Moderne historie er den verdenshistorie, der begynder efter middelalderen. Generelt refererer udtrykket "moderne historie" til verdenshistorien efter indførelsen af fornuftens tidsalder og oplysningstiden i det 17. og 18. århundrede og efter begyndelsen af den industrielle revolution.

  1. Den tidlige moderne tid varede fra slutningen af det 15. århundrede til den industrielle revolution i slutningen af det 18. århundrede, dvs. fra ca. 1450/92 til 1750/92.
  2. Moderne tid er perioden fra oplysningstiden og det 18. århundrede til i dag.
  3. Modernitet, baseret på modernismen, udforsker ændringerne i samfundet som følge af industrialiseringen.
  4. Postmodernitet og postindustrialisme er teorier, der anvender kunstbevægelsens begreb postmodernisme (nedenfor) på social- og kulturhistorie eller henviser til fremkomsten af servicesektoren i slutningen af det 20. århundrede, hvor industrien ikke længere var dominerende; præfikset "post-" antyder en reaktion på moderniteten og dækker i den forstand ikke hele samtidshistorien.

Definition og periodisering

Moderne historie dækker en lang periode præget af dybtgående forandringer i tænkning, økonomi, teknologi, politik og internationale relationer. Der findes ikke én entydig afgrænsning, men historikere arbejder typisk med disse hovedfaser:

  • Den tidlige moderne tid (omkring 1450–1750): Renæssance, opdagelsesrejser, statsdannelse og begyndende kapitalisme.
  • Moderne tid (fra oplysningstiden og især fra slutningen af 1700-tallet): Industriel revolution, demokratiske revolutioner (fx den franske og amerikanske), og den moderne nationalstat.
  • Senmoderne eller nutidshistorie (19.–21. århundrede): Masseindustri, imperialisme, verdenskrige, kold krig, dekolonisering, globalisering, informationssamfund og klimakrise.

Nøgletemaer og gennemgående udviklinger

  • Videnskabelig og teknologisk udvikling: Den videnskabelige revolution og industriel teknologi ændrede produktionsformer, transport og kommunikation (jernbane, telegraf, elektricitet, senere computere og internettet).
  • Politisk forandring: Fremvæksten af konstitutionelle systemer, demokrati, nationalisme og nye idéer om menneskerettigheder og borgerlige friheder.
  • Økonomi og arbejde: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, urbanisering og senere til service- og vidensøkonomi.
  • Imperialisme og globalisering: Europæiske magters kolonisering af store dele af verden, efterfulgt af konflikter, afkolonisering og et tættere globalt samspil på områder som handel, kultur og politik.
  • Krig og konflikt: To verdenskrige og den kolde krig formede international politik, grænsedragninger og sikkerhedsordninger i det 20. århundrede.
  • Sociale bevægelser: Arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, borgerrettighedsbevægelser og andre krav om social retfærdighed og rettigheder.
  • Miljø og klima: Industriel vækst har ført til miljøforandringer og en global klimakrise, som i stigende grad præger nutidens politik og økonomi.

Modernitet, postmodernitet og postindustrielt samfund

Modernitet betegner de sociale og kulturelle forandringer, som følger af industrialisering, rationalisering og urbanisering. Modernismen i kunst og tænkning afspejler ofte troen på fremskridt, fornuft og universelle løsninger.

Postmodernitet og postindustriel teori kritiserer eller viderebearbejder modernitetens antagelser. Postmodernisme i kultur fokuserer på pluralisme, fragmentering og en mistillid til store fortællinger om fremskridt. Postindustrielt samfund henviser til økonomier, hvor servicesektoren og viden bliver dominerende, og hvor industrien ikke længere er den primære arbejdsplads.

Eksempler på skelsættende begivenheder

  • Opdagelsesrejser og global vareudveksling (15.–17. århundrede)
  • Den videnskabelige revolution og oplysningstidens idéer (17.–18. århundrede)
  • Den industrielle revolution og urbanisering (fra slutningen af 1700-tallet)
  • Den franske revolution og fremvæksten af moderne nationalstater (slutningen af 1700-tallet)
  • Imperialismen og konkurrence om kolonier (19. århundrede)
  • Første og Anden Verdenskrig (1914–1918, 1939–1945)
  • Den kolde krig, økonomisk genopbygning og dekolonisering (midten af 20. århundrede)
  • Globalisering, digitalisering og klimakrise (slut 20. – begyndelsen af 21. århundrede)

Den moderne tid har været en periode med store teknologiske fremskridt, politiske omvæltninger og kulturelle forandringer. Samtidig har den været præget af konflikter, ulighed og nye globale udfordringer. I løbet af denne tid begyndte de europæiske magter at udvide deres politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse til resten af verden, hvilket skabte både globalt samarbejde og langvarige konflikter og uligheder. I dag berører arven fra moderne historie alt fra politiske systemer og økonomiske strukturer til kultur, videnskab og miljøpolitik.