Cellemembran | tyndt fleksibelt lag omkring cellerne i alle levende væsener
Cellemembranen er et tyndt fleksibelt lag omkring cellerne i alle levende væsener. Det kaldes undertiden plasmamembranen eller cytoplasmamembranen.
Dens grundlæggende opgave er at adskille cellernes indre fra det ydre. I alle celler adskiller cellemembranen cytoplasmaet inde i cellen fra omgivelserne. Dyreceller er kun indesluttet i en membran. Bakterier, svampe og planter har også stærke cellevægge, som støtter cellen og blokerer for passage af store molekyler.
Cellemembran
Opbygningen af en eukaryote cellemembran
Struktur
Membranen består af et tyndt lag kaldet "fosfolipid-dobbeltlaget". Det består af to lag af fosfolipidmolekyler med fosfathoveder på overfladen og lipid-(olie)haler på indersiden. De udvendige hoveder blander sig med vand, men halerne afviser vand.
Andre proteiner og lipider kan tilsættes til cellemembranen. Ved disse ændringer kan cellen justere, hvad den tilfører eller afgiver. Nogle proteiner sidder altid fast i den, disse kaldes integrale membranproteiner. Den har også nogle, som kun nogle gange sidder fast på den. Disse kaldes perifere membranproteiner. Det ydre lag, der beskytter den indre celle.
Phospholipid-dobbeltlaget
Funktion
Membranen er selektivt permeabel. Den er aktiv og regulerer (justerer), hvad der kommer ind og hvad der går ud af cellen. Bevægelsen af stoffer gennem membranen kan enten være passiv, dvs. foregå uden tilførsel af celleenergi, eller aktiv, dvs. kræve energi.
Proteiner i membranen
Proteinerne i membranen er afgørende for, at den fungerer. Disse proteiner transporterer hovedsageligt kemikalier og information på tværs af membranen.
Membranen indeholder mange proteiner. Overfladeproteinerne kan fungere som porte. De lukker nogle kemikalier ind i cellen og lukker andre kemikalier ud af cellen. Det anslås, at op til en tredjedel af det menneskelige proteom kan være membranproteiner. Nogle af disse proteiner er knyttet til ydersiden af cellemembranen. Et eksempel herpå er CD59-proteinet, som identificerer celler som "selv" og dermed forhindrer immunsystemet i at ødelægge dem.
Transmissionselektronmikroskop (TEM) billede af en lipidvesikel. De to mørke bånd rundt om kanten er de to folier i bilaget. Historisk set har lignende billeder bekræftet, at cellemembranen er et dobbeltlag
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er cellemembranen?
A: Cellemembranen er et tyndt fleksibelt lag omkring cellerne i alle levende væsener. Det kaldes nogle gange plasmamembranen eller cytoplasmamembranen.
Spørgsmål: Hvad gør cellemembranen?
A: Dens grundlæggende opgave er at adskille cellernes indre fra det ydre. I alle celler adskiller den cytoplasmaet inde i cellen fra dets omgivelser.
Spørgsmål: Har dyreceller noget andet end en membran?
A: Nej, dyreceller er kun indeholdt i en membran.
Spørgsmål: Har bakterier, svampe og planter noget andet end en cellemembran?
Svar: Ja, bakterier, svampe og planter har også stærke cellevægge, som støtter cellen og blokerer for passage af store molekyler.
Spørgsmål: Hvordan adskiller en cellevæg sig fra en cellemembran?
A: En cellevæg giver bakterier, svampe og planteceller yderligere støtte, mens en cellemembran kun tjener til at adskille det, der er inde i cellen, fra det, der er uden for cellen.
Sp: Hvilke molekyler blokeres af en cellevæg?
Svar: Cellevægge blokerer for, at store molekyler kan passere igennem dem.
