CBRNE: Hvad er kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive trusler

CBRNE: Lær om kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive trusler, risici, forebyggelse og beredskab — hvad det betyder for sikkerhed og respons.

CBRNE (udtales "CBRN-E") er en forkortelse for kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive materialer. Disse materialer er meget farlige og kan skade mange mennesker. Når de anvendes med vilje, er CBRNE-materialer masseødelæggelsesvåben. CBRNE-hændelser kan dog også ske ved et uheld.

I en rapport fra Det Hvide Hus i 2011 hed det, at "der ikke er nogen større fare for [USA] end et terrorangreb med et masseødelæggelsesvåben". Fordi CBRNE-våben er så farlige, arbejder lande rundt om i verden på at forebygge CBRNE-angreb og lære at reagere på dem, hvis de alligevel sker.

Hvad betyder hver del af CBRNE?

Kemiske: Giftige stoffer, der kan skade eller dræbe, når de indåndes, optages gennem huden eller indtages. Eksempler inkluderer nervemidler (fx sarin), kvælende stoffer og andre industrielle kemikalier. Kemiske hændelser kan være både tilsigtede angreb og ulykker fra transport eller industri.

Biologiske: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller toksiner (bakterier, virus, svampe eller giftstoffer fra organismer). Eksempler omfatter miltbrand (anthrax), kopper (historisk set) og giftstoffer som ricin. Biologiske trusler kan sprede sygdom over tid og kræver ofte særlige diagnostiske tests og smittebegrænsende foranstaltninger.

Radiologiske: Materialer, der udsender ioniserende stråling. Et eksempel er en såkaldt "dirty bomb" (radiologisk spredningsenhed), hvor konventionelle sprængstoffer spreder radioaktivt materiale. Radiologiske hændelser giver risiko for stråleskader og kan forårsage forurening af omgivelserne.

Nukleare: Hændelser med kernereaktioner eller atomvåben, som kan give ekstremt store ødelæggelser både straks og på lang sigt gennem radioaktiv forurening. Nukleare hændelser er de mest ødelæggende i CBRNE-kategorien.

Eksplosive: Konventionelle sprængstoffer og improviserede eksplosive anordninger (IED’er). Eksplosioner forårsager direkte fysisk skade, bygningsødelæggelse og kan samtidig sprede kemiske, biologiske eller radiologiske materialer, hvis disse er kombineret med sprængstoffet.

Hvordan påvirker CBRNE mennesker og miljø?

CBRNE-hændelser kan give akutte skader (fysiske traumer, forgiftning, brænd- eller stråleskader) og langsigtede sundhedsproblemer (kroniske sygdomme, kræftrisiko, psykisk stress). Miljøet kan blive forurenet, hvilket kan gøre områder uegnede til beboelse eller landbrug i længere tid. Også kritisk infrastruktur og samfundets funktion kan blive påvirket, fx gennem evakueringer, afbrudt forsyning af vand og strøm eller nedlukning af transport.

Forebyggelse og internationale aftaler

Der findes en række internationale aftaler og nationale love, der søger at forhindre udbredelse og brug af CBRNE-våben, herunder konventioner mod kemiske og biologiske våben og traktater om ikke-spredning af atomvåben. Lande arbejder også med sikker håndtering, transportregler for farligt gods og kontrol af laboratorier og materialer for at mindske risikoen for uheld eller misbrug.

Hvordan reagerer myndigheder og beredskab?

Ved en mistænkt eller bekræftet CBRNE-hændelse koordinerer myndigheder ofte indsatsen mellem politi, brandvæsen, sundhedsvæsen, civilt beredskab og specialteams. Typiske elementer i en indsats er:

• Afspærring og evakuering for at beskytte befolkningen.
• Identifikation og overvågning af det farlige stof ved hjælp af detektionsudstyr og laboratorieanalyser.
• De-kontaminering af personer og materiel for at reducere spredning og skader.
• Sundhedsfaglig behandling, herunder støttebehandling og i visse tilfælde specifikke antidoter eller vaccinationer, afhængigt af stoffet.
• Informationsindsats til offentligheden for at give klare instrukser om hvad man skal gøre (fx søge indendørs, lukke for ventilation eller evakuere), samtidig med at man undgår panik.

Hvad kan borgere gøre?

Som borger kan man følge myndighedernes anvisninger og være opmærksom på beredskabsråd i ens område. Generelle gode råd er at have en plan for at komme i sikkerhed ved ekstraordinære hændelser, at kunne lukke af for ventilation og at være klar over lokale varslingssystemer (fx sirener, mobilalarmer eller officielle hjemmesider). Hvis man arbejder med farlige materialer, er korrekt uddannelse, sikkerhedsprocedurer og personlig beskyttelse afgørende.

Afsluttende bemærkning

CBRNE-trusler dækker meget forskellige typer risici, fra kemiske ulykker til bevidste angreb og atomulykker. Forebyggelse, internationalt samarbejde og et veltrænet beredskab er nødvendigt for at begrænse skader og beskytte offentligheden. Samtidig er det vigtigt, at information til offentligheden er klar og balanceret for at sikre korrekt handling uden unødig frygt.

Typer af CBRNE-våben

Kemisk

De vigtigste typer af kemiske våben er:

• Nervegifte, som angriber centralnervesystemet. Som eksempler kan nævnes pesticider, der kaldes organofosfater, sarin og VX.
• Blistermidler, som forårsager forbrændinger og blærer både i og uden for kroppen. Som eksempler kan nævnes sennepsgasserne.
• Blodstoffer, som gør det umuligt for blodet at transportere ilt til kroppen. De mest almindelige blodgifte er fremstillet med cyanid.
• kvælningsmidler, som angriber lungerne og får dem til at fylde sig med væske. Dette gør det umuligt at trække vejret. Som eksempler kan nævnes klorgas og fosgen.
• Virkemidler, der er designet til at skade et stort antal mennesker og gøre det umuligt for dem at kæmpe imod, men uden at dræbe dem. Eksempler herpå er tåregas og peberspray.

Ifølge international lovgivning er det ulovligt at anvende kemiske våben. Terroristerne har imidlertid ignoreret disse love. I 1995 angreb terrorister f.eks. metroen i Tokyo, Japan, med sarin.

Biologisk

Målet med biologiske våben er at gøre så mange mennesker syge af smitsomme sygdomme som muligt. Typer af biologiske våben omfatter:

• Bakterier, som f.eks. de bakterier, der forårsager miltbrand og pest
• Virus, som dem, der forårsager kopper, ebola og influenza
• Toxiner (giftstoffer fra levende væsener) som ricin, botulisme-toksin og aflatoksin

I 2001 brugte en terrorist et biologisk våben mod USA ved at sende breve fyldt med miltbrand med posten til mange forskellige personer. Ricin er også blevet sendt med posten som et biologisk angreb.

Radiologisk

Et radiologisk våben er enhver form for våben, der spreder stråling. For eksempel:

• En beskidt bombe (en almindelig bombe, der spreder radioaktivt materiale)
• Forgiftning af fødevarer eller vandforsyninger med radioaktiv forurening

I 2006 blev Alexander Litvinenko, en tidligere russisk spion, myrdet, da nogen puttede polonium-210, et radioaktivt stof, i hans mad.

Det Hvide Hus' rapport siger, at der findes radiologisk materiale over hele verden, som ikke er beskyttet.

Kernekraft

Et atomvåben frigør en enorm mængde energi i en kerneeksplosion. Atomvåben kan dræbe alle i en by og gøre mange andre mennesker, der overlever, syge af stråleforgiftning.

Selv om mange lande har afprøvet atomvåben, er de kun blevet brugt som masseødelæggelsesvåben to gange. Under Anden Verdenskrig kastede USA to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. I Hiroshima ødelagde atombomben 4,7 kvadrat miles (12 km² ) af byen og dræbte 60.000 til 80.000 mennesker med det samme. Flere mennesker døde senere af strålesyge og kræft forårsaget af stråling, så historikere mener, at omkring 135.000 mennesker blev dræbt af den ene atombombe, der ramte Hiroshima.

I Nagasaki skabte atombomben ca. 3.900 °C (7.050 °F) varme og en vindstyrke på op til 1.005 km/t (624 mph). Den dræbte et sted mellem 39.000 og 80.000 mennesker.

Efter disse bombardementer blev mange lande enige om at fjerne deres atombomber. Nogle lande har dog stadigvæk atombomber, og der findes nukleart materiale rundt om i verden, som ikke er bevogtet.

Sprængstoffer

Eksplosive våben omfatter ting som almindelige bomber og improviserede eksplosive anordninger (IED'er). Terrorister har ofte brugt IED'er til at dræbe og såre soldater i Irak. I nogle andre lande, f.eks. Israel, sætter terrorister bomber fast på deres kroppe og lader dem eksplodere på offentlige steder, hvorved de dræber mange mennesker og sig selv. Under Vietnamkrigen brugte USA ofte napalm ("flydende ild") som en del af deres bomber. De blandede det også med benzin og fosfor for at gøre det mere eksplosivt og sprøjtede det direkte fra både og helikoptere.

Under Boston Marathon i 2013 brugte to terrorister sprængstoffer til at dræbe tre personer og såre 264 andre ved målstregen ved maratonløbet i 2013.

Under angrebene i Paris i november bragte en gruppe terrorister kendt som ISIS bomber til offentlige steder og lod dem sprænge i luften.

"Svampeskyen", der blev forårsaget af atombomben, der ramte Nagasaki, steg 18 km over jorden.


En Stryker ligger på siden efter en IED-eksplosion i Irak. (2007)

Spørgsmål og svar

Q: Hvad står CBRNE for?

Q: Hvorfor er CBRNE-materialer farlige?

Q: Hvad bruges CBRNE-våben almindeligvis til?

Q: Hvornår kan CBRNE-hændelser ske ved et uheld?

Q: Hvad sagde en rapport fra Det Hvide Hus i 2011 om CBRNE-våben?

Q: Hvad gør lande rundt om i verden for at forhindre CBRNE-angreb?

Q: Hvorfor er det vigtigt at forebygge og reagere på CBRNE-angreb?

Søg efter bogstav