Moderne historie — definition og periode fra oplysningstiden til i dag
Moderne historie: Fra oplysningstiden og den industrielle revolution til i dag — udvikling, modernitet, globalisering og samfundsforandringer.
Moderne historie er den verdenshistorie, der begynder efter middelalderen. Generelt refererer udtrykket "moderne historie" til verdenshistorien efter indførelsen af fornuftens tidsalder og oplysningstiden i det 17. og 18. århundrede og efter begyndelsen af den industrielle revolution.
- Den tidlige moderne tid varede fra slutningen af det 15. århundrede til den industrielle revolution i slutningen af det 18. århundrede, dvs. fra ca. 1450/92 til 1750/92.
- Moderne tid er perioden fra oplysningstiden og det 18. århundrede til i dag.
- Modernitet, baseret på modernismen, udforsker ændringerne i samfundet som følge af industrialiseringen.
- Postmodernitet og postindustrialisme er teorier, der anvender kunstbevægelsens begreb postmodernisme (nedenfor) på social- og kulturhistorie eller henviser til fremkomsten af servicesektoren i slutningen af det 20. århundrede, hvor industrien ikke længere var dominerende; præfikset "post-" antyder en reaktion på moderniteten og dækker i den forstand ikke hele samtidshistorien.
Definition og periodisering
Moderne historie dækker en lang periode præget af dybtgående forandringer i tænkning, økonomi, teknologi, politik og internationale relationer. Der findes ikke én entydig afgrænsning, men historikere arbejder typisk med disse hovedfaser:
- Den tidlige moderne tid (omkring 1450–1750): Renæssance, opdagelsesrejser, statsdannelse og begyndende kapitalisme.
- Moderne tid (fra oplysningstiden og især fra slutningen af 1700-tallet): Industriel revolution, demokratiske revolutioner (fx den franske og amerikanske), og den moderne nationalstat.
- Senmoderne eller nutidshistorie (19.–21. århundrede): Masseindustri, imperialisme, verdenskrige, kold krig, dekolonisering, globalisering, informationssamfund og klimakrise.
Nøgletemaer og gennemgående udviklinger
- Videnskabelig og teknologisk udvikling: Den videnskabelige revolution og industriel teknologi ændrede produktionsformer, transport og kommunikation (jernbane, telegraf, elektricitet, senere computere og internettet).
- Politisk forandring: Fremvæksten af konstitutionelle systemer, demokrati, nationalisme og nye idéer om menneskerettigheder og borgerlige friheder.
- Økonomi og arbejde: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, urbanisering og senere til service- og vidensøkonomi.
- Imperialisme og globalisering: Europæiske magters kolonisering af store dele af verden, efterfulgt af konflikter, afkolonisering og et tættere globalt samspil på områder som handel, kultur og politik.
- Krig og konflikt: To verdenskrige og den kolde krig formede international politik, grænsedragninger og sikkerhedsordninger i det 20. århundrede.
- Sociale bevægelser: Arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, borgerrettighedsbevægelser og andre krav om social retfærdighed og rettigheder.
- Miljø og klima: Industriel vækst har ført til miljøforandringer og en global klimakrise, som i stigende grad præger nutidens politik og økonomi.
Modernitet, postmodernitet og postindustrielt samfund
Modernitet betegner de sociale og kulturelle forandringer, som følger af industrialisering, rationalisering og urbanisering. Modernismen i kunst og tænkning afspejler ofte troen på fremskridt, fornuft og universelle løsninger.
Postmodernitet og postindustriel teori kritiserer eller viderebearbejder modernitetens antagelser. Postmodernisme i kultur fokuserer på pluralisme, fragmentering og en mistillid til store fortællinger om fremskridt. Postindustrielt samfund henviser til økonomier, hvor servicesektoren og viden bliver dominerende, og hvor industrien ikke længere er den primære arbejdsplads.
Eksempler på skelsættende begivenheder
- Opdagelsesrejser og global vareudveksling (15.–17. århundrede)
- Den videnskabelige revolution og oplysningstidens idéer (17.–18. århundrede)
- Den industrielle revolution og urbanisering (fra slutningen af 1700-tallet)
- Den franske revolution og fremvæksten af moderne nationalstater (slutningen af 1700-tallet)
- Imperialismen og konkurrence om kolonier (19. århundrede)
- Første og Anden Verdenskrig (1914–1918, 1939–1945)
- Den kolde krig, økonomisk genopbygning og dekolonisering (midten af 20. århundrede)
- Globalisering, digitalisering og klimakrise (slut 20. – begyndelsen af 21. århundrede)
Den moderne tid har været en periode med store teknologiske fremskridt, politiske omvæltninger og kulturelle forandringer. Samtidig har den været præget af konflikter, ulighed og nye globale udfordringer. I løbet af denne tid begyndte de europæiske magter at udvide deres politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse til resten af verden, hvilket skabte både globalt samarbejde og langvarige konflikter og uligheder. I dag berører arven fra moderne historie alt fra politiske systemer og økonomiske strukturer til kultur, videnskab og miljøpolitik.
Fra slutningen af det 15. til begyndelsen af det 18. århundrede
Denne periode kaldes også den tidlige moderne periode. Det var en tid, hvor europæerne fandt den nye verden og begyndte at kolonisere den. Den var også præget af handel med Kina og andre østasiatiske kulturer.
- Opdagelsen af Amerika (1492): Opdagelsernes tidsalder.
- Gutenbergs bogtrykkeri med bevægelige typer (1450'erne): informationsalderen og aviserne.
I den tidlige moderne periode var der nogle begivenheder, der formede verden enormt meget:
- Martin Luther udfordrer kirken den 31. oktober 1517 med de 95 teser: Reformationen.
- Den spanske armadas fald 8. august 1588 muliggjorde det britiske imperiums opståen
- Trediveårskrigen 1618-1648 i Centraleuropa decimerede befolkningen med op til 20 %.
- Traktaterne i Westfalske Fred blev underskrevet i 1648, som afsluttede flere krige i Europa og etablerede begyndelsen til suveræne stater.
- Utrecht-traktaten markerede overgangen fra spansk til britisk søherredømme.
- Louis XIV, "roi soleil".
Den industrielle revolution
I denne periode skete der fremskridt inden for industriel teknologi. Industrierne begyndte at fremstille tøj, våben og andre nyttige redskaber, som folk havde brug for. Denne industrielle revolution var starten på den moderne verden, som vi kender den.
- Opfindelsen af dampmaskinen (1764) og Spinning Jenny (1769), en af de vigtigste begivenheder, der har haft indflydelse på romantikken.
- Afvisning af monarkiet og enevælden: Uafhængighedserklæringen fra de britiske kolonier i Amerika, derefter USA, 1776, som har haft indflydelse på den franske revolution i 1789.
Napoleons æra
Napoleon-æraen er en periode i Frankrigs og Europas historie. Den er også kendt som den fjerde fase af den franske revolution, hvor den første var nationalforsamlingen, den anden var den lovgivende forsamling og den tredje var direktoratet. Den napoleonske æra begynder omtrent med Napoleons statskup, der vælter direktoratet. Den slutter med de hundrede dage og hans nederlag til en alliance af flere nationer i slaget ved Waterloo i 1815.
19. århundrede
Det 19. århundrede er en periode i historien fra 1815 til 1914
I løbet af dette århundrede begynder de spanske, portugisiske og osmanniske hellige romerske imperier og mogulimperierne at dø.
Efter Napoleonskrigene blev det britiske imperium verdens førende magt og kontrollerede en fjerdedel af verdens befolkning og en tredjedel af landarealet. Det hjalp handelen og bekæmpede pirateri. På denne tid blev også den første pære, biler, jernbaner, flyvemaskiner, trykkerier og andre opfindelser opfundet.
20. århundrede
Det 20. århundrede var en tid, hvor fremskridt inden for teknologi og medicin ændrede folks måde at leve på. Nogle af fremskridtene var inden for rumforskning, atomteknologi, genetik og begyndelsen af informationsalderen.
Det var også en tid med to verdenskrige (Første og Anden Verdenskrig), udbruddet af den spanske influenza, den kolde krig og afkoloniseringen af mange dele af verden.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er moderne historie?
A: Moderne historie er den verdenshistorie, der begynder efter middelalderen, og som generelt henviser til perioden efter fornuftets og oplysningstidens indtog i det 17. og 18. århundrede og begyndelsen af den industrielle revolution.
Spørgsmål: Hvornår fandt den tidlige moderne tid sted?
Svar: Den tidlige moderne tid fandt sted fra slutningen af det 15. århundrede til den industrielle revolution i slutningen af det 18. århundrede, dvs. fra ca. 1450/92 til 1750/92.
Spørgsmål: Hvad er moderniteten baseret på?
A: Moderniteten er baseret på modernismen, som udforsker ændringer i samfundet som følge af industrialiseringen.
Spørgsmål: Hvordan hænger postmoderniteten sammen med moderniteten?
A: Postmodernitet og postindustrialisme er teorier, der anvender kunstbevægelsens begreb postmodernisme på social- og kulturhistorien eller henviser til fremkomsten af servicesektoren i slutningen af det 20. århundrede, hvor industrien ikke længere var dominerende; præfikset "post-" antyder en reaktion på moderniteten.
Spørgsmål: Hvilke fremskridt er der sket i denne periode?
Svar: I denne periode er der sket mange fremskridt inden for videnskab, politik, krigsførelse, teknologi og globalisering.
Spørgsmål: Hvordan udvidede de europæiske magter deres indflydelse i denne periode? Svar: I løbet af denne periode begyndte de europæiske magter at udvide deres politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse til resten af verden.
Søge