Gaza-flotillen 31. maj 2010: Bordingen, dødsfald og internationale reaktioner

Gazastriben er en del af Palæstina. Det er et af de tættest befolkede områder på jorden. Der bor ca. 1,5 millioner mennesker på et areal på ca. 493 km².

Den Palæstinensiske Myndighed siger, at dette er et besat område. De siger, at Israel er besættelsesmagten, og at det bør trække sig tilbage og give området tilbage til palæstinenserne. Israel har angrebet og bombet Gaza flere gange, senest i december 2008.

Israel ser ikke sådan på tingene, da de overdrog området til palæstinensisk administration i 2005 og har trukket deres tropper tilbage med tiden. I mellemtiden har Hamas, den palæstinensiske gruppe, der kontrollerer området, affyret raketter mod Israel.

Hamas har overtaget Gazastriben siden konflikten mellem Fatah og Hamas efter det palæstinensiske valg i 2006, hvor Israel erklærede Hamas for en terrorbevægelse. Ligeledes var Egypten ikke enig i, at Hamas skulle fjerne Den Palæstinensiske Myndigheds embedsmænd fra Gaza.

Den israelske blokade af Gazastriben blev sagt at være en sikkerhedsforanstaltning fra Israels side, men Free Gaza Movement er imod. Hamas har sammen med andre grupper skabt problemer i Gaza og i de sydlige dele af Israel. Blokaden begyndte i 2007. Mange lande (som Egypten) har ondt af Gaza-striben, nogle få andre (som Iran) hader eller frygter Israel på en eller anden måde, og nogle (som USA) er enige med Israel.

Gazastriben er en del af Palæstina. Det er et af de tættest befolkede områder på jorden. Der bor ca. 1,5 millioner mennesker på et areal på ca. 493 km².

Den Palæstinensiske Myndighed siger, at dette er et besat område. De siger, at Israel er besættelsesmagten, og at det bør trække sig tilbage og give området tilbage til palæstinenserne. Israel har angrebet og bombet Gaza flere gange, senest i december 2008.

Israel ser ikke sådan på tingene, da de overdrog området til palæstinensisk administration i 2005 og har trukket deres tropper tilbage med tiden. I mellemtiden har Hamas, den palæstinensiske gruppe, der kontrollerer området, affyret raketter mod Israel.

Hamas har overtaget Gazastriben siden konflikten mellem Fatah og Hamas, der fandt sted efter det palæstinensiske valg i 2006, og Israel erklærede Hamas for en terrorbevægelse. Ligeledes var Egypten ikke enig i, at Hamas skulle fjerne Den Palæstinensiske Myndigheds embedsmænd fra Gaza.

Den israelske blokade af Gazastriben blev sagt at være en sikkerhedsforanstaltning fra Israels side, men Free Gaza Movement er imod. Hamas har sammen med andre grupper skabt problemer i Gaza og i de sydlige dele af Israel. Blokaden begyndte i 2007. Mange lande (som Egypten) har ondt af Gazastriben, nogle få andre (som Iran) hader eller frygter på en eller anden måde Israel, og nogle (som USA) er enige med Israel.

Det tyrkiske passagerskib Cruse Liner MV Mavi Marmara forsøgte at bringe tyrkisk og cypriotisk hjælp til Gazastriben den 31. maj, da den israelske flåde fandt det. Den tre år gamle blokade blev opretholdt af Flotille 13. Mavi Marmara befandt sig 40 sømil fra Gazastriben, da den blev angrebet. 27 britiske aktivister, 9 palæstinensere, 8 tyrkere, 2 irere, 1 svensker, 1 sydafrikaner, 1 amerikaner og 1 albaner var med på Mavi Marmara sammen med nogle få andre. Mavi Marmara blev fulgt af det irske passagerskib MV Rachel Corrie og 4 andre mindre fartøjer. Skibene havde i alt 663-682 aktivister og hjælpearbejdere om bord, herunder flere tyrkere, flere malaysere en anden amerikaner, en australier og en belgier.

Der var i alt 663 eller 683 personer fra 37 nationer om bord på de seks skibe i den civile flotille. Blandt de kendte personer om bord på flotillen var bl.a. Mairead Corrigan, modtager af Nobels fredspris, Denis Halliday, tidligere assisterende FN-generalsekretær, Haneen Zoubi, israelsk-arabisk medlem af Knesset, Raed Salah, leder af den nordlige gren af den islamiske bevægelse i Israel, den svenske forfatter Henning Mankell og en række politikere fra europæiske og arabiske regeringer og Europa-Parlamentet.

Det tyrkiske passagerskib Cruse Liner MV Mavi Marmara forsøgte at bringe tyrkisk og cypriotisk hjælp til Gazastriben den 31. maj, da den israelske flåde fandt det. Den tre år gamle blokade blev opretholdt af Flotille 13. Mavi Marmara befandt sig 40 sømil fra Gazastriben, da den blev angrebet. 27 britiske aktivister, 9 palæstinensere, 8 tyrkere, 2 irere, 1 svensker, 1 sydafrikaner, 1 amerikaner og 1 albaner var med på Mavi Marmara sammen med nogle få andre. Mavi Marmara blev fulgt af det irske passagerskib MV Rachel Corrie og 4 andre mindre fartøjer. Skibene havde i alt 663-682 aktivister og hjælpearbejdere om bord, herunder flere tyrkere, flere malaysere en anden amerikaner, en australier og en belgier.

Der var i alt 663 eller 683 personer fra 37 nationer om bord på de seks skibe i den civile flotille. Blandt de kendte personer om bord på flotillen var bl.a. Mairead Corrigan, modtager af Nobels fredspris, Denis Halliday, tidligere assisterende FN-generalsekretær, Haneen Zoubi, israelsk-arabisk medlem af Knesset, Raed Salah, leder af den nordlige gren af den islamiske bevægelse i Israel, den svenske forfatter Henning Mankell og en række politikere fra europæiske og arabiske regeringer og Europa-Parlamentet.

Israel sagde, at de andre 5 skibe blev bordet og overtaget på fredelig vis, og at de eneste hændelser fandt sted på Mavi Marmara, men mange rapporter siger, at flere personer fra de andre skibe også blev såret.

Flotillen havde planlagt at bryde gennem Gaza-blokaden og ignorerede Israels plan om, at aktivisterne skulle stoppe i havnen i Ashdod og overføre lasten derfra. Efter at flotillens aktivister ignorerede gentagne opfordringer til at give efter, gik soldater fra Shayetetet 13-enheden (Flotille 13) om bord på skibene omkring kl. 04.00 IST

Konvojarrangørerne Arafat Shoukriof fra Free Gaza Movement (FGM) benægtede den israelske militærs beretning. En af medarrangørerne af flotillekonvojen sagde, at de ombordværende på et af skibene havde ringet til dem over telefonen for at fortælle, at israelske helikoptere var ankommet for at foretage et overraskelsesangreb.

MV Mavi Marmara bliver angrebet

Om bordingen af Mavi Marmara resulterede i voldelige sammenstød mellem aktivister og israelske soldater, selv om detaljerne er omstridte.

Tilsyneladende har en israelsk helikopter kastet 30 specialiserede soldater ned på skibet. Derefter udbrød der kampe af ukendt årsag. En israelsk soldat blev kastet ud over skibssiden, nogle hjælpearbejdere lavede optøjer og kastede stole efter israelerne. Israelerne brugte derefter tåregas, taser, stun-granater og røgbomber for at stoppe balladen. Senere blev der affyret adskillige skud fra begge sider. Til sidst, til sidst, faldt en albansk kvinde ud over skibssiden. Soldaterne, der brugte bedøvelsesgranater, bad derefter om regeringens tilladelse til at bruge deres skydevåben, hvilket de så fik.

Det israelske militær sagde, at tropperne pludselig blev angrebet, efter at de var kravlet ned i reb fra helikoptere og ned på skibets dæk. Soldaterne blev angiveligt slået hårdt, en blev stukket ned, og en blev kastet i havet. To israelere fik deres våben taget fra sig. En israelsk kommando sagde, at der på et tidspunkt blev skudt med skarpt mod dem fra under dækket. Der blev brugt bedøvelsesgranater og tåregas i et forsøg på at sprede aktivisterne. Da dette viste sig at være ineffektivt, anmodede kommandosoldaterne om og fik tilladelse til at skyde de modarbejdende aktivister. Kommandosoldaterne skød derefter aktivisterne i benene, hvilket tvang dem til at sprede sig. Kommandosoldaterne nåede broen og overtog skibet efter 30 minutter. Nogle kampe kan ses på videoer, der er offentliggjort af det israelske militær og Free Gaza-aktivister. Det israelske militær har udsendt 20 videoer af hændelsen,

Ifølge major Avital Leibovich fra IDF's talsmandsenhed angreb aktivisterne soldaterne med knive, slangebøsser, pigge og køller samt med pistoler, som de israelske tropper fandt. Adam Shapiro, der er bestyrelsesmedlem i Free Gaza Movement, sagde, at ifølge Al Jazeera-korrespondenterne på skibet begyndte soldaterne at åbne ild straks da de kom ned ad tovene.

Hustruen til Mavi Marmara-kaptajnen, Nilüfer Ören, udtalte, at IDF begyndte at spore dem efter 140 km, 40 israelske skibe fulgte og snusede efter konvojen, indtil soldaterne gik om bord på skibene fra helikoptere kl. 04.45 om morgenen. Hun sagde også, at der blev brugt bedøvelsesgranater og røgbomber. Derfor brugte aktivister og besætningsmedlemmer gasmasker. Norman Paech, et tidligere medlem af det tyske parlaments Venstreparti, der var om bord på Mavi Marmara, sagde, at han kun så tre aktivister gøre modstand på sin del af båden og sagde: "De havde ingen knive, ingen økser, kun pinde, som de brugte til at forsvare sig med."

Reportere fra iransk tv og Al Jazeera tv-nyhederne fortalte om brugen af tåregas/CS-gas og bedøvelsesgranater. De israelske soldater sagde, at aktivisterne bar gasmasker og skimasker. Ingen af parterne blev fuldt ud troet af FN, som forsøgte at undgå at tage parti.

MV Rachel Corrie bliver angrebet

Skibet Rachel Corrie gav efter og hejste det hvide våbenhvileflag, da det blev bordet af den israelske flåde.

Challenger One bliver angrebet

Skibet Challenger One satte farten op på sin kurs i et forsøg på at give journalisterne mulighed for at tage billeder af det igangværende angreb. Huwaida Arraf, en amerikansk aktivist, der var om bord på Challenger One, rapporterede, at israelske soldater angreb enhver, der forsøgte at forhindre dem i at overtage skibet, med spark, taser og bedøvelsesgranater.

Aktivisten Huwaida Arraf rapporterede, at da de israelske tropper var om bord på Challenger One, beslaglagde de alt kommunikationsudstyr, kameraer, mobiltelefoner, radioer og hukommelseskort fra aktivisterne.

Skibet Sfendoni bliver angrebet

Den tidligere britiske diplomat Ed Peck, som var om bord på skibet Sfendoni, sagde, at de israelske soldater var veltrænede og opførte sig godt. Soldaterne sloges med et par aktivister, der forsøgte at blokere deres adgang til styrehuset, men der var ingen større skader, sagde Peck. Paul Larudee, en 64-årig tidligere sprogprofessor fra El Cerrito, Californien, der var om bord på Sfendoni, blev ifølge hans familie slået og tasket af den amerikanske generalkonsul og hans advokater; hans familie har oplyst, at israelske konsulære embedsmænd har informeret dem om, at Larudee, der er pacifist, blev slået efter ikke at have fulgt troppernes ordrer.

Besætningsmedlem Shane Dillon rapporterede, at de israelske tropper brugte bedøvelsespistoler, brækkede næsen på en belgisk kvinde blandt dem og slog en anden passager. Den australske fotojournalist Kate Geraghty blev angrebet og skudt af israelske tropper om bord på Challenger One, da hun forsøgte at fotografere angrebet.

Skibet Eleftheri Mesogeios bliver angrebet

Kutlu Tiryaki, der er kaptajn på det andet skib i flotillen, sagde, at passagererne slet ikke havde våben, men kun kom for at bringe hjælp på en fredelig måde.

Det andet, unavngivne skib bliver angrebet

Det sidste skib i konvojen gav op, da det blev angrebet, og hejste et hvidt flag.

Resultaterne

9-19 blev meldt døde og 32-50 blev meldt sårede. 10 af de sårede var israelere, og 1 af de dræbte var en tyrkisk politiker . Israel har bekræftet, at fire er døde. Blandt de døde er İbrahim Bilgen, en tyrkisk politiker fra Felicity-partiet.

Mindst 32 aktivister, som havde været om bord på skibene, blev arresteret og fængslet af den israelske fængselsvæsenet, efter at de havde nægtet at underskrive udvisningsordrer, herunder to, som blev såret, men nægtede hospitalsbehandling.

Israel sagde, at flådestyrkerne "fandt våben, der var klar på forhånd og blev brugt mod vores styrker". IDF-fotos viste knive, metal- og træstænger, nødblus, skruenøgler og slynger med marmorprojektiler, der angiveligt blev brugt mod soldaterne. Aktivisterne skulle også have kastet stun-granater mod IDF-soldater, og IDF viste video, der illustrerede dette. Ved de israelske gennemsøgninger af skibet blev der fundet skudsikre veste, natkikkerter og gasmasker.

En pressemeddelelse fra Israels udenrigsminister sagde, at volden mod soldaterne allerede var planlagt, og at der blev fundet "lette våben" på skibene, herunder pistoler, som skulle være blevet beslaglagt af soldater fra de israelske forsvarsstyrker (IDF) fra aktivisterne på Mavi Marmara.

Et nærbillede, der præsenteres for Jerusalem Posts læsere som: Det udstyr, der blev fundet om bord på de skibe, der udgjorde Gaza-hjælpsflotillen, var lige så forskelligt som flotillens erklærede mål, viste nogle knive og køller. De israelske tropper indrømmede også at have fundet kørestole, rengøringsartikler og babymælk om bord på begge skibe.

En højtstående norsk officer udtalte efter at have set billederne, at "dette er ikke militært udstyr", og at de fleste af værktøjerne og køkkenknive ville høre hjemme på et skib.

Højtstående embedsmænd i toldundersekretariatet kaldte israelerne for "komplet nonsens".

Israel sagde, at de fem andre skibe blev bordet og overtaget på fredelig vis, og at de eneste hændelser fandt sted på Mavi Marmara, men mange rapporter siger, at flere personer fra de andre skibe også blev såret.

Flotillen havde planlagt at bryde gennem Gaza-blokaden og ignorerede Israels plan om, at aktivisterne skulle stoppe i havnen i Ashdod og overføre lasten derfra. Efter at flotillens aktivister ignorerede gentagne opfordringer til at give efter, gik soldater fra Shayetetet 13-enheden (Flotille 13) om bord på skibene omkring kl. 04.00 IST

Konvojarrangørerne Arafat Shoukriof fra Free Gaza Movement (FGM) benægtede den israelske militærs beretning. En af medarrangørerne af flotillekonvojen sagde, at de ombordværende på et af skibene havde ringet til dem over telefonen for at fortælle, at israelske helikoptere var ankommet for at foretage et overraskelsesangreb.

MV Mavi Marmara bliver angrebet

Om bordingen af Mavi Marmara resulterede i voldelige sammenstød mellem aktivister og israelske soldater, selv om detaljerne er omstridte.

Tilsyneladende har en israelsk helikopter kastet 30 specialiserede soldater ned på skibet. Derefter udbrød der kampe af ukendt årsag. En israelsk soldat blev kastet ud over skibssiden, nogle hjælpearbejdere lavede optøjer og kastede stole efter israelerne. Israelerne brugte derefter tåregas, taser, stun-granater og røgbomber for at stoppe balladen. Senere blev der affyret adskillige skud fra begge sider. Til sidst, til sidst, faldt en albansk kvinde ud over skibssiden. Soldaterne, der brugte bedøvelsesgranater, bad derefter om regeringens tilladelse til at bruge deres skydevåben, hvilket de så fik.

Det israelske militær sagde, at tropperne pludselig blev angrebet, efter at de var kravlet ned i reb fra helikoptere og ned på skibets dæk. Soldaterne blev angiveligt slået hårdt, en blev stukket ned, og en blev kastet i havet. To israelere fik deres våben taget fra sig. En israelsk kommando sagde, at der på et tidspunkt blev skudt med skarpt mod dem fra under dækket. Der blev brugt bedøvelsesgranater og tåregas i et forsøg på at sprede aktivisterne. Da dette viste sig at være ineffektivt, anmodede og fik kommandosoldaterne tilladelse til at skyde de aktivister, der gjorde modstand. Kommandosoldaterne skød derefter aktivisterne i benene, hvilket tvang dem til at sprede sig. Kommandosoldaterne nåede broen og overtog skibet efter 30 minutter. Nogle kampe kan ses på videoer, der er offentliggjort af det israelske militær og Free Gaza-aktivister. Det israelske militær har udsendt 20 videoer af hændelsen,

Ifølge major Avital Leibovich fra IDF's talsmandsenhed angreb aktivisterne soldaterne med knive, slangebøsser, pigge og køller samt med pistoler, som de israelske tropper fandt. Adam Shapiro, der er bestyrelsesmedlem i Free Gaza Movement, sagde, at ifølge Al Jazeera-korrespondenterne på skibet begyndte soldaterne at åbne ild straks da de kom ned ad tovene.

Hustruen til Mavi Marmara-kaptajnen, Nilüfer Ören, udtalte, at IDF begyndte at spore dem efter 140 km, 40 israelske skibe fulgte og snusede efter konvojen, indtil soldaterne gik om bord på skibene fra helikoptere kl. 04.45 om morgenen. Hun sagde også, at der blev brugt bedøvelsesgranater og røgbomber. Derfor brugte aktivister og besætningsmedlemmer gasmasker. Norman Paech, et tidligere medlem af det tyske parlaments Venstreparti, der var om bord på Mavi Marmara, sagde, at han kun så tre aktivister gøre modstand på sin del af båden og sagde: "De havde ingen knive, ingen økser, kun pinde, som de brugte til at forsvare sig med."

Reportere fra iransk tv og Al Jazeera tv-nyhederne fortalte om brugen af tåregas/CS-gas og bedøvelsesgranater. De israelske soldater sagde, at aktivisterne havde gasmasker og skimasker på. Ingen af parterne blev fuldt ud troet af FN, som forsøgte at undgå at tage parti.

MV Rachel Corrie bliver angrebet

Skibet Rachel Corrie gav efter og hejste det hvide våbenhvileflag, da det blev bordet af den israelske flåde.

Challenger One bliver angrebet

Skibet Challenger One satte farten op på sin kurs i et forsøg på at give journalisterne mulighed for at tage billeder af det igangværende angreb. Huwaida Arraf, en amerikansk aktivist, der var om bord på Challenger One, rapporterede, at israelske soldater angreb enhver, der forsøgte at forhindre dem i at overtage skibet, med spark, taser og bedøvelsesgranater.

Aktivisten Huwaida Arraf rapporterede, at da de israelske tropper var om bord på Challenger One, beslaglagde de alt kommunikationsudstyr, kameraer, mobiltelefoner, radioer og hukommelseskort fra aktivisterne.

Skibet Sfendoni bliver angrebet

Den tidligere britiske diplomat Ed Peck, som var om bord på skibet Sfendoni, sagde, at de israelske soldater var veltrænede og opførte sig godt. Soldaterne sloges med et par aktivister, der forsøgte at blokere deres adgang til styrehuset, men der var ingen større skader, sagde Peck. Paul Larudee, en 64-årig tidligere sprogprofessor fra El Cerrito, Californien, der var om bord på Sfendoni, blev ifølge hans familie slået og tasket af den amerikanske generalkonsul og hans advokater; hans familie har oplyst, at israelske konsulære embedsmænd har informeret dem om, at Larudee, der er pacifist, blev slået efter ikke at have fulgt troppernes ordrer.

Besætningsmedlem Shane Dillon rapporterede, at de israelske tropper brugte bedøvelsespistoler, brækkede næsen på en belgisk kvinde blandt dem og slog en anden passager. Den australske fotojournalist Kate Geraghty blev angrebet og skudt af israelske tropper om bord på Challenger One, da hun forsøgte at fotografere angrebet.

Skibet Eleftheri Mesogeios bliver angrebet

Kutlu Tiryaki, der er kaptajn på det andet skib i flotillen, sagde, at passagererne slet ikke havde våben, men kun kom for at bringe hjælp på en fredelig måde.

Det andet, unavngivne skib bliver angrebet

Det sidste skib i konvojen gav op, da det blev angrebet, og hejste et hvidt flag.

Resultaterne

9-19 blev meldt døde og 32-50 blev meldt sårede. 10 af de sårede var israelere, og 1 af de dræbte var en tyrkisk politiker . Israel har bekræftet, at fire er døde. Blandt de døde er İbrahim Bilgen, en tyrkisk politiker fra Felicity-partiet.

Mindst 32 aktivister, som havde været om bord på skibene, blev arresteret og fængslet af den israelske fængselsvæsenet, efter at de havde nægtet at underskrive udvisningsordrer, herunder to, som blev såret, men nægtede hospitalsbehandling.

Israel sagde, at flådestyrkerne "fandt våben, der var klar på forhånd og blev brugt mod vores styrker". IDF-fotos viste knive, metal- og træstænger, nødblus, skruenøgler og slynger med marmorprojektiler, der angiveligt blev brugt mod soldaterne. Aktivisterne skulle også have kastet stun-granater mod IDF-soldater, og IDF viste video, der illustrerede dette. Ved de israelske gennemsøgninger af skibet blev der fundet skudsikre veste, natkikkerter og gasmasker.

En pressemeddelelse fra Israels udenrigsminister sagde, at volden mod soldaterne allerede var planlagt, og at der blev fundet "lette våben" på skibene, herunder pistoler, som skulle være blevet beslaglagt af soldater fra de israelske forsvarsstyrker (IDF) fra aktivisterne på Mavi Marmara.

Et nærbillede, der præsenteres for Jerusalem Posts læsere som: Det udstyr, der blev fundet om bord på de skibe, der udgjorde Gaza-hjælpsflotillen, var lige så forskelligt som flotillens erklærede mål, viste nogle knive og køller. De israelske tropper indrømmede også at have fundet kørestole, rengøringsartikler og babymælk om bord på begge skibe.

En højtstående norsk officer udtalte efter at have set billederne, at "dette er ikke militært udstyr", og at de fleste af værktøjerne og køkkenknive ville høre hjemme på et skib.

Højtstående embedsmænd i toldundersekretariatet kaldte israelerne for "komplet nonsens".

For det meste var det diplomatiske resultat uretfærdigt hårdt for Israel.

Egypten åbnede grænseovergangen Rafah til Gazastriben for at give adgang til lægehjælp efter verdens kritik af angrebet. Hamas' leder Khaled Meshaal opfordrede til, at grænsen blev åbnet uden tøven.

Selve den israelske blokade mod Gaza er ikke ulovlig, og det er i orden, at israelske skibe opererer i internationalt farvand for at håndhæve den", sagde Allen Weiner, tidligere medlem af USA's udenrigsministerium.

Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung sagde, at FN's verdensomspændende lovgivning siger, at lande ikke har lov til at udvide deres styre til områder uden for deres kystfarvande. I Israels tilfælde er der tale om 24 sømil (44 km) fra kysten.

Sydafrikas ambassadør forlod Israel og vendte tilbage til Sydafrika som en form for protest.

Tyrkiets næstformand i parlamentet, Guldal Mumcu, sagde, at "dette angreb var en åbenlys overtrædelse af FN's regler og international lov", og at "Tyrkiet bør søge retfærdighed mod Israel gennem nationale og internationale juridiske myndigheder. Parlamentet forventer, at den tyrkiske regering reviderer de politiske, militære og økonomiske forbindelser med Israel og træffer effektive foranstaltninger."

Advokat Dr. Turgut Tarhanlı fra Istanbuls universitet citerede idealet om uskyldig passage, hvor skibe får sikre rejserettigheder på en måde, der ikke er "skadelig for statens fred, gode orden eller sikkerhed".

Cypern erklærede sig overbevist om, at ngo'er skal have lov til at udføre deres arbejde frit og lovligt. Det opfordrede endvidere til, at blokaden af Gaza ophæves.

Den nordkoreanske slyngelstat Nordkoreas udenrigsministerium fordømte Israel, som "nådesløst dræbte eller sårede snesevis af civile om bord på bådene." Det fortsatte med at kalde angrebet for "en forbrydelse mod menneskeheden begået med USA's medvirken og under USA's protektion og en åbenlys udfordring af araberne, herunder palæstinenserne, og fredsprocessen i Mellemøsten". I erklæringen udtrykkes også "fuld støtte og solidaritet med palæstinensernes og andre arabiske folks sag".

Den iranske slyngelstat Irans øverste leder af den islamiske revolution Ayatollah Sayyid Ali Khamenei fordømte det zionistiske regimes brutale angreb mod en international nødhjælpskonvoj på vej mod Gaza og sagde, at det israelske regime har bevist, at det er mere brutalt end fascisterne. Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad sagde, at hændelsen var en "umenneskelig handling fra det zionistiske regimes side mod det palæstinensiske folk", og at det ville bringe regimet "tættere end nogensinde på dets endeligt". Den iranske regering har opfordret til en boykot af Israel. Irans øverste nationale sikkerhedsråds sekretær Saeed Jalili fremhævede behovet blandt regionale og islamiske stater for at konfrontere det zionistiske regime i Israel effektivt. Irans udenrigsministerium fordømte angrebet og sagde, at "hændelsen endnu en gang afslørede det zionistiske regimes kriminelle og krigsmageriske natur". Iran opfordrede også FN's Sikkerhedsråd og OIC til at træffe hurtige straffeforanstaltninger mod Israel.

Den irske premierminister Brian Cowen beskrev angrebene som "meget alvorlige" og erklærede, at han mener, at blokadeaktionen var en overtrædelse af international lov. Han erklærede også, at folk har lov til at modtage humanitær bistand.Udenrigsminister Micheál Martin sagde, at han var "alvorligt bekymret".

Den franske præsident Nicolas Sarkozy fordømte "den uforholdsmæssigt store brug af magt" mod flotillen.

Belgiens udenrigsminister, Steven Vanackere, kaldte brugen af israelsk magt for "uforholdsmæssig" og "opfordrede den israelske ambassadør til at forklare, hvordan tingene skete".

Den bosniske repræsentant i FN's Sikkerhedsråd, Ivan Barbalić, fordømte det israelske angreb, opfordrede til en undersøgelse og ønskede, at Israel ophæver blokaden af Gaza.

Ma Zhaoxu, talsmand for Kinas udenrigsministerium, fordømte Israels angreb på den internationale konvoj og opfordrede Israel til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolutioner og forbedre den humanitære situation i Gaza.

Det bulgarske udenrigsministerium krævede hurtig frigivelse af to bulgarske journalister, der rejste i konvojen. Bulgarien fordømte desuden angrebet og sagde, at "intet kan retfærdiggøre den vold, der resulterede i drab på over 10 personer om bord på et af skibene". Det opfordrede til en undersøgelse.

Protestdemonstrationer fandt sted i gaderne i Tottenham, Paris, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Egypten og Malaysia.

Den Tjekkiske Republik gik ud til støtte for Israel og erklærede, at den tyrkiske flotille var lavet for at provokere Israel i en militær eller politisk fælde.

USA gav også udtryk for pro-israelske holdninger, mens Nauru sagde, at Hamas var forkert.

Det cubanske udenrigsministerium fordømte den israelske aktion og kaldte den et "kriminelt angreb" og udtrykte sin "mest energiske fordømmelse". Cuba opfordrer til ophævelse af blokaden af Gaza og bekræfter på ny sin solidaritet med det palæstinensiske folk. Den tidligere cubanske præsident Fidel Castro har fordømt Israels angreb på Frihedsflotillen som "nazistisk fascistisk raseri". Han tilføjede, at de israelske kommandosoldater, der gik om bord på skibene, skød mod hjælpearbejderne.

Montenegro, Kina, Zambia og Det Forenede Kongerige opfordrede til en fredelig løsning på situationen.

Gabons repræsentant i FN's Sikkerhedsråd gav udtryk for sit chok over begivenhederne. Han opfordrede endvidere Israel til at ophæve blokaden af Gaza og opfordrede alle parter til at standse volden.

Schweiz krævede en international undersøgelse og indkaldte den israelske ambassadør.

Den Hellige Stol udtrykte "stor bekymring og smerte" over hændelsen.

For det meste var det diplomatiske resultat uretfærdigt hårdt for Israel.

Egypten åbnede grænseovergangen Rafah til Gazastriben for at give adgang til lægehjælp efter verdens kritik af angrebet. Hamas' leder Khaled Meshaal opfordrede til, at grænsen blev åbnet uden tøven.

Selve den israelske blokade mod Gaza er ikke ulovlig, og det er i orden, at israelske skibe opererer i internationalt farvand for at håndhæve den", sagde Allen Weiner, tidligere medlem af USA's udenrigsministerium.

Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung sagde, at FN's verdensomspændende lovgivning siger, at lande ikke har lov til at udvide deres styre til områder uden for deres kystfarvande. I Israels tilfælde er der tale om 24 sømil (44 km) fra kysten.

Sydafrikas ambassadør forlod Israel og vendte tilbage til Sydafrika som en form for protest.

Tyrkiets næstformand i parlamentet, Guldal Mumcu, sagde, at "dette angreb var en åbenlys overtrædelse af FN's regler og international lov", og at "Tyrkiet bør søge retfærdighed mod Israel gennem nationale og internationale juridiske myndigheder. Parlamentet forventer, at den tyrkiske regering reviderer de politiske, militære og økonomiske forbindelser med Israel og træffer effektive foranstaltninger."

Advokat Dr. Turgut Tarhanlı fra Istanbuls universitet citerede idealet om uskyldig passage, hvor skibe får sikre rejserettigheder på en måde, der ikke er "skadelig for statens fred, gode orden eller sikkerhed".

Cypern erklærede sig overbevist om, at ngo'er skal have lov til at udføre deres arbejde frit og lovligt. Det opfordrede endvidere til, at blokaden af Gaza ophæves.

Den nordkoreanske slyngelstat Nordkoreas udenrigsministerium fordømte Israel, som "nådesløst dræbte eller sårede snesevis af civile om bord på bådene." Det fortsatte med at kalde angrebet for "en forbrydelse mod menneskeheden begået med USA's medvirken og under USA's protektion og en åbenlys udfordring af araberne, herunder palæstinenserne, og fredsprocessen i Mellemøsten". I erklæringen udtrykkes også "fuld støtte og solidaritet med palæstinensernes og andre arabiske folks sag".

Den iranske slyngelstat Irans øverste leder af den islamiske revolution Ayatollah Sayyid Ali Khamenei fordømte det zionistiske regimes brutale angreb mod en international nødhjælpskonvoj på vej mod Gaza og sagde, at det israelske regime har bevist, at det er mere brutalt end fascisterne. Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad sagde, at hændelsen var en "umenneskelig handling fra det zionistiske regimes side mod det palæstinensiske folk", og at det ville bringe regimet "tættere end nogensinde på dets endeligt". Den iranske regering har opfordret til en boykot af Israel. Irans øverste nationale sikkerhedsråds sekretær Saeed Jalili fremhævede behovet blandt regionale og islamiske stater for at konfrontere det zionistiske regime i Israel effektivt. Irans udenrigsministerium fordømte angrebet og sagde, at "hændelsen endnu en gang afslørede det zionistiske regimes kriminelle og krigsmageriske natur". Iran opfordrede også FN's Sikkerhedsråd og OIC til at træffe hurtige straffeforanstaltninger mod Israel.

Den irske premierminister Brian Cowen beskrev angrebene som "meget alvorlige" og erklærede, at han mener, at blokadeaktionen var en overtrædelse af folkeretten. Han erklærede også, at folk har lov til at modtage humanitær bistand.Udenrigsminister Micheál Martin sagde, at han var "alvorligt bekymret".

Den franske præsident Nicolas Sarkozy fordømte "den uforholdsmæssigt store brug af magt" mod flotillen.

Belgiens udenrigsminister, Steven Vanackere, kaldte brugen af israelsk magt for "uforholdsmæssig" og "opfordrede den israelske ambassadør til at forklare, hvordan tingene skete".

Den bosniske repræsentant i FN's Sikkerhedsråd, Ivan Barbalić, fordømte det israelske angreb, opfordrede til en undersøgelse og ønskede, at Israel ophæver blokaden af Gaza.

Ma Zhaoxu, talsmand for Kinas udenrigsministerium, fordømte Israels angreb på den internationale konvoj og opfordrede Israel til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolutioner og forbedre den humanitære situation i Gaza.

Det bulgarske udenrigsministerium krævede hurtig frigivelse af to bulgarske journalister, der rejste i konvojen. Bulgarien fordømte desuden angrebet og sagde, at "intet kan retfærdiggøre den vold, der resulterede i drab på over 10 personer om bord på et af skibene". Det opfordrede til en undersøgelse.

Protestdemonstrationer fandt sted i gaderne i Tottenham, Paris, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Egypten og Malaysia.

Den Tjekkiske Republik gik ud til støtte for Israel og erklærede, at den tyrkiske flotille var lavet for at provokere Israel i en militær eller politisk fælde.

USA gav også udtryk for pro-israelske holdninger, mens Nauru sagde, at Hamas var forkert.

Det cubanske udenrigsministerium fordømte den israelske aktion og kaldte den et "kriminelt angreb" og udtrykte sin "mest energiske fordømmelse". Cuba opfordrer til ophævelse af blokaden af Gaza og bekræfter på ny sin solidaritet med det palæstinensiske folk. Den tidligere cubanske præsident Fidel Castro har fordømt Israels angreb på Frihedsflotillen som "nazistisk fascistisk raseri". Han tilføjede, at de israelske kommandosoldater, der gik om bord på skibene, skød mod hjælpearbejderne.

Montenegro, Kina, Zambia og Det Forenede Kongerige opfordrede til en fredelig løsning på situationen.

Gabons repræsentant i FN's Sikkerhedsråd gav udtryk for sit chok over begivenhederne. Han opfordrede endvidere Israel til at ophæve blokaden af Gaza og opfordrede alle parter til at standse volden.

Schweiz krævede en international undersøgelse og indkaldte den israelske ambassadør.

Den Hellige Stol udtrykte "stor bekymring og smerte" over hændelsen.

Israel planlagde at deportere alle de tilfangetagne passagerer inden for 48 timer efter deres ankomst til Israel. Den 2. juni 2010 havde Israel besluttet at løslade over 600 af de tilbageholdte aktivister.

Israel planlagde at deportere alle de tilfangetagne passagerer inden for 48 timer efter deres ankomst til Israel. Den 2. juni 2010 havde Israel besluttet at løslade over 600 af de tilbageholdte aktivister.