Miltbrand (Anthrax): Årsag, symptomer, behandling og forebyggelse

Lær om miltbrand (anthrax): årsager, symptomer, hurtig behandling med antibiotika, vaccine og forebyggelse for mennesker og dyr — vigtig viden om risiko og beskyttelse.

Anthrax eller miltbrand er en sygdom. Både mennesker og andre dyr kan få den. Den forårsages af bakterien bacillus anthracis. Den er almindelig hos ligefodede hovdyr (nogle hovdyr som f.eks. kameler og giraffer). Bakteriens sporer kan leve i hundreder af år. Mennesker får normalt sygdommen fra dyr. Den overføres normalt ikke fra et menneske til et andet. Miltbrand kan behandles med antibiotika. Der findes også en vaccine mod den. Hvis den ikke behandles, fører miltbrand ofte til døden.

Årsag og smitte

Bacillus anthracis danner hårdføre sporer, som kan overleve i jord og på forurenede produkter (fx ubehandlet uld, skind, ben) i mange år. Mennesker smittes typisk ved:

• Direkte kontakt med inficerede dyr eller døde dyr og deres væv.
• Berøring af kontaminerede produkter (fx uld, skind, læder) eller jord.
• Indånding af sporer (inhalationsmiltbrand) fra forurenet støv eller aerosoler.
• Indtagelse af forurenet kød (gastrointestinal miltbrand), hvis kød ikke er korrekt tilberedt.

Person-til-person smitte er meget sjældent. I praksis ses de fleste tilfælde hos mennesker, der arbejder med dyr, slagtekroppe, uld eller hudprodukter fra inficerede dyr.

Former og symptomer

Miltbrand kan vise sig i flere former, afhængig af smittevej:

• Kutan (hud) miltbrand — den hyppigste form: starter som en lille, smertefri rød plet, som udvikler sig til en blærer og derefter et sort sår (eschar) omgivet af hævelse. Feber kan forekomme. Ubehandlet kan den sprede sig og give alvorlig infektion.
• Inhalationsmiltbrand — opstår ved indånding af sporer: begynder ofte som influenzalignende symptomer (feber, hoste, muskelsmerter), men kan hurtigt forværres til alvorlige vejrtrækningsproblemer, septisk chok og ofte mediastinal hævelse. Dette er den mest livstruende form.
• Gastrointestinal miltbrand — følger indtagelse af inficeret kød: symptomer omfatter kvalme, opkastning, mavesmerter, blodig diarré og feber. Kan udvikle sig til septikæmi.
• Injektionsmiltbrand — er rapporteret hos stofbrugere (fx heroin): dyb blødning, kraftig bløddelsinflammation og systemisk sygdom med høj komplikationsrisiko.

Diagnose

Diagnosen stilles ved mistanke kombineret med laboratoriefund:

• Kultur af B. anthracis fra sår, blod eller luftvejsprøver.
• PCR og andre molekylære tests til hurtig påvisning af bakterielt DNA.
• Serologiske undersøgelser kan påvise antistoffer ved senere stadier.
• Billeddiagnostik (fx røntgen/CT af thorax) kan vise karakteristiske fund ved inhalationsmiltbrand, fx mediastinal udvidelse.

Laboratoriearbejde med B. anthracis kræver høje sikkerhedsforanstaltninger på grund af smitte- og aerosolisationsrisiko.

Behandling

Behandling bør iværksættes straks ved mistanke om miltbrand; tidlig behandling forbedrer prognosen markant.

• Antibiotika — ciprofloxacin eller doxycyklin anvendes ofte som førstelinjebehandling; penicillin eller amoxicillin kan være muligt, afhængig af følsomhed og klinisk situation. Behandlingens varighed afhænger af sygdomsform og eksposition (ofte 60 dage ved inhalationsexposition på grund af sporefase).
• Antitoksiner — i svære tilfælde kan human antitoxinbehandling (fx raxibacumab, obiltoxaximab eller anthrax immune globulin) gives for at neutralisere bakteriets toksiner.
• Støttende behandling — intensiv pleje, respiratorstøtte ved åndedrætsinsufficiens, væsketerapi og behandling af komplikationer.
• Profylaktisk behandling — personer med kendt eksposition kan få profylaktisk antibiotika og eventuelt vaccination afhængig af risikovurdering.

Forebyggelse

Forebyggelse foregår både hos dyr og mennesker:

• Vaccination af husdyr i endemiske områder for at reducere risikoen for udbrud.
• Vaccination af mennesker i højrisikogrupper (fx laboratoriepersonale, militærpersoner eller personer med gentagen eksponering) — der findes en vaccine mod miltbrand.
• Sikker håndtering af dyr og dyreprodukter: brug af personligt beskyttelsesudstyr (handsker, masker), korrekt desinfektion og forsvarlig bortskaffelse af døde dyr (for eksempel forbrænding eller dyb nedgravning efter lokale retningslinjer).
• Kontrol med handel med ubehandlet uld, skind og lignende produkter samt korrekt behandling/pasteurisering.
• Hurtig anmeldelse til offentlige sundhedsmyndigheder ved mistanke om miltbrand for at iværksætte smitteopsporing og afgrænsende foranstaltninger.

Prognose og hvad du skal gøre

Ubehandlet miltbrand har høj dødelighed, især inhalationsformen. Med tidlig og korrekt behandling forbedres chancerne markant. Hvis du har været i kontakt med dyr eller produkter fra dyr og får symptomer som sår med sort skorpe, uventet alvorlig luftvejssygdom eller svær mave-tarm-sygdom, skal du straks søge læge og oplyse om mulig eksposition.

Særlige forhold — bioterrorisme

Miltbrand er også kendt som et potentielt biologisk våben, fordi sporer kan spredes i luften og forårsage alvorlige udbrud. Derfor er der nationale planer for overvågning, beredskab, vacciner og behandling ved mistanke om tilsigtet spredning.

Ved mistanke om miltbrand: kontakt straks læge eller sundhedsmyndigheder, undgå kontakt med andre, og lad professionelle håndtere prøver og eventuel dekontaminering.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er miltbrand?

Q: Hvilken slags dyr er modtagelige for miltbrand?

Q: Hvordan overføres miltbrand til mennesker?

Q: Kan miltbrand overføres direkte fra et menneske til et andet?

Q: Findes der en behandling for miltbrand?

Q: Findes der en vaccine mod miltbrand?

Q: Hvad sker der, hvis miltbrand ikke behandles?

Søg efter bogstav