Gopler | dyr af phylum Cnidaria
Maner er dyr i stamme Cnidaria. De udgør en monofyletisk klade, Medusozoa. De fleste af dem lever i havene, i saltvand, hvor de spiser små havdyr som plankton og små fisk og flyder i havet. Kun nogle få vandmænd lever i ferskvand.
De har en blød krop og lange, stikkende, giftige fangarme, som de bruger til at fange deres bytte, som regel små planktondyr, små krebsdyr eller små fisk. Nogle vandmænd jager andre ved hjælp af stikkende celler, der kaldes nematocyster. En vandmand består af 97 % vand.
De fleste vandmænd har en klokkeformet krop og lange tentakler på undersiden af kroppen. Tentaklerne er lange "arme" med særlige stikkende celler kaldet cnidoblaster, der indeholder nematocystens struktur. Nematocysterne er lommer i tentaklerne, som har en lille brod, der er forseglet med et låg. Der er et mikroskopisk hår eller en "udløser" på ydersiden af lommerne, og når tentaklen støder mod noget, aktiveres håret, som åbner låget og lader saltvand strømme ind. Det indstrømmende saltvand øger trykket i nematocysten og skubber den giftige tentakel eller tråd ud og stikker således vandmanden i sit bytte. De bevæger sig ved at trække kroppen sammen, men de har ikke meget kontrol over, hvor de bevæger sig hen: for det meste driver de med vandstrømmen. Den største type vandmand er løvemandsmanen, som har tentakler, der kan blive op til 60 meter lange, men de fleste vandmænd er meget mindre.
Medusozoa er fire klasser af Cnidaria:
- Scyphozoa: de ægte vandmænd
- Cubozoa: æskenålen
- Staurozoan: den stilkede vandmand
- Hydrozoa: hydroiderne
Der findes mange typer af vandmænd. De mindste vandmænd er kun få centimeter store. Den største kvalle er løvemanden (Cyanea capillata), hvis krop kan være over 1 meter i diameter med meget længere tentakler. Nogle vandmænd lyser i mørke (dette kaldes fosforescens). Nogle af de farligste kvaler er æskenålen (slægterne Chironex, Chiropsalmus og Carybdea) og den lille Irukandji-kvalle (Carukia barnesi), der er to cm stor; disse kvalers giftige stik kan slå en person ihjel.
Mange dyr spiser vandmænd, herunder havskildpadder og nogle fisk (bl.a. solfisk). Mennesker spiser også vandmænd; især i Asien betragtes vandmænd som en delikatesse. Vandmænd fordærves meget hurtigt, efter at de er blevet fanget. Nogle gange bliver de tørret for at konservere dem. Der er en anden proces, hvor de renses, hvilket kan tage op til 40 dage. De spises ofte i en slags salat med sojasovs eller eddike.
Hvidplettet vandmand
Livscyklus
De fleste vandmænd gennemgår to forskellige livsstadier (kropsformer) i løbet af deres livscyklus. Det første er det polypoide stadium, hvor dyret har form af en lille stilk med fødende tentakler. Meget ofte er denne polyp fastgjort til havbunden eller til en anden hård overflade; den bevæger sig sjældent rundt. En polyp, der lever på denne måde, kaldes fastsiddende. I nogle tilfælde er polyppen frit svømmende. Polypper har generelt en mund omgivet af opadvendte tentakler. Polypper kan leve alene eller i grupper, og nogle af dem gror aseksuelt og danner flere polypper. De fleste er meget små, målt i millimeter.
I det andet stadie producerer de små polypper ukønnet vandmænd, som hver især er kendt som en medusa. De små vandmænd svømmer væk fra polyppen og vokser derefter og lever i planktonet. Vandmænd formerer sig både seksuelt og ukønnet. Voksne, velernærede vandmænd gyder dagligt. Hos de fleste arter styres gydningen af lyset, så hele populationen gyder på omtrent samme tidspunkt af dagen, ofte enten i skumringen eller ved daggry. Maner er normalt enten hanner eller hunner (med lejlighedsvis hermafroditter). I de fleste tilfælde slipper de voksne individer sæd og æg ud i det omkringliggende vand, hvor de (ubeskyttede) æg befrugtes og modnes til nye organismer.
Medusae har en radialt symmetrisk, paraplyformet krop kaldet en klokke, som normalt er forsynet med marginale tentakler, der fanger byttet. Nogle få arter af vandmænd har ikke polypedelen af livscyklussen, men går fra mane til næste generation af vandmænd gennem direkte udvikling af befrugtede æg. Maneter på medusestadiet lever normalt kun op til seks måneder, hvorefter den dør.
Vandmænd spiser plankton og små fisk, som de fanger med deres giftige fangarme. Vandmænd kan leve i symbiose med alger. Manen transporterer dem ind i sollyset og får næringsstoffer fra algernes fotosyntese. Begge former for geléfisk har små tentakler med nematocyster (stikkende celler), der stikker og kan skade mennesker ved berøring.
Andre fakta
Medusozoer adskiller sig fra antozoer ved at have et medusestadium i deres livscyklus. Deres mitokondrie-DNA-molekyler er lineære i stedet for cirkulære som hos antozoer og næsten alle andre dyr. Cnidae, de eksplosive celler i Cnidaria, er af en enkelt type. Der findes nematocyster, men ingen spirocyster eller ptychocyster.
En gruppe af vandmænd kaldes en strøm; en forekomst af mange vandmænd på samme tid kaldes undertiden en blomstring.
Polypper
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken stamme tilhører maner?
A: Maner tilhører stamme Cnidaria.
Spørgsmål: Hvordan bevæger maner sig?
A: Maner bevæger sig ved at trække kroppen sammen, men de har kun ringe kontrol over, hvor de bevæger sig hen, og driver normalt med vandstrømmen.
Sp: Hvad er den største type vandmænd?
Svar: Den største type vandmand er løvemandsmanen, som har tentakler, der kan blive op til 60 meter lange.
Spørgsmål: Hvordan bruges nematocyster af vandmænd?
A: Nematocyster er lommer i en tentakel, som indeholder en lille brod, der er forseglet med en hætte. Når tentaklen støder mod noget, aktiverer den et mikroskopisk hår, som åbner hætten og frigiver saltvand i lommen, hvilket øger trykket og skubber giftige tentakler eller tråde ud for at stikke byttet.
Spørgsmål: Er der farlige typer af vandmænd?
A: Ja, nogle af de farligste typer af vandmænd er bl.a. kasse-meloner (slægterne Chironex, Chiropsalmus og Carybdea) og Irukandji-meloner (Carukia barnesi). Deres giftige stik kan slå en person ihjel.
Spørgsmål: Hvilke dyr spiser maner?
Svar: Mange dyr spiser vandmænd, herunder havskildpadder og nogle fisk (herunder solfisk). Mennesker spiser dem også; især i Asien anses de for at være en delikatesse.
Spørgsmål: Hvordan konserveres de til konsum?
A: Maner fordærves meget hurtigt efter fangst, så nogle gange tørres de for at konservere dem eller renses gennem en omfattende proces, der tager op til 40 dage, før de spises i salater med sojasauce eller eddike.
