CBRNE

Typer af CBRNE-våben

Kemisk

De vigtigste typer af kemiske våben er:

• Nervegifte, som angriber centralnervesystemet. Som eksempler kan nævnes pesticider, der kaldes organofosfater, sarin og VX.
• Blistermidler, som forårsager forbrændinger og blærer både i og uden for kroppen. Som eksempler kan nævnes sennepsgasserne.
• Blodstoffer, som gør det umuligt for blodet at transportere ilt til kroppen. De mest almindelige blodgifte er fremstillet med cyanid.
• kvælningsmidler, som angriber lungerne og får dem til at fylde sig med væske. Dette gør det umuligt at trække vejret. Som eksempler kan nævnes klorgas og fosgen.
• Virkemidler, der er designet til at skade et stort antal mennesker og gøre det umuligt for dem at kæmpe imod, men uden at dræbe dem. Eksempler herpå er tåregas og peberspray.

Ifølge international lovgivning er det ulovligt at anvende kemiske våben. Terroristerne har imidlertid ignoreret disse love. I 1995 angreb terrorister f.eks. metroen i Tokyo, Japan, med sarin.

Biologisk

Målet med biologiske våben er at gøre så mange mennesker syge af smitsomme sygdomme som muligt. Typer af biologiske våben omfatter:

• Bakterier, som f.eks. de bakterier, der forårsager miltbrand og pest
• Virus, som dem, der forårsager kopper, ebola og influenza
• Toxiner (giftstoffer fra levende væsener) som ricin, botulisme-toksin og aflatoksin

I 2001 brugte en terrorist et biologisk våben mod USA ved at sende breve fyldt med miltbrand med posten til mange forskellige personer. Ricin er også blevet sendt med posten som et biologisk angreb.

Radiologisk

Et radiologisk våben er enhver form for våben, der spreder stråling. For eksempel:

• En beskidt bombe (en almindelig bombe, der spreder radioaktivt materiale)
• Forgiftning af fødevarer eller vandforsyninger med radioaktiv forurening

I 2006 blev Alexander Litvinenko, en tidligere russisk spion, myrdet, da nogen puttede polonium-210, et radioaktivt stof, i hans mad.

Det Hvide Hus' rapport siger, at der findes radiologisk materiale over hele verden, som ikke er beskyttet.

Kernekraft

Et atomvåben frigør en enorm mængde energi i en kerneeksplosion. Atomvåben kan dræbe alle i en by og gøre mange andre mennesker, der overlever, syge af stråleforgiftning.

Selv om mange lande har afprøvet atomvåben, er de kun blevet brugt som masseødelæggelsesvåben to gange. Under Anden Verdenskrig kastede USA to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. I Hiroshima ødelagde atombomben 4,7 kvadrat miles (12 km² ) af byen og dræbte 60.000 til 80.000 mennesker med det samme. Flere mennesker døde senere af strålesyge og kræft forårsaget af stråling, så historikere mener, at omkring 135.000 mennesker blev dræbt af den ene atombombe, der ramte Hiroshima.

I Nagasaki skabte atombomben ca. 3.900 °C (7.050 °F) varme og en vindstyrke på op til 1.005 km/t (624 mph). Den dræbte et sted mellem 39.000 og 80.000 mennesker.

Efter disse bombardementer blev mange lande enige om at fjerne deres atombomber. Nogle lande har dog stadigvæk atombomber, og der findes nukleart materiale rundt om i verden, som ikke er bevogtet.

Sprængstoffer

Eksplosive våben omfatter ting som almindelige bomber og improviserede eksplosive anordninger (IED'er). Terrorister har ofte brugt IED'er til at dræbe og såre soldater i Irak. I nogle andre lande, f.eks. Israel, sætter terrorister bomber fast på deres kroppe og lader dem eksplodere på offentlige steder, hvorved de dræber mange mennesker og sig selv. Under Vietnamkrigen brugte USA ofte napalm ("flydende ild") som en del af deres bomber. De blandede det også med benzin og fosfor for at gøre det mere eksplosivt og sprøjtede det direkte fra både og helikoptere.

Under Boston Marathon i 2013 brugte to terrorister sprængstoffer til at dræbe tre personer og såre 264 andre ved målstregen ved maratonløbet i 2013.

Under angrebene i Paris i november bragte en gruppe terrorister kendt som ISIS bomber til offentlige steder og lod dem sprænge i luften.

"Svampeskyen", der blev forårsaget af atombomben, der ramte Nagasaki, steg 18 km over jorden.


En Stryker ligger på siden efter en IED-eksplosion i Irak. (2007)

Utilsigtede CBRNE-hændelser

Eksempler på utilsigtede CBRNE-hændelser omfatter:

• Kemisk: Utilsigtet kemikalieudslip (som f.eks. olieudslip eller et farligt kemikalie, der løber ud af et laboratorium)
• Biologisk: Udbrud af smitsomme sygdomme (som f.eks. en influenzaepidemi)
• Radiologisk: Uheld: Uheld med radioaktive kemikalier i laboratorier eller på hospitaler (f.eks. et udslip af uranylnitrat, som bruges til at undersøge virus i elektronmikroskop); ulykker under strålebehandling.
• Atomkraft: Ulykker på atomkraftværker som Tjernobyl og Three Mile Island
• Eksplosivt: En person, der er på ilt for vejrtrækningsproblemer, tænder en cigaret og sprænger ved et uheld hele sin lejlighed i luften.

Fotogalleri