Chełmno udryddelseslejr (tysk: Vernichtungslager Kulmhof) var den første udryddelseslejr (dødslejr), der blev åbnet af Nazityskland. Den lå 50 kilometer nord for byen Łódź i Polen, ved landsbyen Chełmno nad Nerem langs floden Ner. I 1939 havde Nazi-Tyskland invaderet Polen og annekteret (overtaget kontrollen over) dele af Polen.

Nazisterne byggede Chełmno med det specifikke mål at gennemføre etnisk udrensning gennem massemord. Lejren åbnede for udryddelsesaktioner den 8. december 1941 og var aktiv i en første periode indtil foråret 1943, og genåbnede igen fra den 23. juni 1944 til den 18. januar 1945 under den sovjetiske modoffensiv. Chełmno blev brugt som en del af nazisternes samlede udslettelsespolitik, og operationerne her var blandt de tidligste og mest systematiske forsøg på industriel drab af civilbefolkninger i det besatte Europa.

Metoder og ofre

Nazisterne myrdede over 150.000 mennesker i Chełmno, herunder mange polske jøder fra Łódź-gettoen og de lokale indbyggere, der boede i Reichsgau Wartheland (Warthegau). Ofrene omfattede også romaer, patienter fra psykiatriske institutioner og andre polske civile. Estimater over det samlede antal ofre varierer; mange historikere anslår mellem cirka 152.000 og 200.000 omkomne.

Metoden adskilte sig fra de store faste gaskamre, der senere blev brugt i andre lejre: ved Chełmno blev ofrene ofte dræbt i såkaldte gaskamioner (mobile "dødsbiler"), hvor motorudstødning blev ført ind i en tæt lukket ladning, så menneskerne døde af kulilteforgiftning. Ligene blev derefter begravet i massegrave i nærheden. Senere, i et forsøg på at skjule beviser (Sonderaktion 1005), blev mange lig eksumeret og brændt.

Tidsmæssig og organisatorisk baggrund

Chełmno var blandt de første anlæg, hvor nazisterne gennemførte industriel udryddelse uden for frontlinjerne. Aktionerne her fungerede både som en forløber for og som et supplement til de senere, mere kendte dele af udryddelsesprogrammet i det besatte Polen, herunder de operationer ofte samlet omtalt under Aktion Reinhard. Den operationelle ledelse bestod af SS-personel og lokale samarbejdende politienheder, og ofrenes transport til lejren skete ofte med tog og lastbiler fra Łódź-gettoen og nærliggende områder.

Efterspil, retssager og mindesmærker

Efter krigen blev nogle af gerningsmændene identificeret og stillet for retten, men mange af de ansvarlige undgik fuld retfærdighed. Området ved Chełmno er i dag et mindesmærke over ofrene: der er oprettet et museum og et bevaret mindeområde, hvor man kan se mindesmærker, mindetavler og rester af massegrave. Arkæologisk og historisk forskning har siden krigen arbejdet med dokumentation, identifikation af offergrupper og bevaring af stedet til erindring.

Chełmno står i dag som et vigtigt minde om Holocausts begyndelse og de metoder, nazisterne anvendte for at gennemføre systematisk massedrab. Oplysning, forskning og mindearbejde på stedet har til formål at holde erindringen om ofrene i live og at give eftertidens generationer mulighed for at forstå mekanismerne bag sådanne forbrydelser mod menneskeheden.