Postmodernisme: Definition, idéer og betydning i kunst, kultur og filosofi
Postmodernisme forklaret: essentielle idéer, betydning og indflydelse på kunst, kultur og filosofi — teori, kritik og konkrete eksempler i ét overblik.
Postmodernisme er en måde at tænke kultur, filosofi, kunst og mange andre ting på. Begrebet er blevet brugt på mange forskellige måder på forskellige tidspunkter, men der er nogle ting, der er fælles.
Hovedidéer i korte træk
- Skepsis over for "store fortællinger" — postmodernisme stiller spørgsmål ved de store forklaringsrammer (som fremskridtstro, marxistiske eller liberale fortællinger) og peger på, at sådanne metanarrativer udvisker forskelle og marginaliserer andre stemmer.
- Social konstruktion af viden — viden ses ofte som noget skabt inden for sprog, institutioner og magtrelationer frem for som en neutral opdagelse af en objektiv sandhed.
- Pluriformitet og relativisme — i stedet for én universel sandhed accepteres flere, konkurrencebetonede fortolkninger og perspektiver.
- Irinisk distance, pastiche og leg med genrer — i kunst og kultur bruger postmodernismen ofte hentydninger til tidligere stilarter, collage, citater og humor for at vise, at mening er situeret og konstrueret.
- Opmærksomhed på sprog og diskurs — hvordan vi taler om noget, påvirker, hvad vi opfatter som sandt eller normalt (inspireret bl.a. af Wittgenstein, Foucault og lingvistik).
Sandhed, viden og erkendelsesteori
Postmodernismen siger, at der ikke findes nogen sandhed, som folk kan kende. Den siger, at viden altid er skabt eller opfundet og ikke opdaget. Fordi viden er skabt af mennesker, kan et menneske ikke vide noget med sikkerhed - alle idéer og fakta er "troede" i stedet for "kendte". Der er måske eller måske ikke en slags ultimativ sandhed, men vi kan ikke kende den. Folk tror ofte, at de kender sandheden, men deres mening vil senere ændre sig. Dette adskiller sig fra traditionelle opfattelser af "objektivitet", som siger, at der findes en enkelt sandhed, som man kan kende, uafhængigt af nogens observationer eller meninger.
Postmodernisme er ofte mere agnostisk end ren relativisme: i stedet for at hævde, at "alt er ligegyldigt", hævder den, at påstande om endegyldig viden bør mødes med forsigtighed og kritisk refleksion. Begreber som "sprogspil" og "diskurs" bruges for at forklare, hvordan betydninger opstår i sociale sammenhænge og institutioner.
Kunst, litteratur og æstetik
Postmodernismen har dybe konsekvenser for, hvordan man tænker kunst og litteratur. Den hævder, at vurderingen af et værk ofte afhænger af kulturelle konventioner, smag og kontekst.
- Der eksperimenteres med metafiktion (tekster, der gør opmærksom på deres egen konstruktion), intertekstualitet (henvisninger til andre værker) og pastiche (legende blanding af stilelementer).
- Forfatterens intention sættes i perspektiv — som en reaktion på idéer som the death of the author betones læserens rolle i at skabe mening. Derfor er udsagnet "Forfatteren har lige så lidt ret til at afgøre, hvad et kunstværk betyder som kunstkritikeren" typisk for postmoderne holdninger.
- Kritikere og kunstnere kan bruge ironi og selvhenvisning til at underminere faste betydninger og autoritative tolkninger.
Postmodernisme påvirker også populærkunst: musik med sampling, collage i billedkunst og film, samt rekombination af genrer er alle typiske former for postmoderne praksis. Desuden ser man en udfordring af begreber som "originalitet" og "autenticitet".
Arkitektur og design
Udtrykket postmodernisme blev først almindeligt anvendt i 1949 til at tale om moderne arkitektur. Mange folk reagerede imod modernismens strenge, "kasseformede" bygninger, som blev oplevet som kolde og upersonlige. Den postmoderne arkitektur brugte ofte overfladeornamentik, historiske referencer og mere varierede former for at skabe en rigere visuel oplevelse. Kendte skikkelser i postmoderne arkitektur inkluderer bl.a. Robert Venturi, som argumenterede for kompleksitet og kontradiktion fremfor modernismens enkelhed.
Postmodernisme i samfundsvidenskaber og humaniora
Postmodernistiske idéer ses inden for filosofi, studiet af kultur og samfund, litteratur, arkitektur, design samt historie og jura. Postmodernismen har også fået folk til at tænke anderledes om kærlighed, ægteskab, populærkultur og ændringen i store dele af den vestlige verden fra en industri- til en serviceøkonomi.
I samfundsvidenskaberne har postmodernistenes fokus på diskurs, identitet og magtrelationer ført til nye måder at analysere køn, race, klasse, nationalitet og andre sociale kategorier på. Postkoloniale studier og dele af feministisk teori har trukket på postmoderne værktøjer for at afsløre, hvordan dominante fortællinger har undertrykt alternative stemmer.
Historisk baggrund og nøglefigurer
Postmodernismen vokser frem i anden halvdel af det 20. århundrede som kritik af modernitetens tro på lineært fremskridt, universelle teorier og neutral videnskab. Nogle centrale tænkere, der ofte associeres med postmodernisme eller postmodern teori, er:
- Jean-François Lyotard (kendt for klart at formulere kritik af 'metanarrativer')
- Jacques Derrida (dekonstruerende læsninger af sprog og tekst)
- Michel Foucault (magtrelationer, viden og diskurser)
- Jean Baudrillard (simulacra og hyperrealisme)
Kritik og forsvar
Postmodernismen har mødt både intellektuel og politisk kritik:
- Kritik: Anklager om ekstrem relativisme, som kan føre til, at alle meninger er lige meget værd, hvilket igen kan lamme politisk handling eller gøre det svært at argumentere imod uretfærdighed.
- Selvmotsigelse: Nogle peger på, at påstanden "ingen sandhed kan kendes" selv hævder at være en sandhed, hvilket skaber et logisk problem.
- Praktisk kritik: At postmodernisme kan blive en intellektuel leg for eliten og miste forbindelse til konkrete sociale forandringer.
Forsvar: Tilhængere svarer, at postmodernismen ikke nødvendigvis opfordrer til apatisk relativisme, men til kritisk opmærksomhed på, hvordan viden og magt hænger sammen. Den fremhæver nødvendigheden af pluralisme, beskyttelse af minoritetsstemmer og en ydmyg tilgang til egne antagelser.
Postmodernitet og hvor står vi i dag?
Udtrykket postmodernitet betegner normalt den periode, hvor postmoderne idéer blev udbredt (anden halvdel af det 20. århundrede). Nogle eksperter mener, at postmodernismen nu er forbi, især inden for litteraturen; andre mener, at mange postmoderne træk lever videre i samtidskulturen (fx i en digital æra præget af arkivering, remix-kultur og medieret virkelighed).
Efterfølgende begreber som "metamodernisme" eller "post-postmodernisme" forsøger at beskrive tendenser, hvor man både tager postmodernismens ironiske distance og samtidig søger nyt håb, autenticitet eller politisk handling. Debatten om postmodernismens relevans fortsætter, og dens idéer har stadig betydning for, hvordan vi taler om kultur, magt og sandhed i dag.
Praktiske eksempler og læseforslag
- Eksempler: citat- og samplekultur i musik, collage og appropriation i billedkunst, metafiktion i romaner og film, ornamentik i postmoderne arkitektur.
- Læseforslag: Jean-François Lyotard, Jacques Derrida, Michel Foucault, Jean Baudrillard; inden for arkitektur: Robert Venturi.
Postmodernismen er ikke en entydig bevægelse, men et sæt af kritiske redskaber og praktiske strategier, som har ændret måden, vi forstår kunst, viden og samfund på. Den opfordrer til opmærksomhed over for forskelle, til at stille spørgsmål ved autoritative fortællinger og til at undersøge, hvordan betydninger skabes i konkrete sociale sammenhænge.
Postmodernismen siger, at eftersom folks meninger ændrer sig, og eftersom en persons mening ikke kan være mere rigtig end en andens, betyder det intet at sige, at (f.eks.) et kunstværk er bedre end et andet, men kun at man foretrækker det ud fra et bestemt sæt principper, standarder eller smag. Postmodernismen siger, at kunst, musik og litteratur f.eks. kan være rigtigt/forkert eller positivt/negativt eller fremadrettet/nostalgisk. To personer, der er uenige, har intet grundlag for at sige, at den enes mening er det sidste ord.
Portland Building (Portland, Oregon)
Forskellige definitioner
Udtrykket "postmodernisme" bruges ofte til at referere til forskellige, til tider modstridende (de kan ikke begge være rigtige) begreber. Almindelige definitioner er:
- Compact Oxford English Dictionary: "en stil og et koncept inden for kunsten, der er kendetegnet ved mistillid til teorier og ideologier og ved at henlede opmærksomheden på konventioner".
- Merriam-Webster: Enten "of, relating to, or being an era after a modern one", eller "of, relating to, or being any of various movements in reaction to modernism that are typically characterized by a return to traditional materials and forms (as in architecture) or by irononic self-reference and absurdity (as in literature)", eller endelig "of, relating to, or being a theory that involves a radical reappraisal of modern assumptions about culture, identity, history, or language".
- American Heritage Dictionary: "Af eller vedrørende kunst, arkitektur eller litteratur, der reagerer mod tidligere modernistiske principper, f.eks. ved at genindføre traditionelle eller klassiske stilelementer eller ved at føre modernistiske stilarter eller praksis til det yderste: "Det [et roadhouse] er så arkitektonisk interessant ... med sine postmoderne trækabiner og skulpturelle ur.""
Fordi begrebet postmodernisme kan bruges til at tale om så mange forskellige ting og kan betyde mange forskellige ting, siger nogle mennesker, at det kun er et modeord, der ikke betyder noget. Dick Hebdige skriver i sin bog "Hiding in the Light":
"Når det bliver muligt for folk at betegne indretningen af et rum, designet af en bygning, diegesen i en film, opbygningen af en plade eller en 'scratch'-video, en tv-reklame eller en kunstdokumentarfilm, eller de 'intertekstuelle' relationer mellem dem, layoutet af en side i et modemagasin eller et kritisk tidsskrift, en anti-teleologisk tendens inden for epistemologien, angrebet på 'tilstedeværelsens metafysik', som 'postmoderne', en generel dæmpning af følelserne, den kollektive ærgrelse og de morbide projektioner hos en efterkrigsgeneration af babyboomere, der står over for en desillusioneret middelalder, refleksivitetens "prædikament", en gruppe retoriske troper, en spredning af overflader, en ny fase i varefetichismen, en fascination af billeder, koder og stilarter, en kulturel, politisk eller eksistentiel fragmenterings- og/eller kriseproces, subjektets "de-centrering", en "vantro over for metaritmer", udskiftning af ensartede magtakser med en mangfoldighed af magt/diskursformationer, "implosion af betydning", sammenbruddet af kulturelle hierarkier, den frygt, som truslen om atomar selvdestruktion skaber, universitetets forfald, de nye miniaturiserede teknologiers funktion og virkninger, brede samfundsmæssige og økonomiske skift til et "medie", 'forbruger' eller 'multinational' fase, en følelse (afhængigt af hvem man læser) af 'stedløshed' eller opgivelse af stedløshed ('kritisk regionalisme') eller (endda) en generel udskiftning af rumlige med tidsmæssige koordinater - når det bliver muligt at beskrive alle disse ting som 'postmoderne' (eller mere enkelt ved hjælp af en aktuel forkortelse som 'post' eller 'very post'), så er det klart, at vi er i tilstedeværelsen af et modeord".
Den britiske historiker Perry Anderson siger, at postmodernisme er et vigtigt begreb og er vigtigt for studiet af den moderne (nuværende) kultur.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er postmodernisme?
A: Postmodernisme er en måde at tænke på om kultur, filosofi, kunst og mange andre ting. Den siger, at der ikke findes nogen virkelig sandhed, og at viden altid er skabt eller opfundet snarere end opdaget. Folk kan tro på forskellige ting og tro, at det er sandheden, og alle kan have ret.
Spørgsmål: Hvordan adskiller postmodernisme sig fra objektivitet?
A: Objektivitet siger, at sandheden altid er der, og at folk skal opdage den, mens postmodernismen siger, at sandheden bare er noget, som folk opfinder.
Spørgsmål: Hvad troede modernisterne på?
A: Modernisterne troede på, at videnskab og ny viden ville gøre verden bedre, så når videnskabsmænd eller filosoffer opdagede noget nyt, ville det altid gøre samfundet en lille smule bedre. De mente, at man ikke kunne stoppe det sociale fremskridt.
Spørgsmål: Hvad siger postmodernismen om social fremgang?
A: Postmodernismen siger, at der ikke er noget reelt socialt fremskridt - selv om nogle ting i verden ændrer sig, ønsker folk kun at tro, at verden er bedre, end den var. Den ændrer sig, men bliver ikke bedre, fordi der ikke findes noget "bedre".
Spørgsmål: På hvilke områder har postmodernismen haft indflydelse?
A: Postmodernismen har påvirket mange kulturelle områder, herunder litteraturkritik, filosofi, sociologi, lingvistik, arkitektur, billedkunst og musik.
Spørgsmål: Hvornår blev postmoderne idéer udbredt?
A: Udtrykket postmodernitet betyder normalt den periode, hvor postmoderne idéer blev almindelige (anden halvdel af det 20. århundrede).
Spørgsmål: Er postmodernismen stadig relevant i dag?
A: Nogle eksperter mener, at postmodernismen måske er forbi inden for litteraturen, men dens indflydelse kan stadig ses inden for filosofi, kultur- og samfundsstudier samt historie og jura.
Søge