Hamas – palæstinensisk islamistisk bevægelse: historie, ideologi og politik

Dybdegående gennemgang af Hamas — palæstinensisk islamistisk bevægelse: historie, ideologi og politik fra 1987 til magt i Gaza, mål, struktur og internationale konsekvenser.

Hamas (arabisk: حماس, akronym for Harakat al-Muqawama al-Islamiyya, arabisk: حركة المقاومة الاسلامية, bogstaveligt talt "Islamisk modstandsbevægelse") er en palæstinensisk, sunniislamistisk paramilitær og politisk organisation. Den blev grundlagt i forbindelse med den første intifada i 1987 af kendte ledere som Ahmed Yassin og Abdel Aziz al-Rantissi som Gaza-afdelingen af Det Muslimske Broderskab i Egypten. Ved det palæstinensiske valg i 2006 vandt Hamas 74 ud af 132 pladser i parlamentet og har siden kontrolleret Gazastriben. Gruppen erklærer målet om at opbygge en palæstinensisk stat baseret på islamiske værdier på det territorium, der i dag omfatter Israel, Vestbredden og Gazastriben, og anerkender ikke staten Israel.

Historisk baggrund og politisk udvikling

Hamas opstod som en social, religiøs og politisk reaktion på både den israelske besættelse og på en bredere palæstinensisk politisk bevægelse. Organisationen kombinerede ungdomsarbejde, velgørenhed og socialt arbejde med politisk aktivisme og væbnet modstand. Efter sejren ved valget i 2006 fulgte voldelige sammenstød og politisk konfrontation med Fatah, som kulminerede i, at Hamas overtog den faktiske kontrol over Gazastriben i 2007. Siden da har Hamas fungeret som den de facto regering i Gaza.

Organisation og struktur

• Politisk ledelse: Hamas har en politisk bureau og et rådgivende Shura-råd, historisk ledet af figurer som Khaled Meshaal, Ismail Haniyeh og andre.
• Militær fløj: Den væbnede gren er kendt som Izz ad-Din al-Qassam Brigades og står for den militære planlægning og operationer.
• Sociale netværk: Organisationen driver skoler, sundhedscentre, moskeer og velgørende organisationer, hvilket har været en central del af dens popularitet blandt palæstinensere.

Ideologi og doktrin

Hamas udspringer af Muslimske Broderskab-traditionen og kombinerer islamistisk ideologi med national frigørelsesretorik. Dens tidlige stadige fundament var formuleret i en chartertekst fra 1988, som brugte stærke religiøse og anti-zionistiske formuleringer og afviste Israels ret til at eksistere. I 2017 offentliggjorde Hamas en ny politisk erklæring, der blødgjorde nogle formuleringer, accepterede princippet om en palæstinensisk stat på 1967-grænserne som en midlertidig løsning uden at anerkende Israel, og søgte at distancere sig fra nogle tidligere ekstreme formuleringer. Internt er der løbende debat mellem mere pragmatiske og mere ideologiske fløje om strategi og pristiller.

Metoder og aktiviteter

• Politisk deltagelse: Deltagelse i valg og i palæstinensisk politik, senest markant i 2006.
• Væbnet modstand: Angreb på militære mål og civile mål i Israel via raketter, infiltrationsangreb og andre operationer — aktiviteter, der har ført til gentagne militære konfrontationer mellem Hamas og den israelske stat.
• Statlig forvaltning: Som regeringsmagt i Gaza sørger Hamas for administration af daglig infrastruktur, men har også været anklaget for undertrykkelse af politisk opposition og indskrænkninger i borgerlige frihedsrettigheder.

Konflikter og humanitære konsekvenser

Hamas’ kontrollen over Gazastriben har været ledsaget af en blokade indført af Israel og Egypten, som myndighederne siger er nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde. Blokaden, sammen med gentagne krige og mindre sammenstød — herunder større eskalationer i årene efter 2007 — har medført alvorlige humanitære og økonomiske konsekvenser for Gazas civile befolkning. Internationale organisationer og menneskerettighedsgrupper har kritiseret både Hamas og israelske styrker for overtrædelser af international humanitær ret, herunder angreb der rammer civile, brug af civile som menneskelige skjolde, og politisk undertrykkelse i Gaza.

International status og relationer

Hamas’ internationale status er omstridt. Flere lande og internationale organer klassificerer hele eller dele af Hamas som en terrororganisation (fx nogle vestlige stater), mens andre stater og aktører ser Hamas som en legitim modstandsbevægelse eller opretholder politiske relationer med bevægelsen. Hamas har haft varierede udenlandske relationer og modtaget støtte — både politisk og materielt — fra forskellige aktører i regionen, herunder stater og private donorer. Der har også været perioder med forsoningsforsøg og forhandlinger mellem Hamas og rivaliserende palæstinensiske fraktioner som Fatah, ofte med regionale mellemledere som mellemmænd.

Kontroverser og kritik

• Hamas beskyldes for at målrette civile og anvende metoder, der bryder med reglerne i international humanitær ret.
• Menneskerettighedsorganisationer har kritiseret ledelsen i Gaza for undertrykkelse af politisk opposition, begrænsninger af pressefrihed og påvirkning af civile frihedsrettigheder.
• Interne magtkampe og økonomiske udfordringer har også påvirket Hamas’ evne til at levere stabil styring i Gaza.

Nuværende rolle

Hamas forbliver en central aktør i den israelsk–palæstinensiske konflikt. Organisationens kombination af militær kapacitet, sociale netværk og politisk organisation sikrer fortsat indflydelse, især i Gazastriben. Samtidig betyder internationale sanktioner, blokader og periodiske krige, at situationen i området fortsat er præget af alvorlig ustabilitet og humanitære udfordringer. Hamas’ fremtidige rolle afhænger af regionale dynamikker, interne palæstinensiske forhold og internationale politiske forandringer.

Bemærk: Beskrivelsen ovenfor søger at fremhæve både organisationens struktur og virkemåde samt de politiske og humanitære konsekvenser af dens aktiviteter. Der findes mange perspektiver på Hamas — både som modstandsbevægelse og som en organisation, der udfører handlinger, der er bredt fordømt internationalt — og opfattelsen varierer mellem stater, organisationer og civilsamfundsaktører.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Hamas?

Q: Hvad betyder udtrykket "Hamas"?

Spørgsmål: Hvornår og hvordan blev Hamas startet?

Spørgsmål: Hvad var resultatet af det palæstinensiske valg i 2006 for Hamas?

Spørgsmål: Hvad er Hamas' mål?

Spørgsmål: Anerkender Hamas staten Israel?

Spørgsmål: Hvilken religion følger Hamas?

Søg efter bogstav