Louis XIV

Tidligt liv og regeringstid

Louis' forældre var Louis XIII og Anne af Østrig. Han var det uventede barn af kong Ludvig XIII og Anne af Østrig, som ikke havde fået børn i deres 22-årige ægteskab. Han blev døbt Louis Dieudonné (bogstaveligt talt "Guds gave"). I 1643, før hans femårs fødselsdag, døde hans far, og Ludvig arvede Frankrigs trone. Da Ludvig XIV var for ung til at regere, regerede hans mor Frankrig sammen med kardinal Mazarin, den italienske finansmand, som havde været Ludvig XIII's vigtigste minister. Mazarin havde ført nationen gennem de sidste faser af Trediveårskrigen (1618-1648). I denne krig kæmpede Frankrig mod det habsburgske dynasti, der regerede Spanien, om det militære overherredømme i Europa.

Louis som barn

Absolut monark

Efter Mazarins død i 1661 erklærede Ludvig, at han ville regere Frankrig uden en chefminister, hvilket ingen fransk konge havde gjort i mands minde. Han havde til hensigt at regere som en enevældig monark, idet han mente, at hans magt som konge stammede fra Gud, og at han alene var ansvarlig over for Gud. Han var forpligtet til at regere til gavn for sit folk. Selv om Louis påtog sig ansvaret for beslutningstagningen, forstod han, at han måtte regere inden for rammerne af sit riges love og skikke. Ludvig rådførte sig bredt med sine adelsmænd og ministre, og han mødtes ugentligt med medlemmerne af sit høje råd. Han oprettede et uformelt kabinet, som til sidst blev ledet af Jean-Baptiste Colbert, der var cheffinansminister.

Ikke desto mindre understregede det absolutte monarkisystem kongens rolle, og ingen monark havde større succes med at skabe et billede af monarkiet end Ludvig XIV. Han tog solen som sit emblem og forbandt sig selv med dens strålende billede.

 

Opførelsen af Versailles

Fra 1661 forvandlede kong Ludvig XIV et ydmygt jagtslot til et glitrende palads. Over 30.000 mænd arbejdede på at opføre Versailles-paladset, et projekt, der drænede den kongelige statskasse i årtier. Udgifterne omfattede ikke blot bygning, men også omledning af floder, rørføring af ferskvand og plantning af tusindvis af appelsintræer for at maskere lugten af spildevand, der ikke kunne drænes ordentligt væk. I maj 1682 flyttede Ludvig Frankrigs hovedstad til Versailles, 12 miles fra Paris. Det var Ludvig XIV's motiv for at fjerne sig selv og sine adelsmænd fra de politiske intriger i Paris. Det blev et symbol på hans absolutte monarki.

Slottet i Versailles

Udvidelse af den franske magt i Europa

Selv om Louis drømte om en spansk arv til sine arvinger, var hans militærpolitik ikke at udvide det franske territorium. Han førte sine tidlige krige med defensive formål - for at sikre Frankrigs nordlige grænse og for at fordrive spanierne fra strategiske byer.

Ludvig kæmpede i Devolutionskrigen (1667-1668) for at gøre krav på en del af Spaniens besiddelser, efter at hans kones far, Filip IV, var død. Ludvig gjorde krav på de spanske Nederlandene i stedet for den bryllupsgave, som Filip IV aldrig havde betalt.

Den franske aggression i de spanske nederlande fik forholdet mellem Frankrig og Holland til at forværres. Hollænderne havde allerede kæmpet mod spanierne i generationer for at beskytte sig mod en invasion af deres land. De havde ingen intentioner om at lade franskmændene udgøre den samme trussel ved at besætte områderne på deres grænse. Resultatet blev krig i Nederlandene fra 1672 til 1678, hvor Louis igen demonstrerede den franske magts effektivitet. I et omfattende felttog lykkedes det næsten Louis at erobre Holland. For at beskytte sig selv åbnede hollænderne deres diger, oversvømmede landskabet og gjorde Amsterdam til en næsten ø. Ludvigs hære kunne ikke rykke længere frem, og de begyndte at forhandle om en våbenhvile. Krigen blev dog genoptaget, da Spanien og Østrig allierede sig med Holland, og Ludvig underskrev en traktat med England i 1670 for at holde den engelske flåde neutral. Ingen af parterne kunne vinde en afgørende sejr, og begge led af økonomisk udmattelse, hvilket i sidste ende førte til en traktat, der afsluttede krigen.

Senere regeringstid

Ludvig ophævede eller afsluttede Nantes-traktaten. I denne traktat stod der, at der skulle være religionsfrihed i Frankrig. Det betyder, at alle i Frankrig kunne dyrke deres religion på den måde, som de ønskede. Da Ludvig ophævede Nantes-traktaten, sagde han, at alle mennesker i Frankrig skulle være katolikker. På grund af dette forlod 50.000 protestantiske arbejdere Frankrig og tog til Amerika, England og Tyskland.

Mens Ludvig herskede, blev Frankrig det mest magtfulde land i hele Europa, og mange andre lande kopierede franskmændenes måde at klæde sig på og tænke på. Han opfordrede også folk til at udforske Canada og forsøgte meget hårdt at gøre Frankrig større. Ludvig brugte mange penge på krige, og Frankrig kom i dyb gæld på grund af ham.

Ludvig XIV i 1685, det år, hvor han ophævede Ediktet af Nantes.

Afbrydelse

I midten af 1680'erne var Solkongen ved at miste meget af sin glans. Mazarin havde lært ham at arbejde strengt, og Louis opretholdt et strabadserende skema hele sit liv, idet han afviste en række mindre alvorlige sygdomme og ikke lyttede til sine lægers råd. Til sidst satte en brækket arm en stopper for hans energiske ridning, og gigt satte en stopper for hans lange gåture rundt om Versailles. Han blev kørt på hjul til tronsalen eller båret til sin vogn. I 1683 døde hans første kone, og Louis giftede sig i hemmelighed med sin mangeårige elskerinde, Françoise d'Aubigné, marquise de Maintenon. I 1711 gennemgik han tragedien med sin ældste søns død og året efter med sit ældste barnebarns død. Derfor blev kongens efterfølger hans lille femårige oldebarn Louis hertug af Anjou, som blev kong Louis XV af Frankrig efter sin oldefars død i 1715.

De franske konger efter Ludvig XIV beskattede en masse penge fra det fattige folk for at forsøge at betale gælden af. Det var noget af det, der førte til den franske revolution.

Legacy

I en verden, hvor territorier, magt og rigdom blev betragtet som det vigtigste, blev Ludvig XIV anerkendt som en stor konge. Han forvandlede Frankrig til den dominerende nation i Europa, udvidede landets grænser og efterlod sine arvinger sikre på deres besiddelser. Ludvig nåede højdepunktet af sin magt i 1670'erne, og han beskyttede det, han havde opnået, i de næste fire årtier over for et Europa, der var forenet imod ham. Desuden realiserede han til sidst sin drøm om at se en bourboner på den spanske trone. Under Ludvigs regeringstid konsoliderede Frankrig også administrationen af sine koloniale besiddelser og sin handel og blev en verdensmagt. På den indenrigspolitiske front styrkede Ludvig centralregeringens kontrol over de forskellige regioner i Frankrig og indarbejdede sine territoriale gevinster i en forenet stat. På den anden side skabte han kontroverser, da han genetablerede den katolske religiøse enhed ved at ophæve Ediktet af Nantes og undertrykke protestantismen. Desværre forårsagede mange af Louis' politikker, både indenrigs- og udenrigspolitiske, store lidelser for almindelige mennesker, hvoraf mange led sult, flygtede fra deres hjemland eller levede i frygt for forfølgelse. I sidste ende ønskede Ludvig XIV at bringe ære til Frankrig og sit dynasti, og han døde i den tro, at han havde gjort det.

Børn med dronning Marie Thérèse

1. Louis af Frankrig, Dauphin af Frankrig (1. november 1661 - 14. april 1711) Dauphin af Frankrig giftede sig med Maria Anna Victoria af Bayern og fik børn. Giftede sig senere i hemmelighed med Marie Émilie de Joly.
2. Anne Élisabeth af Frankrig (18. november 1662 - 30. december 1662) døde som spæd.
3. Marie Anne af Frankrig (16. november 1664 - 26. december 1664) døde som spæd eller den sorte nonne af Moret
4. Marie Thérèse af Frankrig (2. januar 1667 - 1. marts 1672), kendt som "Madame Royale", men døde som barn.
5. Philippe Charles af Frankrig (5. august 1668 - 10. juli 1671) hertug af Anjou, døde som spæd.
6. Louis François af Frankrig (14. juni 1672 - 4. november 1672) hertug af Anjou, døde som spæd.

Børn med Madame de Montespan

1. Louise Françoise de Bourbon (1669-1672) døde ung.
2. Louis Auguste de Bourbon, hertug af Maine (31. marts 1670 - 14. maj 173) blev gift med Louise Bénédicte de Bourbon og fik børn.
3. Louis César de Bourbon, greve af Vexin (20. juni 1672 - 10. januar 1683) døde som spæd.
4. Louise Françoise de Bourbon, Mademoiselle de Nantes (1. juni 1673 - 16. juni 1743) blev gift med Louis de Bourbon, hertug af Bourbon, prins af Condé og fik børn.
5. Louise Marie Anne de Bourbon, Mademoiselle de Tours 18. november 1674 - 15. september 1681) døde ung.
6. Françoise Marie de Bourbon, Mademoiselle de Blois (4. maj 1677 - 1. februar 1749) blev gift med Philippe d'Orléans, hertug af Orléans, regent af Frankrig og fik børn.
7. Louis Alexandre de Bourbon, greve af Toulouse (6. juni 1678 - 1. december 1737) blev gift med Marie Victoire de Noailles og fik børn.

 

 

Relaterede sider

• Liste over franske monarker
• Manden med jernmasken