Knesset: Israels parlament — rolle, opgaver og funktioner
Knesset – Israels parlament: rolle, opgaver og funktioner. Læs om lovgivning, valg, kontrol af regeringen og Knessets betydning i Jerusalem.
Knesset (hebraisk: הכנסת - lit. HaKnesset; betyder forsamling eller samling; arabisk: الكنيست) er den lovgivende gren af Israels regering. Knesset vedtager love, fører kontrol med regeringens arbejde og fastlægger statens budget. Den vælger blandt andet præsidenten ved hemmelig afstemning i plenum og udpeger også via sit arbejde statsrevisoren (State Comptroller). Valget af landets regeringsleder (premierminister) sker indirekte: præsidenten bemyndiger typisk en medlem af Knesset til at danne regering, og regeringens sammensætning godkendes af Knesset i et investiturvotum. Knesset har de jure myndighed til at vedtage og ændre love med simpelt flertal, og der er i alt 120 medlemmer af Knesset (MK'er).
Organisation og hovedfunktioner
Knesset ledes af et taler (Speaker) og organiseres i politiske fraktioner (parlamentariske grupper). Arbejdet udføres i vidt omfang gennem udvalg (komitéer), hvoraf de vigtigste omfatter:
- Udenrigs- og forsvarsudvalget (Foreign Affairs and Defense)
- Grundlovs-, lov- og retsudvalget (Constitution, Law and Justice)
- Finansudvalget (Finance)
- Husudvalget (House Committee)
- Statskontroludvalget (State Control) – fører tilsyn med forvaltningen via statsrevisoren
- Etik- og disciplinærudvalg
Udvalgene behandler lovforslag i detaljer, afholder høringer, indkalder ministre og embedsmænd og udøver parlamentarisk tilsyn. Ud over lovgivning og kontrol er Knessets opgaver bl.a. at godkende statsbudgettet, ratificere visse internationale aftaler og træffe beslutninger om kriser og undtagelsestilstande.
Valg, stemmesystem og sæder
Valg til Knesset afholdes normalt hvert fjerde år, men tidlige opløsninger og nyvalg er hyppige. Israel benytter et landsdækkende forholdstalsvalg med lukkede partilister; vælgerne stemmer på partier, ikke på individuelle kandidater. Fordelingen af mandater sker efter den såkaldte Bader–Ofer-metode (en variant af d'Hondts metode). For at komme i Knesset skal et parti overstige spærregrænsen, som på nuværende tidspunkt er 3,25 % af de afgivne stemmer.
Lovgivningsproces og regeringsdannelse
Lovgivning kan foreslås af regeringen, af enkeltmedlemmer (MK'er) eller af udvalg. Et lovforslag gennemgår normalt tre behandlinger i plenum: førstebehandling (princip-debat), udvalgsbehandling (detaljer og ændringsforslag) og tredjebehandling (endelig vedtagelse). De fleste love vedtages ved simpelt flertal, men ændringer af Basic Laws eller andre særligt vigtige beslutninger kan kræve særlige procedurer.
Regeringsdannelsen starter efter et valg, hvor præsidenten beder en MK om at forsøge at danne en regering. Når forslag til regering foreligger, stemmer Knesset om investitur; et flertal i plenum godkender den nye regering og dens premierminister. Knesset kan til enhver tid vælte regeringen ved et mistillidsvotum eller ved at nægte at vedtage vigtige lovforslag og budgetter.
Kontrol, immunitet og retsligt forhold
Knesset udøver parlamentarisk kontrol gennem forespørgsler til ministre, udvalgshøringer, revision gennem statsrevisoren og ved mistillidsvotummer. Medlemmer af Knesset nyder visse former for parlamentarisk immunitet i forbindelse med deres udtalelser og handlinger i embeds medfør; immunitet kan imidlertid ophæves efter beslutning i Knesset.
Selvom Knesset har vidtgående lovgivningskompetence, står den i et samspil med domstolene. Israel har ikke en fuldstændig skreven forfatning, men en række Basic Laws fungerer som konstitutionelle rettesnore. Højesteret fører i praksis domstolsprøvelse (judicial review) af lovgivning og kan under visse omstændigheder tilsidesætte love eller forvaltningsbeslutninger, som strider mod Basic Laws eller grundlæggende retsprincipper. Forholdet mellem Knesset og domstolene er et centralt og ofte omdiskuteret element i israelsk politik og retspolitik.
Bygning, historie og placering
Knesset ligger i Givat Ram, et vestligt centralt kvarter i Jerusalem. Bygningen, som rummer plenumssalen, udvalgslokaler og arkiver, blev åbnet i midten af det 20. århundrede og er både et arbejdssted for lovgiverne og et symbol på statens institutioner. Siden oprettelsen af staten Israel har Knesset gennemgået mange politiske forandringer og flere perioder med hyppige valg, hvilket afspejler landets komplekse politiske landskab.
Fakta i punktform:
- Antal medlemmer: 120
- Valgsystem: Landsdækkende forholdstalsvalg med lukkede partilister
- Spærregrænse: 3,25 %
- Hovedopgaver: Lovgivning, kontrol af regeringen, godkendelse af budget, valg af præsident og udpegning af statsrevisor
- Placeret i: Givat Ram, Jerusalem
Relaterede sider
- Resultater af valget til Knesset
- Parlamentsvalg i Israel i 2020
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Knesset?
A: Knesset er den lovgivende gren af Israels regering.
Q: Hvad er nogle af Knessets funktioner?
A: Knesset laver love, vælger præsident og premierminister, fører tilsyn med regeringens arbejde og har magt til at afsætte præsidenten og statsrevisoren og udskrive nyvalg.
Q: Hvad er Knessets autoritet, når det gælder om at vedtage love?
A: Knesset har de jure myndighed til at lave og ændre alle love uden at blive omstødt. Det kan vedtage enhver lov med simpelt flertal.
Q: Hvor mange medlemmer er der i Knesset?
A: Der er 120 medlemmer i Knesset.
Q: Hvor er Knesset placeret?
A: Knesset ligger i Givat Ram, et centralt vestligt kvarter i Jerusalem.
Q: Hvornår blev det nuværende Knesset valgt og taget i ed?
A: Det nuværende Knesset blev valgt den 23. marts 2021 og taget i ed den 6. april 2021.
Q: Hvad er betydningen af ordet "Knesset"?
A: "Knesset" betyder "samlingen eller forsamlingen" på hebraisk.
Søge