Et kamera er en enhed, der tager billeder (fotografier). Det bruger film eller elektronik til at lave et billede af noget. Det er et redskab til fotografering. Et objektiv skaber det billede, som filmen eller elektronikken "ser".

Et kamera, der tager ét billede ad gangen, kaldes nogle gange et stillkamera. Et kamera, der kan tage billeder, der ser ud til at bevæge sig, kaldes et filmkamera. Hvis det kan tage videoer, kaldes det et videokamera eller et videokamera. De fleste kameraer sidder på en telefon. Dette kaldes en "kameratelefon".

Alle kameraer er i princippet en kasse, som lyset ikke kan komme ind i, før der tages et billede. Der er et hul på den ene side af kameraet, hvor lyset kan komme ind gennem objektivet, og dette kaldes blænden. På den anden side er der et særligt materiale, som kan optage det billede, der kommer gennem blænden. Dette materiale er filmen i et filmkamera eller den elektroniske sensor i et digitalkamera. Endelig er der også lukkeren, som forhindrer lyset i at trænge ind, indtil et billede er taget.

Når der tages et billede, flyttes lukkeren ud af vejen. Det lader lyset komme ind gennem blænden og skabe et billede på filmen eller den elektroniske sensor. I mange kameraer kan blændens størrelse ændres for at lukke mere eller mindre lys ind. Den tid, som lukkeren lader lyset passere, kan også ændres. Dette lader også mere eller mindre lys slippe ind. Oftest er det elektronikken inde i kameraet, der styrer disse indstillinger, men i nogle kameraer kan personen, der tager billedet, også ændre dem.

Vigtige dele i et kamera

Ud over de dele, der allerede er nævnt (objektiv, blænde, lukker og film/sensor), er der andre vigtige komponenter:

  • Sensor eller film: I digitale kameraer er sensoren (CMOS eller CCD) det element, som omsætter lys til elektriske signaler. På film optages billedet på lysfølsomt materiale.
  • Fokusmekanisme: Flytter elementer i objektivet for at gøre motivet skarpt. Mange moderne kameraer har autofokus, som fokuserer automatisk.
  • Blændeindstillinger (f-tal): Bestemmer hvor stor en del af objektivet der lukker lys ind og påvirker også dybdeskarpheden (hvor meget af billedet der er i fokus).
  • Lukkertid: Hvor længe sensoren eller filmen eksponeres for lys. Hurtige lukkertider fryser bevægelse; langsomme lukkertider kan give bevægelsesslør eller bruges kreativt.
  • ISO/sensorfølsomhed: Angiver hvor følsom filmen eller sensoren er overfor lys. Høj ISO gør det muligt at fotografere i svagt lys, men kan give mere støj.
  • Stabilisering: Mange kameraer eller objektiver har billedstabilisering, som reducerer rystelser ved håndholdt fotografering.

Hvordan et kamera styrer eksponeringen

Eksponeringen — det samlede lys, der rammer sensoren eller filmen — bestemmes af tre ting, ofte kaldt eksponerings-trekanten:

  • Blænde: Hvor meget lys der slippes ind pr. tidsenhed og indflydelse på dybdeskarphed.
  • Lukkertid: Hvor længe lyset får lov til at ramme sensoren/filmen.
  • ISO: Sensorens eller filmens følsomhed.

Ved at justere disse tre parametre kan man få et korrekt eksponeret billede eller ændre det visuelle udtryk — f.eks. sløre baggrunden ved lavt f-tal eller fryse hurtig bevægelse med kort lukkertid.

Typer af kameraer

Der findes mange typer kameraer, til forskellige formål. Nogle af de mest almindelige er:

  • Kompaktkameraer: Små, enkle digitalkameraer til hverdagsbrug.
  • Systemkameraer (DSLR og spejlløse): Mere avancerede kameraer med udskiftelige objektiver. DSLR (med spejl) og spejlløse (mirrorless) har hver deres fordele.
  • Aktionkameraer: Små, robuste kameraer til sport og eventyr, fx GoPro-typen.
  • Instant-kameraer: Kameraer, som straks fremkalder fysiske fotografier (f.eks. polaroid-typen).
  • Medium- og storformatkameraer: Bruges til professionel, højopløst fotografering, studie- eller landskabsarbejde.
  • Videokameraer: Designet primært til at optage bevægende billeder og lyd (se også videoer og videokamera ovenfor).
  • Kameratelefoner: Smartphones med indbyggede kameraer; de mest udbredte kameraer i dag.

Anvendelser

Kameraer bruges i mange sammenhænge: hobbyfotografering, professionel foto- og filmproduktion, overvågning, videnskabelig billeddannelse (mikroskopi, astronomi), dokumentation og sociale medier m.m.

Tips til bedre billeder

  • Hold kameraet stabilt eller brug et stativ ved lange lukkertider.
  • Forstå og brug eksponerings-trekanten (blænde, lukkertid, ISO) til at få det ønskede resultat.
  • Brug fokus (autofokus eller manuel) aktivt for at sikre skarphed på det vigtigste motiv.
  • Eksperimenter med lys — retningen og kvaliteten af lys (hårdt/ blødt) ændrer billedets udtryk meget.
  • Lær din kameras automatiske indstillinger at kende, men prøv også de manuelle muligheder for større kontrol.

Ved at forstå de grundlæggende principper for, hvordan et kamera fungerer, og hvilke komponenter der spiller ind, kan man hurtigere blive bedre til at tage gode billeder — både med et avanceret kamera og med en kameratelefon.