Lys er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde, som kan registreres af det menneskelige øje. Det er en lille del af det elektromagnetiske spektrum og stråling fra stjerner som f.eks. solen. Dyr kan også se lys. Studiet af lys, kendt som optik, er et vigtigt forskningsområde inden for moderne fysik. Når lys rammer en uigennemsigtig genstand, danner det en skygge.

Hvad menes med synligt lys?

Synligt lys dækker den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje kan opfatte — groft sagt bølgelængder fra omkring 380 nm til 750 nm. I fysik bruges ordet lys nogle gange om elektromagnetisk stråling af enhver bølgelængde, men her koncentrerer vi os om det synlige område. For et overblik over alle bølgelængder læs artiklen om elektromagnetisk stråling.

Spektrum og farver

Lysets bølgelængde eller frekvens bestemmer, hvilken farve vi opfatter. Regnbuer viser hele spektret af synligt lys. De enkelte farver, der bevæger sig ind fra de ydre kanter, er normalt opført som rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. Bølgelængder kortere end violet kaldes ultraviolet, og længere end rød kaldes infrarødt. Mange tekniske instrumenter og kameraer kan registrere disse udenforliggende bånd, så man kan analysere objekter, som øjet ikke kan se.

Fotoner og bølge-partikel dualitet

Lys har både bølge- og partikelegenskaber. I kvantefysikken beskrives lys som bestående af små energipakker kaldet fotoner, hvor hver foton har en energi proportional med lysets frekvens. Samtidig udviser lys bølgefænomener som interferens og diffraktion, som forklares bedst med bølgeteori.

Vigtige fysiske egenskaber

  • Intensitet — hvor meget energi der passerer pr. areal (opfattes ofte som lysstyrke).
  • Polarisering — retningen af lysets elektriske felt; bruges i briller, kameraer og kommunikation.
  • Fase — positionen i en bølges cyklus; vigtig for interferens og koherens.
  • Omløbsvinkelmoment — (orbital angular momentum) en egenskab ved nogle lysfelter, relevant i avanceret optik og manipulation af partikler.

Disse størrelser beskriver hvordan lys opfører sig og bruges i praksis i både målinger (radiometri, fotometri) og teknologier som lasere og fiberoptik.

Optiske fænomener og love

Refleksion og brydning (refraktion) er grundlæggende: loven om refleksion forklarer, hvordan vi ser et spejlbillede, mens Snells lov beskriver, hvordan lys ændrer retning ved passage mellem medier med forskellig brydningsindeks. Dispersion — at forskellige bølgelængder brydes forskelligt — er årsagen til, at et prisme deler hvidt lys i farver, og er også bag regnbuens farveopdeling. Andre fænomener omfatter absorption (energi optages af stof), spredning (fx Rayleigh-spredning, som giver himlen sin blå farve) og interferens (fx farvespil i tynde film).

Biologisk syn og opfattelse af farve

Det menneskelige øje har to hovedtyper fotoreceptorer: stave (sensitive til svagt lys, opfatter ikke farver) og tappe (ansvarlige for farvesyn). Tappene kommer i tre hovedtyper med forskellige følsomhedsprofiler, hvilket gør os til trichromater. Kombinationen af signaler fra disse celler og hjernens behandling bestemmer vores farveoplevelse. Farveopfattelse påvirkes også af lysintensitet, omgivende belysning og adaptionsmekanismer.

Kilder til lys og anvendelser

Naturlige lyskilder omfatter solen og andre stjerner; kunstige lyskilder spænder fra glødelamper og fluorescerende lamper til moderne LED- og laserlys. Lys bruges i et væld af teknologier: belysning, billeddannelse (kameraer, mikroskoper), kommunikation (fiberoptik), fjernmåling, medicinsk diagnostik (endoskopi, røntgen, infrarød billeddannelse) og industrielt målearbejde.

Det er loven om refleksion, der gør det muligt for os at se en genstand reflekteret i et spejl.