Det nyassyriske rige var et imperium i Mesopotamien i jernalderen. I perioden 911-609 f.Kr. var det det det største imperium i verden indtil da, og det anvendte mange af de tidlige imperialistiske teknikker, som blev normale i senere imperier. Det var, ifølge mange historikere, det første rigtige imperium i historien. Det var også banebrydende for mange taktikker som f.eks. at bevæbne sig med jernvåben og anvende avancerede, effektive militære taktikker.

Efter Adad-nirari II's erobringer i 900-tallet f.Kr. blev det nyassyriske rige efterfølgeren til det gamle assyriske rige (2025-1378 f.Kr.) og det mellemste assyriske rige (1365-934 f.Kr.) og dominerede det gamle Nærøsten, det østlige Middelhavsområde, Lilleasien og Kaukasus, og dele af både Den Arabiske Halvø og Nordafrika, idet de erobrede og varede længere end deres rivaler, såsom Babylonien, Elam, Persien, Urartu, Lydien, Mederne, Frygien, Cimmerierne, Israel, Juda, Fønikien, det nybabyloniske rige, Kanaan, det kushitiske rige og det gamle Egypten.

Imperiet begyndte at falde i 631 f.Kr., da Ashurbanipal døde, og mange borgerkrige gjorde det muligt for Cyaxares, konge af Persien og Mederne, at danne en alliance med Nabopolassar, hersker over Babylonien og Cimmerierne, og invadere Assyrien. Assyrien allierede sig med Egypten, men de faldt begge ved Harrans fald i 609 f.Kr. Den anden belejring af Harran gjorde endeligt en ende på Assyrien. Selv i dag lever der dog stadig assyriske folk i Iran, Irak og andre steder.

Udvidet oversigt og korrigeringer

Det nyassyriske rige voksede frem som en ny fase i assyrisk historie under konger som Adad-nirari II (genopretter af magt i 10.–9. årh. f.Kr.) og fortsatte gennem stærke herskere som Ashurnasirpal II, Tiglath-Pileser III, Sargon II, Sennacherib, Esarhaddon og Ashurbanipal. Rigscentrene skiftede mellem flere vigtige byer: den gamle hellige by Aššur, Nimrud (Kalhu), Khorsabad (Dur-Sharrukin) og især Nineveh, som blev et pragtfuldt kultur- og administrationscentrum.

Mindst en præcisering er nødvendig i forbindelse med rigets sammenbrud: Cyaxares var konge af Mederne, ikke ”konge af Persien og Mederne”. Nabopolassar var leder af Babylon og grundlægger af det nybabyloniske dynasti; han indgik en alliance med mederne under Cyaxares, og sammen invaderede de Assyrien. Cimmerierne optræder i regionens historie som en egen gruppe af folkevandringer, men Nabopolassar var ikke hersker over Cimmerierne.

Militær organisation og taktik

Den militære styrke var kernen i det nyassyriske imperiums magt. Assyrerne udviklede:

  • Professionelle hære med specialiserede enheder: infanteri, kavaleri, bue-skytter, belejringsstyrker og krigsvogne.
  • Avanceret belejringsteknik, herunder brug af belejringsvogne, batterier og miner til undermining af bymure.
  • Jernvåben og forbedret militært udstyr, som gav dem fordele over mange naboer.
  • Systematisk deportationspolitik, hvor befolkninger fra erobrede områder blev flyttet for at forhindre oprør og forsyne arbejds- og militærressourcer.

Administration, økonomi og infrastruktur

Assyrerne skabte en effektiv central administration med provinser, guvernører og skatteopkrævning, understøttet af et vejsystem og kommunikationsnetværk der muliggjorde hurtig udveksling af ordrer og efterretninger. Landbrug, handel og kontrol af vigtige handelsruter i det østlige Middelhav og Mesopotamien skaffede riget store ressourcer. Der lå også en betydelig statslig kontrol over naturressourcer og håndværk.

Kultur, kunst og viden

Det nyassyriske rige efterlod et rigt materiale i form af paladsrelieffer, monumenter og inskriptioner, der beskriver kampagner, jagtscener og ceremonier. Ashurbanipals bibliotek i Nineveh er ét af de vigtigste fund fra perioden: tusindvis af kileskrifttekster på lerplader om sprog, litteratur, videnskab og religion blev bevaret og har givet moderne forskning uvurderlige kilder til oldtidens kultur og historie.

Årsager til sammenbruddet

Sammenbruddet var resultat af en kombination af faktorer: indre politisk ustabilitet og borgerkrige efter Ashurbanipals død, økonomisk belastning af konstante krige og omfattende administration, samt fremvæksten af magtfulde naboer — først og fremmest mederne under Cyaxares og babylonierne under Nabopolassar. De allierede styrker erobrede Nineveh i 612 f.Kr.; de sidste assyriske bastioner faldt i de efterfølgende år, og Harrans fald i 609 f.Kr. markerede enden på det assyriske statssystem som stormagt.

Arv og eftertid

Trods rigets fald havde det nyassyriske rige stor indflydelse: administrative metoder, militær organisation, arkitektur og kunstformer spredtes og blev brugt af senere imperier i Mellemøsten. Genopdagelsen af de assyriske paladser og Ashurbanipals bibliotek i 1800‑tallet satte gang i moderne assyriologi og gav grundlag for meget af vores viden om oldtidens Mellemøsten.

Assyriske folk i dag

De historiske assyrere efterkommere findes stadig i dag som et folk med egne sprogvarianter (nyarameisk/dialekter), kirkelige traditioner og kulturel identitet. Mange lever i Iran, Irak og i diasporasamfund rundt om i verden, hvor de bevarer traditioner og sprog. Deres fortsatte eksistens er en direkte kulturel arv efter de gamle assyriske civilisationer.

For yderligere læsning anbefales kilder der beskriver specifikke kongers kampagner, arkæologiske udgravninger i Nineveh og Nimrud, samt moderne historisk forskning i assyrisk administration og militærteknik.