Flercellet organisme
Flercellede organismer er organismer med mere end én celle. Det er tilfældet for dyr, planter og de fleste svampe. I sådanne organismer er cellerne normalt specialiserede. Alle celler med den samme funktion arbejder sammen. En sådan gruppe af celler kaldes så et væv.
Flercellede organismer har et sæt celler, der er specialiseret i reproduktion. Reproduktion i sådanne organismer er normalt seksuel. De seksuelle celler er enten sædceller eller ægceller (også kaldet "æg"). Hvis det er sædceller, er organismen han, og hvis det er ægceller, er den hun. Hvis begge er til stede, er organismen hermafrodit.
På dette billede er en rundorm blevet behandlet for at vise cellernes kerner.
Udviklingshistorie
Vi ved ud fra deres cellestruktur, at flercellighed har udviklet sig uafhængigt af hinanden mange gange i Jordens historie, f.eks. hos planter og dyr. De tidligste former for liv i de fossile optegnelser er cyanobakterier fra den arkæiske æra for 3,5 milliarder år siden. De voksede som enkeltceller, men levede i kolonier som stromatolitter.
De første flercellede fossiler er blevet fundet i 2,1 milliarder år gamle palæoproterozoiske sten fra Gabon i Afrika. Der er tale om eukaryote celler, som lever kolonimæssigt. Fossilerne er synlige for det blotte øje og er derfor meget større end bakterier. Forfatterne kommenterer, at en af fordelene ved flercellighed er større størrelse, og at der er behov for et tilstrækkeligt iltniveau for at kunne opretholde denne form for liv.
Konsekvenser af flercellighed
For at kunne reproducere sig må flercellede organismer løse problemet med at regenerere en hel organisme fra kønsceller (dvs. sæd- og ægceller), et problem, som undersøges i udviklingsbiologien.
Flercellede organismer, især langlivede dyr, står også over for udfordringen med kræft, som opstår, når cellerne ikke formår at regulere deres vækst inden for det normale udviklingsprogram.
