Chełmno (Kulmhof): Nazitysklands første udryddelseslejr i Polen
Chełmno (Kulmhof) — Nazitysklands første udryddelseslejr i Polen: dokumentation, historie og mindet om de over 150.000 ofre fra Holocaust.
Chełmno udryddelseslejr (tysk: Vernichtungslager Kulmhof) var den første udryddelseslejr (dødslejr), der blev åbnet af Nazityskland. Den lå 50 kilometer nord for byen Łódź i Polen, ved landsbyen Chełmno nad Nerem langs floden Ner. I 1939 havde Nazi-Tyskland invaderet Polen og annekteret (overtaget kontrollen over) dele af Polen.
Nazisterne byggede Chełmno med det specifikke mål at gennemføre etnisk udrensning gennem massemord. Lejren åbnede for udryddelsesaktioner den 8. december 1941 og var aktiv i en første periode indtil foråret 1943, og genåbnede igen fra den 23. juni 1944 til den 18. januar 1945 under den sovjetiske modoffensiv. Chełmno blev brugt som en del af nazisternes samlede udslettelsespolitik, og operationerne her var blandt de tidligste og mest systematiske forsøg på industriel drab af civilbefolkninger i det besatte Europa.
Metoder og ofre
Nazisterne myrdede over 150.000 mennesker i Chełmno, herunder mange polske jøder fra Łódź-gettoen og de lokale indbyggere, der boede i Reichsgau Wartheland (Warthegau). Ofrene omfattede også romaer, patienter fra psykiatriske institutioner og andre polske civile. Estimater over det samlede antal ofre varierer; mange historikere anslår mellem cirka 152.000 og 200.000 omkomne.
Metoden adskilte sig fra de store faste gaskamre, der senere blev brugt i andre lejre: ved Chełmno blev ofrene ofte dræbt i såkaldte gaskamioner (mobile "dødsbiler"), hvor motorudstødning blev ført ind i en tæt lukket ladning, så menneskerne døde af kulilteforgiftning. Ligene blev derefter begravet i massegrave i nærheden. Senere, i et forsøg på at skjule beviser (Sonderaktion 1005), blev mange lig eksumeret og brændt.
Tidsmæssig og organisatorisk baggrund
Chełmno var blandt de første anlæg, hvor nazisterne gennemførte industriel udryddelse uden for frontlinjerne. Aktionerne her fungerede både som en forløber for og som et supplement til de senere, mere kendte dele af udryddelsesprogrammet i det besatte Polen, herunder de operationer ofte samlet omtalt under Aktion Reinhard. Den operationelle ledelse bestod af SS-personel og lokale samarbejdende politienheder, og ofrenes transport til lejren skete ofte med tog og lastbiler fra Łódź-gettoen og nærliggende områder.
Efterspil, retssager og mindesmærker
Efter krigen blev nogle af gerningsmændene identificeret og stillet for retten, men mange af de ansvarlige undgik fuld retfærdighed. Området ved Chełmno er i dag et mindesmærke over ofrene: der er oprettet et museum og et bevaret mindeområde, hvor man kan se mindesmærker, mindetavler og rester af massegrave. Arkæologisk og historisk forskning har siden krigen arbejdet med dokumentation, identifikation af offergrupper og bevaring af stedet til erindring.
Chełmno står i dag som et vigtigt minde om Holocausts begyndelse og de metoder, nazisterne anvendte for at gennemføre systematisk massedrab. Oplysning, forskning og mindearbejde på stedet har til formål at holde erindringen om ofrene i live og at give eftertidens generationer mulighed for at forstå mekanismerne bag sådanne forbrydelser mod menneskeheden.
Ofre
Nazisterne dræbte mindst 152.000 mennesker i Chełmno. Nazi-funktionærer blev i sidste ende anklaget for at have dræbt mindst 180.000 ofre.
Kulmhof Museum of Martyrdom (pl) siger, at omkring 200.000 mennesker blev dræbt i Chełmno.
De fleste af de mennesker, der blev dræbt i Chełmno, var:
- Jøder fra det vestlige og centrale Polen;
- Romaer fra hele Polen;
- sovjetiske krigsfanger, eller
- Jøder, der var blevet tvunget til at bo i Łódź Ghetto. Blandt disse var jøder fra Ungarn, Bøhmen, Mähren, Tyskland, Luxembourg og Østrig.
Nazisterne dræbte disse ofre ved hjælp af gasvogne. De tvang ofrene ind i store varevogne og pumpede derefter kulilte ind i vognene for at kvæle og dræbe ofrene.
Nazisterne eksperimenterede tidligt i Chełmno. De udviklede metoder, som de senere brugte under Holocaust i det nazi-kontrollerede Polen.
En model af en Magirus-Deutz-gasvogn, som nazisterne brugte til at dræbe fangerne i Chelmno
Destruktion
Russiske soldater erobrede byen Chełmno den 17. januar 1945. På det tidspunkt havde nazisterne allerede ødelagt beviserne for, at lejren i Chełmno nogensinde havde eksisteret. De efterlod ingen fanger. En af lejrens overlevende, som var 15 år gammel på det tidspunkt, sagde, at kun tre jødiske mænd var lykkedes med at flygte fra Chełmno.
I 1961 vidnede de tre mest kendte overlevende om Chełmno under Adolf Eichmanns retssag i Jerusalem. I 1962-1965 vidnede to overlevende også ved retssager i Vesttyskland mod folk, der arbejdede i lejren.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Chełmno udryddelseslejren?
A: Chełmno udryddelseslejr var den første udryddelseslejr (dødslejr), som Nazi-Tyskland åbnede i Polen.
Q: Hvor lå Chełmno?
A: Chełmno lå 50 kilometer nord for byen Łódź i Polen.
Sp: Hvornår invaderede Nazi-Tyskland Polen?
Svar: Nazi-Tyskland invaderede Polen i 1939.
Spørgsmål: Hvad var det specifikke mål med Chełmno?
A: Det specifikke mål med Chełmno var at gennemføre etnisk udrensning gennem massemord.
Spørgsmål: Hvornår blev Chełmno holdt åbent?
A: Chełmno blev holdt åbent fra den 8. december 1941 som en del af Operation Reinhard under Holocaust's mest dødelige fase og igen fra den 23. juni 1944 til den 18. januar 1945 under den sovjetiske modoffensiv.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev myrdet i Chełmno?
A: Nazisterne myrdede over 150.000 mennesker i Chełmno, herunder mange polske jøder fra Łódź-gettoen og den lokale befolkning, der boede i Reichsgau Wartheland (Warthegau).
Spørgsmål: Havde Chełmno betydning for Holocaust-historien?
A: Ja, Chełmno var vigtig i Holocaust-historien, da det var den første udryddelseslejr og et sted for massemord på over 150.000 mennesker.
Søge