokuseret på modernisering og forenkling i begge målformer.
Tips til den, der vil lære norsk
- Begynd med bokmål, hvis du vil kunne læse norske aviser og kommunikation bredt, men lyt også til forskellige dialekter for at forstå talt norsk.
- Lær de grundlæggende forskelle i ordforråd og bøjning mellem bokmål og nynorsk, hvis du arbejder eller bor i områder, hvor nynorsk er udbredt.
- Brug norske medier, bøger og sprogbøger, og øv dig i både skrift og tale — det hjælper dig til hurtig forståelighed i praksis.
Samlet set er det norske sprog rigt og varieret. Valget mellem bokmål og nynorsk afspejler både historiske udviklinger og lokale identiteter, og begge målformer lever videre i samtidens Norge som ligeværdige udtryk for landets sprogbrug.
Det norske sprogs historie
Oldnordisk
Oldnordisk er det sprog, der blev talt for hundreder af år siden i Skandinavien på vikingernes tid. Det ligner meget det islandske sprog, som vi kender i dag. Det skyldes, at mange vikinger sejlede fra Norge til Island for at flygte fra de norske kongers styre, som tvang folk til at betale en masse skat.
Bokmål
I det 13. århundrede dræbte den sorte død to tredjedele af Norges befolkning. De danske konger og dronninger bemærkede, at Norge var svagt og forsvarsløst, så de annekterede Norge (gjorde det til en del af Danmark). I flere hundrede år blev Norge regeret af danskerne. Alle herskere, præster, godsejere og adelsmænd var danske. Mange af dem bosatte sig i Norge. Derfor ligner nutidens standardnorske (Bokmål) dansk. Nordmænd måtte ikke trykke bøger på norsk. Alle, der ønskede at studere, måtte tage til Danmark eller Tyskland.
I 1814 tabte Danmark en krig og måtte afgive Norge til Sverige. Derefter fik nordmændene lov til at have deres eget universitet. Efterhånden blev det danske sprog blandet op med de norske dialekter og blev til det nuværende norske sprog. Norsk og dansk ligner hinanden meget, når de skrives, men når de tales, lyder de forskelligt. På dansk er der mange af lydene, der bliver slugt.
Nynorsk
I løbet af det 19. århundrede blev en lidt anderledes form for norsk opfundet af flere personer. Denne blev til sidst kendt som "Nynorsk". Den var baseret på gamle former for norsk og dialekter. I løbet af det 20. århundrede blev der gjort nogle forsøg på at samle Bokmål og Nynorsk til ét sprog, men det lykkedes ikke. I dag skriver ca. hver niende eller tiende person i Norge nynorsk. Børn i skolen skal lære begge former.
Det norske alfabet
Det norske alfabet har 29 bogstaver. Det er de samme bogstaver som det engelske alfabet plus tre ekstra vokaler: [æ ø å å] fejl: {{lang}}: tekst har kursiv markering (hjælp)
Bogstaverne c, q, w, x og z bruges kun til ord, der er lånt fra andre sprog.
Søge