Napoleonskrigene

1805-1812: Napoleons erobring af Europa

Den 18. maj 1804 blev Napoleon Bonaparte kronet til fransk kejser i Notre Dame de Paris. Året efter begyndte den tredje koalition. Som svar herpå kronede Napoleon sig selv til konge af Italien. Den østrigske kejser Franz I erklærede vredt Napoleon krig, hvilket indledte den tredje koalitionskrig. Briterne ødelagde den franske flåde i slaget ved Trafalgar i oktober. I december allierede østrigerne og russerne sig med hinanden og kæmpede mod franskmændene i slaget ved Austerlitz. Den russisk-østrigske hær led et ødelæggende nederlag og måtte underskrive en traktat med Napoleon.

I 1806 begyndte den fjerde koalitionskrig. Kongeriget Preussen erklærede først Frankrig krig, men blev slået ned af Napoleons tropper i slaget ved Jena. Napoleon erobrede Berlin, før russerne kunne hjælpe. I 1807 besejrede Napoleon den russiske hær i slaget ved Friedland, hvilket afsluttede den fjerde koalition.

I 1809 begyndte den Femte Koalitionskrig, da Østrig erklærede Napoleon krig. I de første faser af krigen havde østrigerne fordel af krigen, men senere indtog franskmændene Wien, hvilket afsluttede den femte koalition. På højdepunktet af sin magt i 1810 kontrollerede Napoleon Frankrig, Spanien, Norditalien, Tyskland og hele vejen til Rusland. I 1808 begyndte halvøkrigen, da Napoleon kronede sin bror Joseph Bonaparte som konge af Spanien og kæmpede mod britiske, spanske og portugisiske tropper. I 1809 begyndte den finske krig mellem Rusland og Sverige, da Sverige og Portugal sluttede fred med Frankrig. Dette førte til Ruslands annektering af Finland og en afgørende fiasko for Sverige. I 1811 blev Frankrig og Rusland igen uenige, og Napoleon allierede sig med Preussen og Østrig og invaderede Rusland.

1812: Invasion af Rusland/Krigen af 1812

Napoleon iscenesatte en fransk invasion af Rusland i 1812, netop som USA og Storbritannien indledte krigen i 1812. Det var i Rusland, at Napoleon første gang blev bremset i sin erobring af Europa i det store slag ved Borodino. Russerne måtte dog trække sig tilbage og overlade hovedstaden Moskva til de fremrykkende franske tropper. Napoleon fandt Moskva tomt og brændende. Den kolde vinter sammen med sult som følge af den brændte jords taktik ødelagde Napoleons hær.

Napoleons svækkede ''Grande Armee'' måtte trække sig tilbage til Paris gennem den kolde russiske vinter, men blev til sidst besejret af russerne. Preussen og Østrig erklærede krig efter Napoleons fiasko og indledte den sjette koalitionskrig. I slutningen af det 19. århundrede skildrede Leo Tolstojs roman Krig og fred og Peter IljitjTjajkovskijs musikstykke 1812-ouverture den patriotiske krig og fejrede Ruslands modstand og befrielse.

I mellemtiden startede den meget mindre krig af 1812 mellem Storbritannien og USA om maritime spørgsmål. Den fortsatte indtil 1815, og ingen af parterne vandt noget. Revolutioner i Latinamerika gjorde det meste af det spanske imperium i Amerika til uafhængige stater.

1813-1814: Slaget ved Leipzig og den første restaurering

Briterne, spanierne og portugiserne havde presset Napoleons styrker ud af Spanien efter slaget ved Vitoria. De allierede (bestående af Storbritannien, Rusland, Preussen og Østrig) besejrede Napoleon i slaget ved Leipzig og erobrede Paris i 1814. Broderen til kong Louis XVI havde allerede udråbt sig selv til fransk konge, Louis XVIII, og blev af de preussiske styrker sendt til Paris og kronet som bourbonsk konge. Napoleon blev tvunget til at abdicere.

1815: Slaget ved Waterloo og Hundred Days

Napoleon blev senere forvist til Elba og var tæt på at blive myrdet. Men så flygtede han og 200 andre mænd tilbage til Paris og tvang Ludvig XVIII. af tronen, hvilket indledte Hundred dage. De tidligere koalitionsmedlemmer dannede den Syvende Koalition, og hertugen af Wellington fra Storbritannien besejrede Napoleon igen i slaget ved Waterloo med hjælp fra preusserne i 1815. Ludvig XVIII. blev sat tilbage på tronen igen, og den anden restaurering begyndte.